fredag den 31. juli 2015

En udfordring til mig selv

Endnu en gang kniber det med motivationen. Jeg ved ikke hvorfor, men det er svært at komme til træning i motionscentret og nogen lange træningsgåture bliver det heller ikke til. 

Måske mangler jeg en eller anden "gulerod" for at komme i gang? Jeg har derfor stillet mig selv overfor udfordringen: at sætte personlig "nonstop vandredistancerekord".

Det længste, jeg har gået i et stræk, er 120 km, som blev tilbagelagt ved Brande Døgnet Rundt Marchen i 2002. Det var (og er stadig) en ført march, hvor man går et antal etaper.

Denne gang vil jeg forsøge at gå på egen hånd, og jeg har allerede fundet en velegnet rute! Den går fra Københavns Lufthavn i Kastrup (ved stationen) til Korsør Station. Jeg har fundet et ruteudkast på den udmærkede danske hjemmeside for Santiago-pilgrimme. Ruten skulle være på lidt over 150 km - jeg vil dog selv lige tegne ruten op og hente den ned på mobilen.

Det er tanken, at jeg vil lave rekordforsøget i min 14 dages ferie, der starter om en uge - den foreløbige dato er sat til den 21. august. Jeg vil tage den tidligste bus- og togtransport til lufthavnen, hvor jeg så vil starte fredag morgen. Ruten går over Ishøj, Roskilde, Ringsted, Sorø og Slagelse, og jeg forventer at turen (hvis jeg klarer at gå hele vejen) vil tage mellem 35 og 40 timer. Jeg håber og tror, at Fruen vil være behjælpelig med opbakning og service - det plejer hun jo at være rigtig god til! Derudover er det planen at tjekke ind via Facebook, så man kan se, hvor langt jeg er nået - det sætter også lidt ekstra pres på mig selv!

I går fik jeg i øvrigt taget mig sammen og kom til svømning i Herlufmagle Friluftsbad. Vejret var faktisk perfekt til det - svømmebadet er jo udendørs, og solen skinnede fint, mens jeg tilbagelagde mine 40 baner brystsvømning, svarende til 1000 meter. Til gengæld var jeg kun lige nået hjem, før det begyndte at regne!

fredag den 24. juli 2015

Med Tour de France i ørerne

Endnu en gang gik jeg de 19 km hjem fra arbejde. Det kan føles lidt trivielt at gå samme tur igen og igen, så ofte hører jeg radio på mobilen, mens jeg vandrer. Derved går tiden hurtigere og det fornemmes ikke så ensformigt og kedeligt.

Det er som regel DR P7 Mix, jeg har i ørerne, men her i disse cykeltider, har jeg valgt P3, som sender Tour de France. Det var et par hyggelige timer, indtil jeg nåede hjem, hvor TV-transmissionen tog over!

Vejret var udmærket, ca. 20 grader varmt og letskyet. Billedet herunder er taget fra dagens tur, lige da jeg havde passeret Sandby, og viser det flotte danske sommerlandskab. God weekend til læserne.



tirsdag den 21. juli 2015

Endnu en gåtur hjem

Jeg valgte igen i dag - ligesom i fredags - at gå hjem fra arbejdet, og igen faldt rutevalget på 19 km turen over Sandby. Det var igen lunt, og solen kiggede af og til frem. Jeg var ikke helt så ødelagt som i fredags, da jeg nåede hjem, men var dog alligevel ret træt - så det er godt at jeg har fri i morgen!

Jeg købte jo ny mobiltelefon, før jeg tog til Tyskland og vandrede. Det er en Samsung Galaxy S6 (ikke Edge modellen). Den gamle mobiltelefon sang på sidste vers, selv om den ikke var mere end et par år gammel.

Jeg er udmærket tilfreds med den nye mobil, og her på det seneste har jeg fundet ud af, at den minsandten indeholder en "personlig fitness coach": S Health. Man skal nok ikke lægge alt for meget i det, men med denne app har man mulighed for at registrere alle vigtige elementer i forhold til min træning.

Jeg har slet ikke undersøgt denne app fuldt ud, men den indeholder bl.a. en skridttæller. Det er jo ganske interessant at vide for en vandrer. Mine 19 km i dag klarede jeg på ca. 21000 skridt - om det passer fuldt ud ved jeg ikke, men så har jeg da en indikation for, hvor mange skridt jeg går. Og app´en gav mig en fin pokal for min indsats!


mandag den 20. juli 2015

Udendørs løbetur igen

Fruen hentede mig på arbejde lidt over halv seks her til aften. Jeg havde egentlig planlagt at træne i motionscentret, enten styrketræning eller løb på løbebåndet. Imidlertid var Fruens zumba aflyst, så vi besluttede at lægge træningen udendørs. Vejret var skyet, men det var ganske lunt, og regnen udeblev heldigvis!

Fruen fik gået en god halv time rundt i nabolaget, mens jeg joggede de 5,5 km rundt om Gelsted. Det gik ikke særlig stærkt, men med lidt god vilje kunne det godt kaldes for løb!

fredag den 17. juli 2015

En varm omgang

Jeg besluttede mig for at gå hjem fra arbejde i dag. Valget faldt på den korte rute: 19 km, hvor jeg kommer ind over Sandby. Jeg havde gangtøj og den lette rygsæk med på jobbet og skiftede, før jeg vandrede af sted ved halv to tiden.

Vejret var lummert og omkring halvvejs faldt der faktisk en regndråbe eller to - men der holdt jeg rast i et busskur i Sandby. Der fortærede jeg en dåse makrel i tomat og drak en flaske vand.

Men det føltes faktisk hårdt, næsten værre end da jeg for få uger siden gik i Sydtyskland, og jeg var godt træt, da jeg efter godt 3 timer nåede hjem til Herlufmagle - godt det er weekend, så jeg kan slappe af!

God weekend til læserne.


torsdag den 16. juli 2015

Sommersvømning

Jeg tilmeldte mig jo sommermotionssvømningen i Suså Svømmeklub. Det foregår hver torsdag fra klokken 17 til 18 i Herlufmagle Friluftsbad. Der er et godt - og nyrenoveret - 25 meters bassin, hvor jeg svømmer 40 banelængder, altså 1 km. Svømmestilen er brystsvømning - som jeg vist tidligere har skrevet, så har jeg opgivet at blive god til crawl.

Det koster 350 kr. for hele sommerperioden, dvs. fra begyndelsen af juni til slutningen af august. Jeg var væk to gange, da vi var på sommerferie, og desuden droppede jeg torsdag i sidste uge på grund af det forfærdelige vejr - så jeg må hellere prøve at komme de resterende gange for at få noget for mine penge!

Der var kun 6-7 andre i bassinet - heraf var de to af dem "ældre" kvinder, som åbenbart var nybegyndere. I hvert fald holdt de sig til den lave del, hvor de plaskede på tværs af bassinet - de holdt dog pænt tilbage, hver gang jeg kom svømmende!

tirsdag den 14. juli 2015

Styrketræning igen

Det er ikke ligefrem konsistens, der præger min træning i øjeblikket. Det er vist to uger siden, jeg sidst var i motionscentret for at styrketræne. Men da dagens bjergetape i Tour de France var overstået, så begav jeg mig derned og fik gennemført godt tre kvarters træning, som indeholdt både træning i maskiner og træning med vægte, ligesom jeg også fik lavet nogle strækøvelser.

Jeg faldt i øvrigt for nylig over en hjemmeside skrevet af en ung mand, der vil løbe Danmark rundt langs kysten. Mere end 7000 km vil han løbe på ca. et år. Han har netop klaret Bornholm på blot to dage. Læs mere på hans hjemmeside her.


søndag den 12. juli 2015

Stilstand

Der har været lidt træningsstilstand de seneste dage. Min sommerferie er forbi (jeg har dog heldigvis også 14 dage fri i august!) og selv om der ikke har været supertravlt på jobbet, så tager det alligevel energi - og det har gået ud over mine træningspas. Desuden har det været et frygteligt vejr; bl.a. droppede jeg min svømning i torsdags, da det blæste og regnede - det var næsten efterår et par dage i sidste uge.

Men i dag har jeg dog været ude og løbe en tur. Jo, du læste rigtigt: en udendørs løbetur! Det er efterhånden en tid siden, det er sket - men i dag blev det til ca. 5,5 km rundt om Gelsted og hjem igen. Stille og fredeligt, men pulsen kom da lidt op. Nu skal jeg bare finde stabiliteten igen!


tirsdag den 7. juli 2015

Efter vandringen

Jeg afsluttede min vandring fra Köln til grænsen mellem Luxemburg og Frankrig fredag den 19. juni 2015. Herefter tilbragte Fruen og jeg lørdagen i Metz, før vi søndag formiddag kørte til Alsace for at slappe af.

Vi havde 5 dejlige og afslappende dage i Ribeauville. Jeg fik jogget et par gange og vi gik da også rundt i byen og dens omegn, men ellers nød vi bare ferien, spiste god mad og drak lidt god hvidvin. Særligt Riesling blev vi glade for. Jeg har altid troet, at Riesling var en sød vin, men det var så absolut ikke tilfældet.

Efter disse dage brugte vi en lang, lang dag på at køre hjem til Danmark. Jeg havde stadig en uges ferie tilbage, mens Fruen havde hele to uger. Jeg fik lidt gang i træningen igen, og har både gået, løbet, svømmet og styrketrænet.

Jeg er ved at lægge planer for, hvad jeg skal fremover med hensyn til vandringer og marcher - og har heldigvis mange spændende idéer. Jeg skal nok afsløre mere, når jeg har gennemtænkt det hele!

Storkerede - karakteristisk for Ribeauville.
Vores hotel i Ribeauville.
Riesling - en dejlig vin!

søndag den 5. juli 2015

Sommervandring 2015 - Dag 7: I tre lande - og en underlig afslutning

Ved morgenmaden på hotellet i Perl diskuterede Fruen og jeg, hvordan min vandring skulle fortsætte. Ifølge mine ruteskitser havde jeg ca. 88 km tilbage, før jeg nåede til Metz. Jeg havde jo allerede luftet ideen om at tage lørdagen med som vandredag for at kunne afslutte min vandring foran katedralen i Metz. Vi besluttede at dagens etape skulle være på godt 40 km, idet jeg så ville nå et lille stykke ind i Frankrig. Så kunne jeg altid dagen efter kæmpe mig det sidste stykke til Metz.

Da vi havde tjekket ud, kørte Fruen mig til Fisch, hvor jeg var stoppet dagen før. Vejret var skyet, men ganske udmærket vandrevejr. Klokken var næsten 9, da jeg startede på dagens udfordringer.

Ruten kigges igennem før etapen starter.
Alle metoder bliver brugt til at hjælpe pilgrimme - her er der skrevet på vejen. 
Det første lange stykke foregik på småveje, der gik igennem flere mindre byer. I en af disse så jeg det eneste virkelige Pilgrims-Herberg på hele turen. Jeg havde lidt ondt i venstre lår, lige over knæet - sikkert et resultat af de mange bakker de foregående dage. Jeg måtte på et tidspunkt smøre lidt Ipren på, men det var så også den eneste gang det skete på hele vandringen.

Det eneste herberg jeg så på årets tur.
Landevej - og endnu flere vindmøller.
Ipren-salven tog smerterne og turen gik videre uden de store problemer. Lange strækninger på stier eller småveje afløste hinanden, og lidt over middag nåede jeg til Perl, hvor vi havde overnattet.

Endeløse strækninger - ren meditation.
Det sydvestlige Tyskland er vist vindmøllernes domæne!
På vej ned mod Perl.
Vores hyggelige hotel i Perl.
Efter at have hilst på Fruen, der også befandt sig i Perl, gik turen over floden og igen ind i Luxemburg. Denne gang passerede jeg byen Schengen, som mest er kendt for den såkaldte Schengen-aftale, der blev underskrevet i 1985 netop ved denne lille by.

I stedet for at gå ind i selve byen, svingede jeg til højre og gik et stykke langs floden. Derpå svingede jeg væk fra selve vejen og stejlt opad en sti. Da jeg var kommet et stykke op ad denne, ja så var jeg faktisk i Frankrig - det tredje land i løbet af mindre end en halv time. Det var lidt underligt - og skuffende - for der var ingen grænsemarkering på stien. Jeg kunne blot på mit rutekort konstatere, at jeg nu altså befandt mig på fransk jord.

Over Mosel-floden endnu en gang.
Mosel-floden - med Frankrig i baggrunden.
Jeg er ca. på grænsen mellem Luxemburg og Frankrig.
Vinmarker langs med stien.
Jeg gik nogle timer i Frankrig (i alt gik jeg ca. 45 km denne dag) - og passerede da også Mosel-floden endnu en gang. På et tidspunkt svingede jeg mod syd - væk fra floden og ind i landet. Ruten var tilsyneladende nem at følge; der var ingen muslingeskalsmarkeringer som i Tyskland, men til gengæld var der gule streger. Jeg var altså ved godt mod, indtil jeg nåede det, som jeg egentlig troede var slutstedet på dagens etape - blot for at opdage, at det slet ikke stemte overens med mit planlagte afslutningssted. Og Fruen befandt sig adskillige km borte, hvor vi havde aftalt at mødes. Efter lang tids overvejelse besluttede jeg at stoppe årets vandretur her. Jeg har nærmere beskrevet forløbet i denne føljetons allerførste afsnit.

Så min sommervandring 2015 sluttede altså "et eller andet sted" i Frankrig - lidt underligt, men det er nok det mest passende at sige, at min vandring i år gik fra domkirken i Köln til grænseovergangen ved Schengen! Jeg er meget tilfreds med turen - og jeg håber, at jeg næste år kan gennemføre en lige så god vandring - et eller andet sted!

Tak fordi du læste med!

Læs tidligere indlæg i serien:
Sommervandring 2015 - Dag 6: Mosel-floden - og regnvejr

lørdag den 4. juli 2015

Sommervandring 2015 - Dag 6: Mosel-floden - og regnvejr!

Da vi denne torsdag morgen vågnede på vores hotelværelse i Konz, så vejret alt andet end lovende ud. For at sige det pænt, så silede regnen ned, og himlen var nærmest mørkegrå. Vi sad og kiggede ud på det trøstesløse vejr, mens vi indtog en udmærket morgenbuffet i hotellets restaurant. Jeg havde sovet godt, og spist og drukket fornuftigt, så kroppen var helt klar til at fortsætte vandringen.

Klokken lidt over 8 forlod vi hotellet, og en god halv time senere var jeg klar til dagens etape, der som det mest markante havde adskillige km´s vandring langs en af de store tyske floder: Mosel. Foreløbig kom der dog mere vand fra oven end fra neden, så jeg havde iført mig en plasticpose med huller til hoved og arme samt en paraply, så jeg kunne holde mig nogenlunde tør.

Ikke ligefrem det mest opmuntrende vejr for en vandrer.
Heldigvis kunne jeg da gøre mig klar i nogenlunde tørvejr
 - Fruen tester, at taget er vandtæt!
Så starter jeg!
De første 20 km fortsatte regnen med at sile ned. Heldigvis var jeg godt pakket ind, og både regnslag og paraply hjalp til, så jeg kunne holde mig nogenlunde tør - og dermed var humøret også fint. Benene var gode og der var ikke spor af gårsdagens småkramper.

Det meste af tiden foregik det på mindre landeveje, men jeg kom da som sædvanlig også ind i kuperede skovpartier, hvor stierne var godt mudrede og fedtede - men jeg holdt mig da på benene.

Gråt og kedeligt formiddagsvejr.
Gennem endnu en af de tyske småbyer.

Ved 13-tiden nåede jeg så ned til Mosel-floden, som flyder gennem Frankrig, Luxemburg og Tyskland for så at have udløb i Rhinen. Jeg gik nogle km på den nordlige side af floden, før jeg krydsede den og gik ind i Trier. Trier er faktisk den ældste by i Tyskland og var en af de få "rigtig" store byer, som jeg passerede under årets vandring.

Endnu en af "pilgrimsbyerne" - bemærk det store skilt.
Første glimt af Mosel-floden.
Broen over Mosel.
På vej over floden og ind i Trier.
Mosel-floden.
Det var stadig gråvejr, da jeg vandrede gennem Trier, men nu regnede det i det mindste ikke - og snart kom solen også frem. Jeg fik en is på et af byens store torve, hvor jeg også mødte Fruen, der var i gang med at shoppe!

Efter Trier fulgte endnu et langt stykke langs Mosel, denne gang på sydsiden. Efter nogle km kom jeg til det sted, hvor bifloden Saar møder Mosel. Jeg fortsatte langs denne biflod og passerede den via en mindre bro.

Nu på den sydlige side af Mosel-floden.
Langs med Saar-floden.
Over Saar - bemærk at vejret er blevet rigtig flot.
Det var nu blevet pænt varmt, som det ofte blev om eftermiddagen på alle mine vandredage, men jeg havde det fint, mens jeg fortsatte gennem flere små byer. Det foregik mest på mindre asfalterede veje, men de sidste 5 km af dagens tur var underlaget mest skovstier og markveje. Dagens etape, som nåede op på lidt over 46 km, sluttede i byen Fisch - en lille by, hvor der hverken var vand eller fisk! Her ventede Fruen og sammen kørte vi til Perl, en by tæt på grænsen til Luxemburg og Frankrig.

Aftensmaden blev indtaget på hotelværelset og bestod af pizza, sandwich, frugt og et godt glas rødvin. Kroppen var ved at være lidt slidt, men jeg var stadig ved godt mod og glædede mig til næste vandredag!


Læs tidligere indlæg i serien:


Rast i endnu en tysk by, denne gang hedder den Tawern.
Romersk ruinby - endnu et mindesmærke på Pilgerweg.

fredag den 3. juli 2015

Sommervandring 2015 - Dag 5: Luxemburg - og ægte pilgrimme!

Jeg havde hjemmefra planlagt at gå 50 km om dagen, men havde bl.a. på grund af det bakkede terræn ikke helt kunne tilbagelægge den distance hver dag. Jeg var her ved starten af dag 5 godt 20 km efter planen. Vi snakkede ved den udmærkede morgenbuffet om, hvordan vi skulle håndtere situationen. Der var bestilt hotelværelser hjemmefra til de resterende vandredage, så den ting var klaret. Vi studerede rutekortene og aftalte, hvor jeg skulle afslutte denne femte vandredag.

Efter at vi havde tjekket ud fra hotellet, kørte vi til den by, hvor gårsdagens etape var sluttet. Vejret var strålende - solen skinnede og det var allerede pænt lunt. Klokken 20 minutter i 9 startede jeg på dagens vandring.

Dagens startsted.
Det første stykke af dagens etape var præget af flere steder, hvor ruten var ændret på grund af vejarbejde. Jeg måtte et par gange gå nogle omveje, og var i et par tilfælde ved at gå forkert - irriterende, når man i forvejen skal gå langt.

Igennem endnu en pilgrimsby - bemærk det store skilt midt i billedet.
Selv de små byer i Tyskland har sin egen imponerende kirke.
Efter ca. 13 km mødte jeg for første gang på årets vandring en "rigtig" pilgrim. Der var en del "endags-vandrere" på min rute i år, men denne ældre tyske herre var den første, som fortalte mig, at målet var Santiago de Compostela. Han var startet sin tur tre dage før - i Prüm - og forventede at komme til Santiago de Compostela til november! Senere samme dag overhalede jeg en brite, hvis slutmål også var katedralen i Santiago de Compostela. Han var startet sin pilgrimsfærd den 6. juni i Köln, og regnede med at nå frem i løbet af oktober måned. Han overnattede i øvrigt i en hængekøje, som han spændte ud mellem to træer! Disse to mennesker var de eneste "sande" pilgrimme, jeg mødte på årets vandring.
Jeg er ved at nå op til en "rigtig" pilgrim!
Ved 13-tiden nåede jeg ned til floden Sûre, som på dette sted fungerer som grænse mellem Tyskland og Luxemburg. Igen måtte jeg gå en større omvej, før jeg nåede frem til broen, der fører over floden. Jeg har aldrig tidligere været i Luxemburg, så det føltes lidt specielt at passere broen og gå ind i dette land. Lige på den anden side af floden stod et stort monument, hvorpå teksten lød: "Santiago de Compostela 2431 km"! Jeg tænkte på de to pilgrimme, jeg havde mødt tidligere samme dag, mens jeg gik langs floden. Efter en times tid skulle jeg tilbage over floden og var nu igen i Tyskland.

Broen over grænsefloden mellem Tyskland og Luxemburg.
Floden - en naturlig grænse mellem to lande.
Et flot monument, som angiver distancen til Santiago de Compostela.
I baggrunden ses broen, der fører tilbage til Tyskland.
Kun en time var jeg i Luxemburg, før turen gik tilbage til Tyskland.
Etapen fortsatte i Tyskland ad stejle skovstier og kuperede landevejsstrækninger. Det var varmt og jeg kunne mærke, at jeg ikke rigtig havde fået vand og salt nok. Mine lægmuskler krampede en smule, og der var ingen steder, hvor jeg kunne få vand og mad. Jeg havde stadig ca. 20 km tilbage af den planlagte dagsmarch, da jeg ringede til Fruen. Vi aftalte et andet mødested end det først aftalte - hvilket afkortede etapen med ca. 10 km. Da jeg nåede dertil, bl.a. efter at have passeret en enorm vindmøllepark, ventede hun allerede med cola og salte popcorn, så jeg kunne få genoprettet væske- og saltbalancen. Herefter satte vi kursen mod vores hotel i Konz. Middagen fik vi i hotellets restaurant, hvor jeg spiste en stor laksefilet med friske kartofler. Fruen havde bestilt pasta - desværre for hende var der en masse trøffelsvampe ovenpå, men dem læssede hun blot over til mig! Klokken var ikke meget over 9, da vi sov trygt på hotelværelset - efter en femte vandredag, hvor jeg fik tilbagelagt en distance på ca. 42 km.

Videre ad småvejene.
En varm tysk landevej.
Læs tidligere indlæg i serien:

torsdag den 2. juli 2015

Sommervandring 2015 - Dag 4: Fruen ankommer

Dag jeg planlagde min vandring, var det tanken, at jeg skulle gå første halvdel alene, hvorpå Fruen så ville støde til og hjælpe, så jeg kunne gå resten af turen med den lette rygsæk. Da jeg vågnede denne tirsdag morgen i Prüm, havde vi derfor en kort telefonsamtale, hvor vi aftalte at mødes i byde Waxweiler, som lå efter ca. 25 km af dagens etape. Hun havde været i Belgien for at besøge sin søn og svigerdatter, og var kun et par hundrede km borte.

Morgenmaden på hotellet var for en sjælden gangs skyld ikke en buffet. Men værten serverede alligevel alt, hvad jeg kunne begære, inden jeg lidt i 8 startede på dagens tur.

Min lækre morgenmad på hotellet i Prüm.
Ruten gik igennem Prüm´s bymidte, før det gik ud af byen og stejlt opad. Formiddagen gik skiftevis på små landeveje og på udmærkede skovstier. Lidt før middag passerede jeg under en af de store tyske motorveje, der som "auto-pilgrimsruter" krydser gennem landet.

Ude af Prüm.
En af de små landsbyer, der blev passeret.
Endnu et skovparti.
Igen klarede vejret op i løbet af dagen.
Naturligvis var det også denne dag meget kuperet.
På vej under en af Tysklands mange motorveje.
En flot udsigt.
Da jeg nærmere mig Waxweiler - hvor Fruen allerede ventede - fik jeg igen problemer med at finde vej. Byen lå langt nede - jeg kunne se den fra, hvor jeg stod. Men den vej, jeg skulle gå, var spærret af et solidt pigtrådshegn. Jeg gik frem og tilbage på vejen, men fandt ikke nogen afmærkning med en muslingeskal. Jeg forsøgte endda at forcere pigtrådshegnet, hvilket blot resulterede i en række blodige rifter! Det endte med, at jeg måtte gå en stor omvej ad hovedvejen for at nå ned til byen - og Fruen!

Pilen på autoværnet peger ned ad stien, men man kan svagt ane, at den er effektivt blokeret af et pigtrådshegn.
Det var rart at slippe for den tunge rygsæk - og gangstavene. Jeg fik det vigtigste flyttet over i den lette rygsæk: Væske, lidt mad, førstehjælpsgrej, rutekort, mobil m.v., før jeg atter begav mig af sted. Vi fik aftalt, hvor dagens etape skulle ende, og jeg havde ca. 24 km tilbage.

Størstedele af eftermiddagen foregik på mindre landeveje og grusstier. Flere småbyer blev passeret, og vejret var tørt men overskyet. Først mod slutningen kom solen igen frem. Etapemålet lå i den lille by Sinspelt, hvortil jeg nåede ved 18-tiden efter i alt at have gået næsten 50 km denne dag. 

Videre i det tyske landskab. 
Lange landevejsstrækninger.
På vej mod endnu en lille by.
Og igen videre ad de små veje.
Kuperet var det som sædvanligt.
Imponerende kirke.
Dernede kom jeg fra!
Et lille pilgrims-kapel.
Fruen ventede med cola og banan, og vi kørte derpå ca. 20 km mod syd, hvor vi skulle overnatte på et hotel i byen Bollendorf (det hedder den altså!). Hotellet var en ombygget borg med bl.a. en lidt "spooky" vindeltrappe op til vores værelse.
Efter at have indkvarteret os, spiste vi en hyggelig middag i hotellets restaurant. Fruen fik store dampede hvide asparges med kartofler og hollandaisesovs, mens jeg spise pasta med et stort stykke laks. Vi drak begge et glas vin til maden, og friske jordbær med is afsluttede et måltid. Kort tid efter sov vi trygt på værelset - dag 4 af min vandring var vel overstået!

Læs tidligere indlæg i serien:


Den lidt uhyggelige vindeltrappe på hotellet i Bollendorf.