Forårsvandring 2018 – Fjerde vandredag

Vækkeuret på mobilen ringede kl. 07:00, og jeg kunne ud af hotelværelsets vindue se, at det var en grå og fugtig morgen. Jeg kom i tøjet og begav mig ned for at indtage hotellets morgenbuffet. Den var ok, men så heller ikke mere – den var ellers meget rost i flere reklamer – af hotellet selv.

Da jeg var færdig med morgenmaden, vendte jeg tilbage til mit hotelrum, pakkede og kom i mit vandretøj. Jeg havde to sæt vandretøj med på turen samt et sæt, der kunne anvendes, når dagens etape var overstået. Jeg gik ned i receptionen og afleverede nøglen. Derpå begav jeg mig ud i den lette støvregn.

Jeg havde dagen før, på min rundvandring i Rostock, set hvor Via Baltica passerede igennem byen. Jeg fandt derfor hurtigt ind på ruten, og de første par km gik let og smertefrit. Det hjalp også, at veje og stier inde i selve Rostock by var blevet ryddet for sne. Det gjorde det også nemmere at finde vej – i øvrigt var ruten fint markeret hele dagen – og min guidebog, som nu kom i brug for første gang på turen, var også god og detaljeret. Og ellers var der jo altid Google Maps!

Da jeg nåede helt ud af Rostock, blev føret mere vanskeligt. Der var masser af sne på stier og småveje, og da temperaturen var lige over frysepunktet, gav det anledning til en masse sjap og vand. Men humøret var fint, og kilometrene blev lagt bag mig.

Efter ca. 8 km kom jeg ud på de tyske "betoncykelveje". De består af to parallelle betonstier med græs eller jord imellem. De var heldigvis hovedsageligt snefrie og gode at vandre på. Jeg spiste frokost lige udenfor Konow, og fortsatte derpå mod vest. Jeg skulle egentlig været gået igennem et større skovområde, for at nå til Althof. Imidlertid var skoven ufremkommelig på grund af, sne, mudder, sjap og væltede træer. Jeg valgte derfor at følge cykelruten uden om skoven. Denne var ok et stykke, men snart var den helt snedækket, og jeg måtte gå et godt stykke på selve vejen, hvor bilerne kørte – det gik dog, og jeg var sikkert et morsomt syn for bilisterne!

Efter nogle km på landevejen svingede jeg til højre ad en mindre vej mod Althof. Og idet jeg nåede frem til kapellet i Althof, kom foråret! Solen brød igennem skydækket, og det blev pludselig ganske lunt. Jeg måtte smide et par af mine tøjlag samt vanter og hue, før jeg fortsatte mod dagens målby: Bad Doberan.

Den by ankom jeg til midt på eftermiddagen. Mit hotel lå meget centralt i byen, klods op ad banegården. For første gang på turen måtte jeg vise pas ved hotelindtjekningen, og det tog lidt tid, da passet befandt sig langt nede i rygsækken. Men til slut fik jeg nøglen til mit særdeles lækre værelse, hvor der bl.a. hørte en lille terrasse til.

Efter bad og omklædning spadserede jeg i det fine vejr op til byens enorme kirke. Den var virkelig imponerende stor og fantastisk flot. Desværre kostede det 3 euro at komme helt ind i den – og det var jeg for nærig til!

På vej tilbage til hotellet købte jeg forplejning i en Lidl, som lå blot et par hundrede meter fra mit hotel. Jeg købte rigeligt, så jeg også havde til næste etape. Aftenen blev tilbragt med at snakke med Viv´en samt se Champions League i TV. Jeg opdagede i øvrigt også, at jeg havde fået en mindre skade. Jeg havde indtil nu undgået vabler, men havde til gengæld fået en blå negl på venstre fod. Det var tåen ved siden af storetåen, som blev mere og mere mørkfarvet på turen, men der skete tilsyneladende ikke mere, og neglen faldt ikke af. Jeg slap i det hele taget billigt på vandringen, hvilket var ganske fint – og lidt uventet, min relativ ringe form taget i betragtning. Så jeg lagde mig til at sove i godt humør ved 22-tiden – mens sneen udenfor var ved at smelte.

Herunder kan du se billeder fra dagen.

Dagens første kirke lå allerede i udkanten af Rostock.

Veje og fortove var pænt ryddede i Rostock.

Men det var en anden sag, når man nåede ud af Rostock.

Interessant ruteafmærkning.

Masser af sne på stierne.

Men "betonvejene" var fint farbare.

Kapellet i Althof.

Den særprægede sten lige udenfor kapellet i Althof.

Hotellet i Bad Doberan.

Indgangen til den store kirke i Bad Doberan.

Kirken i Bad Doberan var virkelig imponerende.

Huse i det centrale Bad Doberan.

Udsigten fra min hotelterrasse - bemærk det gamle lokomotiv.

Forårsvandring 2018 – Hviledag

Allerede mens jeg vandrede i Påskedags uvejr havde jeg besluttet mig til ikke at vandre videre fra Stralsund. Planen var ellers at vandre mod sydvest og komme til Rostock ad Via Baltica, men det ville blive for uoverskueligt. Det nærmeste overnatningssted, jeg kunne finde, krævede en dagsvandring på godt 40 km, og det ville føret på ruten ikke være til. Jeg ville næppe heller have kondition til så lang en tur.

Jeg bestemte mig derfor til at tage toget til Rostock 2. Påskedag, indlogere mig på et lille hotel, og så fortsætte herfra mod Lübeck om tirsdagen, altså første hverdag efter Påske.

Det var en god beslutning, og jeg kunne nu tage den med ro og ikke bekymre mig om våde og smattede småveje og stier – i hvert fald ikke endnu! Jeg fik en rigtig god morgenbuffet på hotellet i Stralsund, før jeg tjekkede ud og begav mig mod stationen.

Den første banegård, jeg nåede frem til, var ret "spooky", med tomme grå betonbygninger, og jeg kunne heller ikke finde noget sted at købe billet på stationen. Så jeg travede videre et par km, indtil jeg nåede til Hovedbanegården, hvor det var let at skaffe en billet til Rostock.

Toget kørte ved middagstid og var proppet med rejsende – man kunne mærke, at påskehjemrejsen var begyndt. Men jeg fik mig en god siddeplads, og efter en god times tid var vi i Rostock. Mit hotel var særdeles centralt beliggende og mit værelse var udmærket, om end noget lille.

Jeg fik snakket lidt med Fruen og fik bestilt overnatning i den næste større by, jeg skulle passere på min vandring: Bad Doberan. Herefter gik jeg lidt rundt i Rostocks centrale bydel. Det var markedsdag, og gågaden var fyldt med glade mennesker.

Jeg fik købt lidt brød og en kakaomælk, som jeg nød på mit værelse, mens jeg så cykling i TV. Da det var forbi, gik jeg atter hen i gågaden, hvor jeg havde spottet en Subway. Denne aften blev menuen en "Dobbelt Dagens Special", som var med italienske pølser. Den blev fortæret på værelset, og inden jeg lagde mig til at sove, nød jeg en lille flaske rosévin, som jeg havde købt ved en af markedsboderne om eftermiddagen. Da jeg slukkede lyset, var vejret udenfor blevet lidt gråt og regnen lurede.

Herunder kan du se billeder fra dagen.

En god morgenmad er altid godt!

St. Marienkirche i Stralsund.

Heilgeistkirche i Stralsund.

Rostock - Markedsdag.

Masser af boder i Rostocks gågade.

Kröpeliner Tor i Rostock.

Pilgrimssymbolet ses lige under vejskiltene.

St. Marienkirche i Rostock.

