mandag den 13. april 2015

Svensk pølseret

Jeg var nede i motionscentret først på aftenen og fik gennemført min sædvanlige styrketræning. Jeg føjede et par øvelser på det ellers ret så faste program. Det drejede sig om træning for inder- og yderlår. To øvelser, som forhåbentlig gør mig stærkere i lår og hofter. Det kan i hvert fald mærkes her bagefter!

Da træningspasset var klaret, gik jeg ned i Herlufmagle Hallens cafeteria. Det er godt nok længe siden, jeg har været der. Der er kommet nye bestyrere til - faktisk var de forpagtere for en del år siden og er nu vendt tilbage.

Dagens ret var svensk pølseret - og det er bestemt også en rum tid siden, jeg har smagt lige netop den ret. Den smagte fremragende og som altid fik jeg stærk sennep til. En herlig aftensmad - og en ganske stor portion - og man må vel godt synde en gang imellem!

Svensk pølseret - min portion var dog større!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar