Puttgarten-Celle - Dag 7 (anden del)

Efter frokosten passerede jeg igennem et svært tilgængeligt og ret så vådt skovområde. Et par gange måtte jeg endda balancere på væltede træer for
at komme forbi vand- og mudderhuller. Det var ikke helt nemt at finde vej, men jeg kom da ud af skoven og ud på de små landeveje igen.

Det var nu blevet rigtig lunt og jeg kiggede mig om efter et sted, hvor jeg kunne få noget at drikke og evt. lidt sødt at spise. Pludselig, da jeg havde
passeret gennem en lille by, Melzingen, dukkede der et arboret op. Et arboret (afledt af det latinske arboretum = "sted med træer") er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.

Til arboretet hørte en fin café, hvor jeg forsynede mig med både kaffe, cola og kage. Det var herligt med et pusterum i hyggelige omgivelser. Jeg kunne
bestemt godt være blevet siddende længe, men landevejen kaldte snart igen.

Den lille by Gerdau blev nået lidt i 4 om eftermiddagen, og endnu en gang blev jeg imponeret over kirkestørrelsen i en lille by. Efter Gerdau kom jeg igen ud på landet og efter en tid gik jeg ind i et øde nåleskovsområde. Det virkede meget større end det i virkeligheden var, men sådan er det at være en lille vandrer i et stort land.

Dagens etape nærmede sig sin afslutning, og efter endnu et langt åbent stykke kom jeg til byen Suderburg, hvor Fruen havde skaffet et værelse på et mindre hotel. Det lå heldigvis lige på ruten, så klokken ca. 17:30 kunne jeg afslutte dagens etape, som blev på i alt ca. 45 km.

Hotellet var virkelig hyggeligt. Vores værelse lå i en nybygget fløj, og var nydeligt indrettet. Da jeg havde fået badet og hvilet mig en halv times tid, begav vi os de få meter over til hotellets restaurant.

Vi var åbenbart tidligt på den, for vi havde vist det hele for os selv. Jeg startede med en cremet tomatsuppe fulgt op af grillet laks med kartofler, smørsovs og en masse hvide asparges bundet pænt sammen. Det var en stor portion og jeg troede ikke, jeg kunne spise det hele, men 15 minutter senere var min tallerken tom. Imens var Fruen var at arbejde sig igennem sin hovedret, som var en Zigeunerschnitzel med pommes frites.

Jeg afsluttede måltidet med en stor kop kaffe, og mætte og tilfredse gik vi snart til ro på vores værelse.

Herunder kan du se billeder fra den anden del af min forårsvandrings syvende dag.

Et par heste nød forårssolen.

Skoven var visse steder ikke så nem at vandre i.

Ude i det åbne land igen.

En fin eftermiddagssnack.

Masser af vindmøller.

Og endnu en gigantisk kirke.

Skønt eftermiddagsvejr.

Et stort skovhedeareal.

Øde villavej.

En fin lille rasteplads.

Vandredagen går mod sin afslutning.

Vores hyggelige værelse.

Nydelig indretning.

Middagens forret: Tomatsuppe.

Fruens schnitzel med fritter.

Og min laks med fint opbundne asparges.

Selv om portionen var stor, var den hurtigt væk!

Puttgarten-Celle - Dag 7 (første del)

Næste morgen vågnede vi lidt i 8 efter en god nats søvn. Morgenmaden blev indtaget i en tilstødende bygning og var god og rigelig, endda med hårdkogte æg som var gemt under strikkede dyr. Værtinden var en ældre, ret så snakkesaglig dame, som underholdt alle gæsterne. Der var også et mindre selskab til stede, som var på cykelferie, og de var lidt imponerede over mine dagsdistancer.

Klokken halv ni var jeg kommet i gangtøjet og havde sagt farvel til Fruen. Hun ville pakke og tjekke ud, før hun kørte ud for at nyde dagen – og finde overnatning til os. Vejret var smukt – solen stod allerede højt på den skyfri himmel, og snart var jeg ude af byen.

Turen gik ad mindre landeveje gennem det smukke tyske forårslandskab. Jeg passerede igen floden Ilmenau – jeg havde snart ikke tal på, hvor mange gange, jeg havde gjort det på vandringen.

Herefter svingede jeg ind i en skov, som hurtigt fik karakter af et sandt vildnids, hvor jeg flere gange måtte forcere væltede træer. Efter en tid kom jeg dog ud af skoven og fik mig et velfortjent hvil på en bænk. Det var lige ud for en indhegning med får og muldyr – et lille lam var åbenbart bange for mig og gemte sig bag sin mor.

Endnu en passage af Ilmenau fulgte, og efter at have travet igennem den lille by Medingen, gik det op ad bakke gennem et stort skovstykke og dernæst et pænt stykke ad en sti langs skovbrynet.

Ved middagstid kom jeg igennem Seedorf, hvor skiltet til et særpræget hotel vakte min interesse. Vejret, ruten og udsigten var fantastisk og jeg nød turen. Frokosten, som blev indtaget på en græshøj i Hohenbünstorf, var ikke prangende. men god. Mens jeg spiste og slappede af, nød jeg at have gået i alt 275 km på forårsvandringen.

Herunder kan du se billeder fra den første del af min forårsvandrings syvende dag.

Morgenmad med gemte æg.

Vandring i morgensolen.

En flot vandredag.

Ad smukke små skovveje.

Over Ilgenau igen.

Et godt stykke denne formiddag gik gennem skovarealer.

En mindre forhindring.

En genert unge bag sin mor.

Endnu en bro over floden.

Langs skovbrynet.

Særpræget hotel.

Smukt formiddagsvejr.

Flot udsigt.

Dagens frokost.

Puttgarten-Celle - Dag 6 (anden del)

Da jeg havde spist gik turen videre – nu af en meget lang, meget lige og meget bred grusvej. Man kunne mærke, at det var Kristi Himmelfartsdag – og dermed helligdag, også i Tyskland, for stien var nærmest proppet med cyklister, der var ude og nyde det fine vejr. I det hele taget var der rigtig mange mennesker på min rute i dag – ikke som vandrere, men mere som festende mennesker.

Efter et langt stykke på den lige grusvej kom jeg til byen Bardowick. Jeg passerede broen over Ilmenau og svingede til venstre langs med den smalle flod. Et godt stykke gik det langs med floden, der slyngede sig i landskabet. Jeg gik under motorvejen og kort efter over Ilmenau  og videre langs jernbanen. Jeg var nu nået et godt stykke ind i Lüneburg, og da jeg tilfældigvis så på min mobil, var der kommet en SMS fra Fruen der meddelte, at hun ventede på mig
ved en kaffebar på et af byens store torve. Det var rart at se hende igen, og dejligt at få en kop opkvikkende kaffe og en kold vaffelis.

Således forfrisket fortsatte jeg gennem Lüneburg, bl.a. passerede jeg den majestætiske St. Johanniskirche, og var kort efter ude af byen igen. Jeg
gik i et parklignende område langs med Ilmenau. Floden var fyldt med kanoer og mærkelige hjemmebyggede fartøjer. Folk var i højt humør på grund af
det gode vejr, fridagen og ikke mindst indtagelse af en pæn mængde alkohol. Det kammede desværre også over i enkelte tilfælde. Sidst på dagen mødte
jeg to grupper unge, som var kommet op at slås. Jeg måtte vente i et kvarter, før gemytterne var faldet så meget til ro, at jeg turde passere dem.

Efterhånden blev der mere øde og jeg gik i kanten af et større, sandet skov-hede-område. Ruten gik langs et større naturområde og jeg fik faktisk
lidt problemer med at finde vej. Mit kort passede ikke med rutemarkeringerne, men efter lidt spørgen og vandren frem og tilbage, besluttede jeg at følge skiltningen i naturen. Landskabet var fantastisk smukt denne seneftermiddag, mens jeg nærmede mig afslutningen af dagens etape.

