Fødselsdag!

Jeg har fødselsdag i dag, fredag den 31. oktober - Halloween for dem, der interesserer sig for det!

Og ligesom omkring nytår, så kan jeg bruge fødselsdagen til at se tilbage på det forløbne år - og skue frem mod det næste! Jeg advarer om, at det bliver et langt indlæg!

Da jeg senest fyldte år, havde jeg masser af planer på vandrings- og løbefronten. Nedenstående er et uddrag af dem samt, hvad der blev resultatet:

• Mål 1. Jeg ville gerne gå fra Køln til Metz på min færd mod Caminoen (jeg var i 2011 startet ved grænsen mellem Danmark og Tyskland og var nu nået til domkirken i Køln). Resultat: Det blev ikke til noget. Jeg havde egentlig planlagt at gå i hvert fald et par hundrede km i påsken 2014, men en dårlig achillessene og manglende lyst gjorde, at projektet blev skrinlagt.
• Mål 2. Jeg ville gerne gå videre fra Hanstholm mod syd på min vandring langs den jyske vestkyst (jeg gik i foråret 2013 fra Skagen til Hanstholm). Resultat: Det er det eneste delmål, der blev gennemført, idet jeg havde en rigtig fin efterårstur fra Hanstholm til Thorsminde!
• Mål 3. Jeg ville gerne deltage i Dødsmarchen igen og gerne forbedre min bedste tid (Jeg deltog i denne belgiske 100 km march 4 år i træk fra 2001-2004 med 13:41 som hurtigste tid). Resultat: Det var jeg slet ikke i form til!
• Mål 4. Jeg ville gerne deltage i VM i halvmarathon i København (Jeg havde allerede i efteråret 2012 tilmeldt mig dette løb, der skulle finde sted i marts 2014). Resultat: Først en drilsk achillessenebetændelse og dernæst en fiberskade i læggen gjorde, at jeg måtte melde fra til dette arrangement
• Mål 5. Jeg ville gerne forbedre min 5 km tid (Jeg havde i slutningen af 2012 løbet 5 km på 24:11). Resultat: Jeg fik i begyndelsen af året løbet et enkelt motionsløb på knap 6 km, og tiden her indikerede, at jeg måske kunne komme under 24 minutter på 5 km distancen - men så kom skaderne....
• Mål 6. Jeg ville gerne forbedre min tid fra Suså Triathlon (Jeg havde deltaget i dette arrangement i både 2012 og 2013). Resultat: Her måtte jeg opgive at deltage pga. skader og dårlig form.
• Mål 7. Jeg ville gerne gennemføre en Ironman (En livslang, helt urealistisk drøm - men dog alligevel....). Resultat: Tjaaa.....

Ikke just prangende! Men nu er der jo tale om et helt nyt år, og det er da derfor på sin plads at opstille nye mål for året indtil den 31. oktober 2015 - og hvorfor ikke være ambitiøs? Lad mig da lave en ny liste:

• Mål 1. Jeg vil gerne gå fra Køln til Metz - om jeg når helt ned til Spanien på et tidspunkt ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at der er meget smukt nede i Alsace-området.
• Mål 2. Jeg vil gerne gå videre sydpå langs den jyske vestkyst - jeg har allerede planlagt en tur til foråret med Fruen, hvor tanken er at gå fra Thorsminde til Ribe.
• Mål 3. Jeg vil gerne forsøge en tredie gang at gå non-stop fra Grenen til Grænsen (eller måske den anden vej) - i 2009 og 2010 nåede jeg henholdsvis 285 km og 335 km.
• Mål 4. Jeg vil gerne deltage i Dødsmarchen igen og gerne forbedre min bedste tid - nu er det over 10 år siden, jeg sidst gik denne pragtfulde march.
• Mål 5. Jeg vil gerne gennemføre et marathon igen - eller evt. deltage i et endnu længere løb.
• Mål 6. Jeg vil gerne forbedre min 5 km tid - hvis jeg holder mig skadesfri, så bør jeg kunne komme under de 24 minutter.
• Mål 7. Jeg vil gerne forbedre min tid fra Suså Triathlon - min personlige rekord fra 2013 kan forhåbentlig gøres bedre.
• Mål 8. Jeg vil gerne gennemføre en Ironman (En livslang, helt urealistisk drøm - men dog alligvel....)

Er mine mål for det kommende år for ambitiøse? Er der tid til det? Kan jeg komme i form og samtidig holde mig skadesfri? Tjaaaa måske - og håbet er jo lysegrønt!

Hvordan det startede - del 5

Mit gode resultat ved Wonderful Copenhagen Marathon 1983 gav naturligvis mod på at træne ekstra hårdt for om muligt at forbedre min tid. Dengang blev der ikke arrangeret særlig mange marathonløb, så jeg måtte se nogle måneder frem mod et marathonløb omkring Holte i september 1983. Jeg tror, det hed KS Marathon (KS = Københavns Skiklub), men jeg er ikke sikker på, at jeg husker navnet rigtigt.

Træningen hen over sommeren 1983 gik rigtig fint, selv om jeg erindrer især juli og august som meget varme og tørre. Jeg førte løbedagbog (det vil sige, at jeg med en kuglepen skrev i en lille notesbog - der fandtes hverken pc eller tablet, i hvert fald ikke til min pengepung!) og husker, at jeg flere gange noterede: "Meget varmt, måtte gå det sidste stykke".

Selve marathonløbet i september gik glimrende - i hvert fald første halvdel. Uofficielt var min mellemtid på halvmarathon omkring 1:24; altså hurtigere end min personlige rekord på distancen. Men vejret var køligt og blæsende og anden halvdel foregik med en hel del modvind. Det betød, at jeg gik fuldstændig "død" og nærmest kravlede i mål. Sluttiden blev 3:06:12, hvilket stadig er min hurtigste tid på distancen.

Mit tredie og - indtil nu! - sidste marathon var Wonderful Copenhagen Marathon 1987, hvor jeg i køligt gråvejr løb på 3:17:37. Jeg håber dog stadig en dag at deltage i endnu et marathon, men lad os nu se....

Nå jo forresten, jeg har også været i motionscenteret i dag - gang/løbetræning på løbebåndet i 34 minutter plus lidt stretching!

På vej i mål i Wonderful Copenhagen Marathon 1987 - mit indtil nu seneste marathonløb.

Kondicyklen

Da vi for snart en hel del år siden flyttede til Herlufmagle, fik vi langt mere plads end tidligere. Dermed blev der bl.a. også mulighed for at anskaffe en motionscykel. Den er nu placeret i den ene ende af huset, hvor den rimelig tit bliver anvendt. Jeg kan egentlig bedre lide at køre på en rigtig cykel i det fri, men den mountainbike jeg har, har de sidste par år givet nogle ryg- og skulderproblemer. Det ender nok med, at jeg må investere i en ny cykel - men det bliver tidligst til foråret!

Men som sagt, så anvender vi kondicyklen regelmæssigt, og i dag kørte jeg en god halv times tid med varierende belastning - nok til at jeg fik sved på panden! Jeg kører som regel med ghettoblasteren skruet godt op - i dag var det Fleetwood Mac´s album fra 1987: Tango in the night, der kom ud af højtalerne. Måske ikke ligefrem spinningsmusik, men dog god gedigen pop fra de glade firsere - og da jeg var alene hjemme, kunne jeg uhindret skråle med!

Husets kondicykel - ikke ligefrem nyeste model, men dog ganske udmærket.

En hjemmeside om lange marcher

Når jeg ikke selv vandrer, holder jeg af at læse om andre vandrere og vandringer. Det giver inspiration og idéer.  En af de bedste danske sider, der omhandler længere marcher, er www.walking.dk. Siden er egentlig en foreningsside for gangforeningen Walking.dk, men man behøver ikke at være medlem af foreningen for at lade sig inspirere til at deltage i lange marcher.

Tidligere var der langt flere danske 100 km marcher end i dag, hvor der blot er et par enkelte "faste" tilbage. Hvis man vil op på den distance, må man tage til udlandet, f.eks. til Belgien, Holland, Frankrig eller Tyskland. Siden indeholder oversigt over og flere omtaler af kommende lange marcharrangementer

Der er endvidere beretninger og billeder fra tidligere års marcher - også marcher, som jeg har gennemført og skrevet om. Selv om en del er fjernet (billeder m.m.), sikkert på grund af pladsmangel, er der alligevel mange interessante ting at læse.

Gå selv på opdagelse på siden og hvis du har lyst, så meld dig ind i foreningen!

Aftentræning

Jeg kom tidligere hjem fra arbejde end planlagt og kunne derfor tage med Fruen ned i motionscenteret. Hun gennemførte sin ugentlige zumbatime i fin stil, mens jeg tilbragte i alt 34 minutter på løbebåndet. Der er tale om en forøgelse på 2 minutter (som tidligere nævnt: lidt har også ret!), så jeg nu løber 14 minutter. I sammenligning med tidligere er det naturligvis ikke den store løbemængde, men efter mine skader (som jeg stadig ikke er 100% ovre) er det trods alt en fremgang. Og med lidt styrketræning og stretching nåede jeg alligevel op på en lille times træning denne mandag aften.

The Way

Jeg har tilbragt en pæn del af søndag formiddag med at se filmen The Way på Netflix. Filmen, som er fra 2010, handler om en far, der mister sin søn, netop som sønnen er startet på sin pilgrimsrejse på Camino de Santiago i Pyrenæerne. Faderen, spillet af Martin Sheen, beslutter sig for at gennemføre den 800 km lange vandring til Santiago de Compostela og strø sønnens aske langs ruten.

Filmen er absolut værd at se og indeholder en lang række meget flotte landskabsbilleder over Caminoen, som den tager sig ud i det tidlige forår. Det bliver aldrig helt varmt og i de fleste vandrescener er skuespillerne iført både anorak og hue. Man får også et godt indtryk af, hvordan livet på refugierne er, ikke mindst de propfyldte sovesale.

Men jeg savner den fysiske hårdhed på ruten - hvor er vabler og andre skader, og hvor er den træthed man med sikkerhed må få, når man skal gå 800 km? Det virker, som om der altid er fysisk og psykisk overskud til fester og sammenkomster. Også fornemmelsen af at være alene som pilgrim mangler i filmen - til gengæld giver den et godt indblik i fællesskabet mellem en række meget forskellige personer. Og for mange er netop samværet med andre en vigtig del af en vandring. Mens jeg mere er til stilhed og fordybelse, når jeg vandrer.

Det er måske det der gør, at jeg nok aldrig kommer til at gå den klassiske Camino-rute, som i min optik er blevet alt for turistpræget og overfyldt. Men så er der jo så mange andre skønne vandreruter...

En grå og våd lørdag

Vejret i dag har ikke ligefrem indbudt til udendørs sysler. Men jeg havde jo bestemt at gå min ugentlige lange træningstur netop i dag. Så da rundstykkerne var spist og den hellige lørdagsmorgenkaffe var drukket - og vi havde set Wozniacki endnu en gang tabe til Serena Williams (efter dog at have været meget tæt på at vinde) - fik jeg vandretøjet på og begav mig afsted.

Jeg har forskellige ruter omkring Herlufmagle, og jeg valgte en af de kortere. Den er på ca. 19 km og går fra huset på Duevænget, over Sandby, og gennem Vetterslev og Høm til min arbejdsplads i Ringsted. En tur der udelukkende er på asfalt, men det meste af vejen er der cykelsti. Den kunne godt gøres kortere, dvs. ikke ind over Sandby, men så ville jeg i flere km befinde mig på den stærkt befærdede landevej mellem Næstved og Ringsted. Og Sandby Kirke er nu også ganske pæn!

Jeg havde medvind det meste af vejen og det var ganske lunt, selv om vi er i slutningen af oktober. Det regnede heller ikke "rigtigt" - der var mere tale om et "fugtiggråt" vejr. Og med P7 Mix i ørerne gik det alligevel fint, selv om jeg var en smule træt til slut. Jeg er jo heller ikke ligefrem i topform, og derfor var det rart at blive hentet og kørt hjem i en varm bil!

Udsigt fra Sandby på en vandretur i gråvejr!

Styrketræning

Da jeg for mange år siden begyndte at løbetræne, kendte jeg intet til andre træningsmetoder. Jeg løb bare! Det betød, at jeg ofte blev skadet og ikke fik det optimale ud af min træning. Først i de senere år er jeg blevet opmærksom på betydningen af også at træne resten af kroppen ved systematisk styrketræning. Men jeg bliver aldrig den store fan - for mig er det et nødvendigt onde. Jeg kan meget bedre lide at gå og løbe!

Siden 2008 er Fruen og jeg regelmæssigt kommet i vores lokale fitnesscenter her i Herlufmagle. Det er et hyggeligt sted, der indeholder både konditionsapparater (løbebånd, romaskiner og motionscykler m.m.), styrketræningsmaskiner samt håndvægte, vægtstænger og meget, meget mere. På det seneste er der også kommet holdtræning til, og Fruen går bl.a. til zumba en gang om ugen. Jeg har også i en skadesperiode prøvet at få massagebehandling af en af de ansatte i centeret. Alt foregår i en afslappet og hyggelig stemning, og stedet kan absolut anbefales, hvis man bor i nærheden. Læs mere på centerets hjemmeside.

Jeg har gennem de sidste par år haft et nogenlunde fast program bestående af først 10 minutters opvarmning, som regel på kondicykel. Derefter følger nogle øvelser med håndvægte for arme og skuldre og ind imellem en række strækøvelser (jeg er bestemt ikke særlig smidig!). Herefter bruger jeg en række maskiner til træning af lår, mave, bryst, ryg og skuldre. Afslutningsvis laver jeg et par core-øvelser (bl.a. den klassiske "planke") og nogle balanceøvelser på vippebræt. Ovenstående lyder måske voldsomt, men hele serien tager kun en lille times tid. Og forhåbentlig er det med til at gøre, at jeg fortsat i mange år kan gå lange marcher og løbe lange ture!

Hvordan det startede - del 4

Jeg løb mit første motionsløb i april 1983. Nej, det var ikke et marathon - jeg "nøjedes" med den halve distance. På den tid var motionsløb ikke lige så udbredt som det er i dag, hvor snart sagt alle har gennemført mindst ét marathon.

Men jeg startede altså mere blidt ud med et halvmarathon. Det blev afholdt i Vestskoven nord for Albertslund, med start og mål ved Roholmskolen. Der var lidt over 300 deltagere, og vejret denne forårslørdag var ganske pænt: letskyet og med kun lidt vind. Jeg husker løbet som en stor oplevelse og var meget tilfreds med min sluttid: 1 time, 26 minutter og 38 sekunder. Det placerede mig blandt de 25 bedste og er stadigvæk, her mere end 30 år senere, min personlige rekord på distancen - og jeg regner det ikke for særlig sandsynligt, at jeg nogensinde kommer til at løbe en hurtigere tid på den distance!

Mindre end en måned senere debuterede jeg så på den fulde marathondistance. Det skete ved Wonderfuld Copenhagen Marathon i København. Løbet blev afholdt i forbindelse med det årlige Pinsekarneval, og stemningen var helt fantastisk. Masser af tilskuere stod og heppede løberne frem, og flere steder var der sambaorkestre, der underholdt både tilskuere og løbere.

Selve løbet gik rigtig fint; jeg var i god form, disponerede mine kræfter fornuftigt, og kom i mål i den udmærkede debuttid: 3:14:57. Det gav blod på tanden!

På vej i mål i mit første marathon. Bemærk de mange tilskuere!

100 km march i Århus

Har du lyst til at prøve, om du kan gå 100 km i et stræk, så har du muligheden på fredag den 24. oktober. Postens Marchforening Århus arrangerer en såkaldt Euraudax march, hvor du kan vælge mellem distancer på 25, 50, 75 og som nævnt 100 km.

Euraudax er et vandrekoncept, som skal betragtes som en test i udholdenhed og regelmæssighed uden konkurrence. Marchen er ført, det vil sige, at der er en fartholder, der sørger for en gennemsnitsfart på 5 km i timen.

Der er start for 100 km-marchen kl. 22 (præcis!) fra Vestergårdsskolen, Nordbyvej 25, 8260 Viby J. 
 
Læs mere om marchen her
 

Jeg skal ikke selv deltage; dertil er formen slet ikke god nok. Men efter et par dages stillesiddende kursus var det rart i eftermiddag at komme ned i motionscenteret igen. Træningspasset var det samme som i tirsdags, altså godt og vel en halv time på løbebåndet, skiftende mellem rask gang og let jog.

Hvordan det startede - del 3

Som fortalt i del 2 begyndte jeg at løbetræne, da jeg kom hjem fra skakturneringen i 1979. Jeg præsterede at lunte ca. 300 m første gang, så var jeg ved at omkomme pga. sidestik. Jeg havde ellers fundet en udmærket løberute i Albertslund Syd. Distancen var ca. 3 km, og den sluttede på toppen af et "bjerg". I denne sammenhæng defineres et bjerg som en 250 m lang bakke med en stigning på ca. 30 m - altså et bjerg for mig i min kondition. Det varede flere måneder, før jeg kunne gennemføre hele turen uden at stoppe op mindst én gang.

Albertslund Syd og området sydfor - Vallensbæk Mose - var i øvrigt et rigtig godt område at træne i. Kombineret med nogle gode motionsstier i Vestskoven som lå nord for Albertslund Syd (bliv ikke forvirret over geografien!), havde jeg nærmest ideelle løbebetingelser.

Og snart blev jeg bidt af det! Jeg løb næsten hver dag, og hvalpefedtet forsvandt hurtigt - faktisk blev jeg radmager. Jeg erindrer, at jeg en gang i 3.G vejede mig selv - og vægten landede på sølle 55 kg. Da jeg er ca. 174 cm (passet siger 175 cm og seneste lægemåling sagde 173,5!), var det absolut i underkanten. Men jeg havde det fint! Træningsiveren havde dog også en anden følge: skader. Jeg løb i helt forkerte sko og opvarmning m.m. var nærmest en by i Rusland. Så de første par år af min løbe-"karriere" var noget hakkende - men fremskridt gjorde jeg - og i starten af 1983 var jeg i rigtig god form og ved at være klar til mit første marathon! Mere om det næste gang!

Kongsholmparken som den ser ud i dag - foroven ses Albertslund Syd, nederst er Vallensbæk Søerne, og i midten ser man "Bjerget".

Manglende motivation

Jeg har i hele 2014 kæmpet en kamp mod manglende motivation til at træne. Jeg ved jo godt, at jo bedre form jeg er i, jo lettere går mine vandringer. Men først en genstridig achillessenebetændelse (som først her i efteråret er i rigtig bedring), dernæst en alvorlig forstrækning i læggen, og sluttelig en forvridning i højre knæ (som stadig ikke er helet) har betydet, at træningsmængden og træningsintensiteten ikke har været optimal hele dette år. Dog gik jeg en ganske fin efterårsvandring i Nordvestjylland i midten af september, hvor jeg fik tilbagelagt en distance på godt 105 km fra Hanstholm til Thorsminde.

Men siden den tur har det været småt med træningslysten. En anden medvirkende årsag til den manglende energi har været det meget våde vejr, vi har været ramt af på det seneste. Efter en virkelig flot og varm sommer, og et ganske pænt efterår, er blæst, skyer og vand fra oven ikke lige det, man allermest ønsker sig.

I dag fik jeg dog taget mig sammen til at gå ned i det lokale motionscenter. Det blev til en god halv time på løbebåndet (skiftende mellem hurtig gang (6,5-7 km i timen) og let jogging (9 km i timen). Knæet var en smule ømt bagefter, men jeg fik strukket godt ud og fik også lavet øvelser, der styrker achillessenen. Alt i alt var det ikke den store mængde træning, men lidt har vel også ret! Og mon ikke motivationen vender tilbage?

Træningspasset er startet - udsigten fra løbebåndet!

Vandreture i Skotland

Fruen og jeg har lige været på rejsemesse i Øksnehallen i København. Udbuddet af rejse- og feriemuligheder er kolossalt, og du kan komme til fjerne og eksotiske lokationer, se de mest vidunderlige steder og byer, nyde ufattelig luksus til søs og meget, meget mere.

Eller du kan komme på vandreferie i Skotland! Et lille rejsebureau, Vandreture i Skotland, havde en stand på messen, og bureauets indehaver, Liselotte Douglas, holdt et inspirerende foredrag om vandremulighederne i Skotland.

Man kan vandre både i højlandet eller ude ved kysten. Turene har forskellige sværhedsgrader, men som oftest kan de fleste være med. Der er nemme vandringer med dagsmarcher på 10-20 km og lidt mere udfordrende ture, hvor dagsetaperne kan variere mellem 18 og op til 30 km. Men bare du har motivationen og nogle gode sko, så kan du sagtens deltage, var beskeden fra Liselotte.

Så har du lyst til at vandre i udlandet, så er Skotland bestemt en spændende mulighed. Men du skal nok være hurtigt ude, for turene er populære! Læs mere på vandreture.info og på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Vandreture-i-Skotland/396598030462898?fref=ts

Glimt fra Vandreture i Skotlands stand på rejsemessen i Øksnehallen.

Hvordan det startede - del 2

Som allerede fortalt i første del af denne lille føljeton gik jeg allerede fra barnsben en hel del - som nævnt mere eller mindre tvunget af omstændighederne - men bestemt også frivilligt. Det var ofte rart at gå en lang tur for at klare hjernen, f.eks. når man læste til eksamen eller før et vigtigt skakparti.

For skak spillede jeg meget i mine unge dage - og med ganske pæn succes, hvis jeg selv skal sige det! Jeg nåede i min juniortid (i skak er man juniorspiller, til man fylder 20) op som en af de bedste juniorspillere i Danmark, og præsterede blandt andet at blive nummer 3 ved Junior-DM i 1982.

Ved de internationale danske juniormesterskaber i skak i 1979 delte jeg værelse med den svenske deltager. Han var et par år ældre end mig og var - så vidt jeg husker - en rigtig gambler. Jeg mindes, at han en sen nattetime kom bragende ind på værelset og smed pengesedler på sin seng for lige at vise, at han altså havde haft en heldig aften! Han startede selve skakturneringen dårligt, men spillede sig efterhånden op, og sluttede et halvt point foran mig.

Mikael, som den unge svenske mand hed, introducerede mig til begrebet fysisk træning. Han brugte meget tid på at holde sig i god kondition, for så kunne han koncentrere sig i længere tid uden at blive træt - og derved bl.a. opnå bedre skakresultater. Han spillede både bordtennis, ishockey og bandy (en slags ishockey spillet med en bold og på en bane med store mål).

Jeg kunne egentlig godt kunne se nogle pointer i Mikaels ord, især da jeg havde en tendens til at blive træt og miste lidt fokus i slutningen af skakturneringerne. Så da jeg kom hjem efter skakturneringen, begyndte jeg så småt at løbetræne. Mere om det i næste afsnit!

Junior-DM i skak 1979 blev min egentlige gennembrudsturnering som skakspiller, men det var også der jeg lærte vigtigheden af at være i fysisk god kondition.

På vej til Kina!

Nej det er (desværre) ikke mig, der er ved at vandre til Kina - selv om det ellers kunne være en interessant tur. Det er derimod en ung mand fra Sydsjælland, som er gået i gang (er sådan en vandrekliché ikke bare pragtfuld?) med det ambitiøse og udfordrende projekt at vandre fra Danmark til Kina.

Christian, som den unge gut på 30 år hedder, forventer ikke at vandre hele vejen; bl.a. er det visse steder ikke trygt at færdes alene til fods. Så både sejlads på Donau og strækninger med fly indgår i det spændende projekt. Men store dele af turen vil foregå til fods, før rejsen forventes at slutte i den kinesiske by Dengfeng.

Vandringen blev påbegyndt i slutningen af august 2014 og planen er, at Christian vil gå op mod ca. 40 km pr. dag - en ganske pæn dagsdistance!

I skrivende stund er han nået forbi Prag og er på vej til Wien. Den velskrevne blog opdateres ikke så hyppigt, som jeg havde håbet på, men den er med sine interessante betragtninger og fine billeder helt bestemt værd at læse. Jeg følger i hvert fald interesseret med på Den Lange Rejse på Christians blog eller på hans Facebook-side!

Held og lykke på turen Christian!

Hvordan det startede - del 1

Hvordan kan det være, at jeg holder så meget af at gå lange vandringer? Hvordan kan det være, at jeg holder af både at gå en hård 100 km march og at begive mig ud på vandringer i Danmark, som varer flere dage og strækker sig over mange, mange km?

Tja, måske er jeg bare en underlig snegl (der dog kan gå 6-7 km i timen i mange timer!). Eller også ligger i hvert fald en del af forklaringen i min opvækst for mange år siden.

Jeg er født i det indre København og vokset op på Vestegnen. Min far kom ud for en alvorlig scooterulykke, da jeg kun var 4 år, og selv om han overlevede, kunne min mor ikke klare at passe både ham, mine to yngre søstre og mig. Så jeg blev skilsmissebarn i slutningen af 1960´erne. Min mor havde ikke kørekort til bil, så transporten foregik på cykel eller til fods. Så jeg var allerede fra barnsben vant til at gå langt.

En pudsig historie fra dengang: Jeg var 7 år og havde fået lov til at tage alene i Zoologisk Have. Det var dengang, S-togsbilletterne var nogle små, brune papstykker. Den billet tabte jeg naturligvis - og da jeg ikke turde tage toget uden billet, gik jeg de ca. 12 km hjem - ikke dårligt af en lille knægt! Jeg kan ikke huske så meget fra den tur, kun at jeg var ret så træt, da jeg endelig nåede hjem!

En kommende vandrer!

Velkommen!

Velkommen til min blog, der kommer til at handle om mine vandreture, hovedsageligt i Danmark, men også i udlandet. Bloggen kommer til at indeholde beretninger fra vandringer og træningsture, ligesom der kommer indlæg om træning. skader, ernæring, udstyr og meget, meget mere - ikke mindst mange af de tanker, jeg gør mig under de lange ture på landevejene og i de smukke landskaber, jeg passerer på min vej!

At jeg har kaldt min blog for "Pilger-bloggen" skyldes, at jeg har vandret en del i Tyskland, hvor ordet "Pilger" betyder pilgrim. Jeg opfatter mig jo selv som en slags pilgrimsvandrer!

Jeg håber, du har lyst til at følge mig i mit vandreunivers! God læsning!