Forårsvandring 2018 – Tredje vandredag

Det mest positive, der er at sige om min vandring denne Påskesøndag, er at jeg overlevede! For det var virkelig et umenneskeligt vejr at trave i. Allerede da jeg vågnede kl. 7, faldt sneen tæt, og det blæste kraftigt. Jeg fik tøj på og begav mig over i hotellets restaurant, hvor et flot morgenbord ventede. Der manglede absolut ikke noget, og jeg forsynede mig godt! Kaffe, juice, brød, ost, pølse, yoghurt med müsli røg ned i maven, og to rundstykker røg ned i jakkelommen til senere fortæring.

Efter morgenmåltidet vendte jeg tilbage til mit rum og kom i vandretøjet. Derpå retur til hovedbygningen og betale regningen. Det var den eneste sted på turen, hvor jeg ikke kunne bruge mit VISA-kort, men måtte betale kontant – men det gik endda. Og så gik det ellers af sted.

Allerede på vej ud af Poseritz fik jeg problemer med at finde vej. Sneen dækkede det meste af landskabet, og ruteafmærkningerne var næsten umulige at få øje på. Jeg spurgte flere personer – som alle naturligvis kun talte tysk – men uden held. Til slut tog jeg en chance og gik ad en større sti. Det lignede i hvert fald en sti, men det var umuligt at afgøre på grund af sneen. Det viste sig dog at være den rigtige vej, idet jeg endelig fik spottet et Pilgerweg-tegn.

De næste 3-4 km gik det fint ligeud, og endvidere havde jeg vinden og snefygningen i ryggen. Men så svingede jeg mod nord – og lige ind i snestormen! De næste par timer var forfærdelige. Alt var hvidt, ingen veje var ryddet for sne, og til tider gik jeg i snedriver, der nåede op over knæhøjde. Desuden havde jeg vind og sne piskende lige ind i ansigtet, så det var svært at orientere sig. Hvis jeg havde haft muligheden, havde jeg opgivet vandringen her og nu – men det var jo ikke lige en option! Så jeg stred mig videre, selv om jeg til tider tænkte, at jeg skulle dø! Nogle hjorte, der løb hen over markerne (eller hvad det nu var), gav dog lidt mere mod – når de kunne.....

Langt om længe nåede jeg frem til broerne, der forbinder Rügen med fastlandet. Sneen væltede stadig ned og det blæste en halv pelikan, og turen over broerne var barsk. Men endelig kom jeg til dagens etapemål: Et pænt hotel centralt i Stralsunds gamle bydel.
Da jeg kom op på mit værelse, røg der straks en cola og fire poser guf fra minibaren ned. Derpå fulgte et langt og varmt brusebad, før jeg følte mig nogenlunde i live igen. Det havde været 6 timers kamp i noget af det værste vejr, jeg nogensinde har vandret i, for at gennemføre etapen på lidt over 20 km.

Resten af eftermiddagen gik med at snakke med Fruen og beklage mig (hvilket dog ikke havde nogen synderlig effekt!), samt med at se Flandern Rundt på cykel i TV. Aftensmaden købte jeg i en Subway, kun 50 meter fra hotellet. Det sneede stadig, og jeg skulle absolut ikke mere ud end højst nødvendigt i det vejr! Først da jeg lagde mig til at sove ved 22-tiden, var det ved at holde op med at sne!

Herunder kan du se billeder fra dagen - jeg tog ikke særlig mange under selve vandringen, da jeg var nervøs for, at mobilen ville blive gennemblødt og ødelagt.

Billede taget fra mit hotelrum i Poseritz, kort efter ankomsten til hotellet.

Samme motiv som forrige billede, men nu taget morgenen efter!

Personlig opdækning til mig!

Morgenmadsbuffeten.

Min rygsæk iført regntøj.

Eneste billede fra selve vandreturen den dag - taget fra et busskur, hvor der i det mindste var en smule læ.

Billede fra hotelrummet i Stralsund - vinter trods at kalenderen sagde forår.

Snesmattede gader i Stralsund.

Forårsvandring 2018 – Anden vandredag

Alarmen vækkede mig kl. 7, og jeg fik hurtigt klædt mig på og pakket mine ting. Jeg huskede også at få taget billeder af kirken i Bergen auf Rügen (som lå lige ved siden af Piligrimsherberget, hvor jeg havde overnattet), før jeg puttede nøglen i herbergets postkasse og begav mig af sted.

Det var en kold og diset morgen, men jeg var ved godt mod. Jeg havde tilbagelagt godt og vel 30 km dagen før, og forventede at nå ca. samme distance denne lørdag. Ved at spørge om vej fandt jeg hurtigt frem til en Edeka, hvor morgenmaden blev indtaget i butikkens lille kaffeområde. Måltidet bestod af et krus kaffe, to rundstykker samt en halv liter sødmælk.

Ca. halv 9 var jeg parat til dagens vandring. Jeg havde masser af tøj på, bl.a. 2 sæt tights og fem lag tøj på overkroppen. Jeg var særlig glad for min "cykelmuffedisse", som varmede godt om kinder og hals, for det var virkelig en kold og blæsende dag. Heldigvis havde jeg vinden i ryggen det meste af tiden.

Syd for Bergen auf Rügen blev terrænet ret så øde, og jeg tror at jeg fik set (og hørt) et par traner. I flere timer mødte jeg ikke et menneske, mens jeg travede af sted på skovvejene, der ikke var helt så smattede som dagen før. På et tidspunkt blev jeg overhalet af et par engelsktalende cykelturister, men det var så også det. Jeg tror ikke, at jeg på hele min tur mødte andre Via Baltica vandrere. Det kan godt få mig til at spekulere på, hvorfor så mange danske vandrere absolut skal helt til Spanien for at gå Pilgrimsvandring på Caminoen, når der er så gode, velafmærkede og ikke-overrendte ruter i Tyskland.

Lidt over middag kom jeg til byen Garz, hvor endnu en Edeka "ventede". Jeg drak endnu en kop kaffe og fik to grovrundstykker til. Om eftermiddagen foregik vandringen mest på små cykelveje på det sydlige Rügen. Ruten var rigtig godt afmærket, idet man havde hængt Pilgerweg-tegnet op lige under de skilte, der viste cyklisterne vej.

Ved 16-tiden nåede jeg Poseritz, hvor byens enorme kirke bør mig velkommen. Desværre var kirken lukket af som alle de andre, jeg indtil nu havde mødt på min vandring. Jeg gik derfor hurtigt videre og nåede til et "Gasthaus" i udkanten af Poseritz, hvor jeg havde reserveret et værelse. Det var ganske nydeligt, men lidt gammeldags – det ledte tanken hen på de forestillinger, man havde om bygninger i det gamle DDR.

Jeg fik spist min beskedne indkøbte mad fra Bergen auf Rügen: Rugbrød og en Rittersport samt en dåse tun, jeg havde haft med hjemme fra Danmark. Bagefter fik jeg snakket lidt med Fruen, før jeg sagde godnat og lagde mig efter endnu en dagsetape på ca. 30 km Udenfor var det blevet mørkt, og sneen var begyndt at falde tæt.

Herunder kan du se billeder fra dagen.

Den store kirke i Bergen auf Rügen.

Pilgrimsherberget lå lige ved siden af kirken.

Dagens etape er i gang!

Skovstierne var ikke helt så smattede længere.

En god hvileplads.

Foran kirken i Garz.

Nær Poseritz - byens store kirke er en god vejviser.

Hovedbygningen i det lille hotel, hvor jeg overnattede.

Hotellet var lidt gammeldags.

Forårsvandring 2018 – Første vandredag

Mobilens vækkeur ringede allerede klokken 05:45 denne Langfredag den 30. marts 2018, og en halv time senere tjekkede jeg ud fra det udmærkede hotel. Rostock Hovedbanegård lå som tidligere nævnt lige ved siden af hotellet, og et lille bageri i banegårdscenteret havde åbent. Jeg fik en kop kaffe og to velvoksne grovrundstykker, mens jeg ventede på togafgangen mod Sassnitz klokken 7.

