Sommervandring 2015 - Dag 7: I tre lande - og en underlig afslutning

Ved morgenmaden på hotellet i Perl diskuterede Fruen og jeg, hvordan min vandring skulle fortsætte. Ifølge mine ruteskitser havde jeg ca. 88 km tilbage, før jeg nåede til Metz. Jeg havde jo allerede luftet ideen om at tage lørdagen med som vandredag for at kunne afslutte min vandring foran katedralen i Metz. Vi besluttede at dagens etape skulle være på godt 40 km, idet jeg så ville nå et lille stykke ind i Frankrig. Så kunne jeg altid dagen efter kæmpe mig det sidste stykke til Metz.

Da vi havde tjekket ud, kørte Fruen mig til Fisch, hvor jeg var stoppet dagen før. Vejret var skyet, men ganske udmærket vandrevejr. Klokken var næsten 9, da jeg startede på dagens udfordringer.

Ruten kigges igennem før etapen starter.

Alle metoder bliver brugt til at hjælpe pilgrimme - her er der skrevet på vejen. 

Det første lange stykke foregik på småveje, der gik igennem flere mindre byer. I en af disse så jeg det eneste virkelige Pilgrims-Herberg på hele turen. Jeg havde lidt ondt i venstre lår, lige over knæet - sikkert et resultat af de mange bakker de foregående dage. Jeg måtte på et tidspunkt smøre lidt Ipren på, men det var så også den eneste gang det skete på hele vandringen.

Det eneste herberg jeg så på årets tur.

Landevej - og endnu flere vindmøller.

Ipren-salven tog smerterne og turen gik videre uden de store problemer. Lange strækninger på stier eller småveje afløste hinanden, og lidt over middag nåede jeg til Perl, hvor vi havde overnattet.

Endeløse strækninger - ren meditation.

Det sydvestlige Tyskland er vist vindmøllernes domæne!

På vej ned mod Perl.

Vores hyggelige hotel i Perl.

Efter at have hilst på Fruen, der også befandt sig i Perl, gik turen over floden og igen ind i Luxemburg. Denne gang passerede jeg byen Schengen, som mest er kendt for den såkaldte Schengen-aftale, der blev underskrevet i 1985 netop ved denne lille by.

I stedet for at gå ind i selve byen, svingede jeg til højre og gik et stykke langs floden. Derpå svingede jeg væk fra selve vejen og stejlt opad en sti. Da jeg var kommet et stykke op ad denne, ja så var jeg faktisk i Frankrig - det tredje land i løbet af mindre end en halv time. Det var lidt underligt - og skuffende - for der var ingen grænsemarkering på stien. Jeg kunne blot på mit rutekort konstatere, at jeg nu altså befandt mig på fransk jord.

Over Mosel-floden endnu en gang.

Mosel-floden - med Frankrig i baggrunden.

Jeg er ca. på grænsen mellem Luxemburg og Frankrig.

Vinmarker langs med stien.

Jeg gik nogle timer i Frankrig (i alt gik jeg ca. 45 km denne dag) - og passerede da også Mosel-floden endnu en gang. På et tidspunkt svingede jeg mod syd - væk fra floden og ind i landet. Ruten var tilsyneladende nem at følge; der var ingen muslingeskalsmarkeringer som i Tyskland, men til gengæld var der gule streger. Jeg var altså ved godt mod, indtil jeg nåede det, som jeg egentlig troede var slutstedet på dagens etape - blot for at opdage, at det slet ikke stemte overens med mit planlagte afslutningssted. Og Fruen befandt sig adskillige km borte, hvor vi havde aftalt at mødes. Efter lang tids overvejelse besluttede jeg at stoppe årets vandretur her. Jeg har nærmere beskrevet forløbet i denne føljetons allerførste afsnit.

Så min sommervandring 2015 sluttede altså "et eller andet sted" i Frankrig - lidt underligt, men det er nok det mest passende at sige, at min vandring i år gik fra domkirken i Köln til grænseovergangen ved Schengen! Jeg er meget tilfreds med turen - og jeg håber, at jeg næste år kan gennemføre en lige så god vandring - et eller andet sted!

Tak fordi du læste med!

Læs tidligere indlæg i serien:

Sommervandring 2015 - Generel del

Sommervandring 2015 - Dag 1: Ud af Köln

Sommervandring 2015 - Dag 2: Kort men varm

Sommervandring 2015 - Dag 3: En tur i skoven

Sommervandring 2015 - Dag 4: Fruen ankommer

Sommervandring 2015 - Dag 5: Luxemburg - og ægte pilgrimme

Sommervandring 2015 - Dag 6: Mosel-floden - og regnvejr