Jeg fulgte nu igen Ilmenau, og floden førte mig ind i Bienenbüttel, hvor Fruen ventede. Igen mødte jeg dog lidt forhindringer, idet en passage gennem en skolegård var blokeret. Jeg talte med nogle drenge, der spiller fodbold, og de ledte mig tilbage til hovedgaden. Til slut lykkedes det at finde Fruen og etapen var dermed slut - dagens kilometertal sluttede på ca 48.

Fruen havde fundet en lille Bed & Breakfast, som lå lige på ruten. Der var kun ganske få værelser, og bad og toilet var på gangen. Da jeg havde badet
og skiftet tøj, gik vi hen til en restaurant, der lå blot 100 m fra vores overnatningssted. Fruen havde bestilt bord, og vi fik hurtigt bestilt både
mad og vin.

Restauranten havde en masse schnitzel-varianter, og vi måtte naturligvis prøve en hver. Fruen fik en med æg og ananas, mens min var en ”øl-schnitzel”, det vil sige at sovsen var med tysk øl i. Fruens tilbehør var brasede kartofler, mens jeg fik pomfritter. Alt i alt var det en rigtig god aftensmad, og vi var både mætte og trætte, da vi ved 21-tiden gik til køjs.

Herunder kan du se billeder fra den anden del af min forårsvandrings sjette dag.

Ad den lange lige grus-allé.

Floden som jeg fulgte en stor del af eftermiddagen.

Flotte nyudsprungne træer.

Langs jernbanen.



Smalle gader i Lüneburg.

St. Johanniskirche.

Ude af Lüneburg igen.

Feststemte folk på tømmerflåde.

Der blev mere øde syd for Lüneburg.

Gennem et stort naturbeskyttet område.

Vejret var skønt hele dagen.

På vej mod etapens afslutning.

Øl-schnitzel.

Fruens schnitzel med æg og ananas.

Indgangen til vores hyggelige Bed & Breakfast.

Puttgarten-Celle - Dag 6 (første del)

Vi vågnede ved 7:30 tiden næste morgen og kom hurtigt ned til morgenbuffeten. Jeg lavede et stunt ved at støde ind i nogle bøjler og spildte noget juice på gulvet. Servitricen forsikrede mig dog om, at jeg ikke var den første, der havde lavet det nummer. Under alle omstændigheder fik jeg da spist en rigtig god gang morgenmad, så jeg var klar til dagens etape.

Fruen kørte mig til det sted, hvor jeg var sluttet aftenen før. Det var dejligt kun at have den lette rygsæk på og heller ikke gangstavene havde jeg brug for. Vejret viste sig også fra sin bedste side – sol og blå himmel – så alt tegnede til en god vandredag.

Allerede kort efter start passerede jeg den første af to broer, som førte mig over på sydsiden af Elben. Jeg gik et langt stykke ad en mindre sti og beundrede de mange smukke huse. Efter yderligere nogle få km gik jeg over en bro og ind i Artlenburg. En stor flot mølle bød mig velkommen i det smukke forårsvejr. Foran byens kirke tronede et par store flotte klokker.

Jeg fortsatte og var snart ude i det åbne landskab, hvor jeg gik ad små lige asfalt- og betonstier. Bütlingen bød mig velkommen med et flot blomstrende kirsebærtræ, men snart var også denne by passeret på min vandring.

Klokken nærmede sig middag og i byen Barum passerede jeg de første 225 km på årets forårsvandring.

Sulten var begyndt at melde sig, så jeg indtog min frokost i et busskur i byen Wittorf lige foran endnu en imponerende tysk kirke.

Herunder kan du se billeder fra den første del af min forårsvandrings sjette dag.

En del af hotellets udmærkede morgenbuffet.

Som jeg forsynede mig rigeligt fra.

Dagens startsted.

Over Elben.

Flotte huse ved Elbens bred.

Af sted i det flotte forårsvejr.

Elben i forårssolen.

Imponerende mølle.

Flot og særpræget klokke.

Vejret var fantastisk.

Træerne i forårspragt.

Nydelig bro over å.

Ruten var næsten hele tiden fint afmærket.

Mit frokoststed denne dag.