Toget kørte til tiden, og jeg satte mig til at slappe af, mens jeg regnede med, at jeg ville være i Sassnitz kl. lidt i 9. Men pga. arbejde ved jernbanen på Rügen måtte passagererne skifte til en togbus lidt efter Stralsund, og derpå nogle km længere fremme tilbage til tog, hvilket gav en forsinkelse på en lille halv time. Men til Sassnitz nåede jeg da, og lige udenfor togstationen så jeg den første karakteristiske Pilgerweg-afmærkning (en gul muslingeskal på blå baggrund). Vandringen var dermed begyndt!

Det første stykke gik fint – jeg vandrede langs vandet på udmærkede veje, der var ryddet for sne. Men da jeg svingede ind i landet – og ind i skovområderne – begyndte udfordringerne. Der lå meget sne på stierne, og det var vanskeligt at se rutemarkeringerne. Flere gange valgte jeg den forkerte vej, eller måtte have Google Maps til hjælp for at finde vej. Desuden var der meget vådt og smattet på skovstierne. Men fremad gik det dog, og solen skinnede!

Ved middagstid spiste jeg frokost bestående af en stor baguette med spegepølse og ost, som jeg sammen med en cola købte på en café langs en af de større veje vest for Sassnitz. Derpå gik ruten igen ind i skovpartierne, og terrænet blev ret kuperet. Der er ingen, der skal fortælle mig, at Rügen er en flad ø!

Solen kom nu rigtigt frem, og jeg skøjtede rundt på de fedtede stier. Det var rart med solskin, men det betød så også, at skovstierne blev mere og mere opblødte. Der var dog også steder, hvor solen havde fået det meste af sneen smeltet – og bl.a. fandt jeg en fin bænk med udsigt over vandet, hvor jeg holdt et velfortjent hvil. Et andet af eftermiddagens højdepunkter kom, da jeg passerede et lille kapel udenfor Jarnitz (kapellet var dog desværre aflåst) – det var bygget i en slags svensk arkitekturstil.  Den nordøstlige del af Via Baltica ruten er i øvrigt sammenfaldende med den såkaldte Birgittaweg, opkaldt efter Birgitta af Vadstena (Den Hellige Birgitta), en svensk skytshelgen fra 1300-tallet. Flere steder var ruten markeret med et særligt symbol, som viste at her gik Birgittaweg.

Ved 17-tiden ankom jeg til Pilgrimsherberget i Bergen auf Rügen, hvor jeg hjemmefra havde booket overnatning. Jeg fik via mobilen kontakt til Frau Sebald, som bestyrede herberget. Hun ankom hurtigt og lukkede mig ind. Jeg var den eneste gæst, og kun den fjerde overnattende på herberget i 2018. Frau Sebald kunne kun tale tysk, men vi fik alligevel en dialog i gang, mens hun viste mig rundt, gav mig en nøgle samt et stempel i mit Pilgrimspas!
Da Frau Sebald igen var gået, gik jeg over på det lokale pizzeria – næsten det eneste sted i hele byen, der holdt åbent denne Langfredag – og hentede en pizza. Den blev fortæret, mens jeg slappede af. Der var ikke WiFi i herberget (og heller intet TV), så jeg lavede blot lidt meditation og yoga, før jeg afsluttede aftenen med at læse lidt. Trætheden overmandede mig dog hurtigt efter turens første vandredag, hvor distancen nåede op på godt 30 km.

Herunder kan du se billeder fra dagen.

Rostock Hovedbanegård tidligt fredag morgen - venten på toget til Sassnitz.

Første Pilgerweg-markering på ruten.

Ind i skoven vest for Sassnitz.

Mindested for faldne i 2. Verdenskrig.

Ruten var afmærket på mange måder.

Enkelte steder havde solen fået smeltet det meste af sneen.

Flot udsigt.

Bemærk det særlige symbol for Birgittaweg.

Kapellet udenfor Jarnitz.

Indgangen til Pilgerherberget i Bergen auf Rügen.

Min seng på sovesalen - jeg var eneste gæst på herberget.

Stuen på herberget.