onsdag den 29. marts 2017

Puttgarten-Celle - Dag 7 (anden del)

Efter frokosten passerede jeg igennem et svært tilgængeligt og ret så vådt skovområde. Et par gange måtte jeg endda balancere på væltede træer for
at komme forbi vand- og mudderhuller. Det var ikke helt nemt at finde vej, men jeg kom da ud af skoven og ud på de små landeveje igen.

Det var nu blevet rigtig lunt og jeg kiggede mig om efter et sted, hvor jeg kunne få noget at drikke og evt. lidt sødt at spise. Pludselig, da jeg havde
passeret gennem en lille by, Melzingen, dukkede der et arboret op. Et arboret (afledt af det latinske arboretum = "sted med træer") er en forstbotanisk have, der primært rummer samlinger af vedplanter, dvs. træer og buske af forskellige arter.

Til arboretet hørte en fin café, hvor jeg forsynede mig med både kaffe, cola og kage. Det var herligt med et pusterum i hyggelige omgivelser. Jeg kunne
bestemt godt være blevet siddende længe, men landevejen kaldte snart igen.

Den lille by Gerdau blev nået lidt i 4 om eftermiddagen, og endnu en gang blev jeg imponeret over kirkestørrelsen i en lille by. Efter Gerdau kom jeg igen ud på landet og efter en tid gik jeg ind i et øde nåleskovsområde. Det virkede meget større end det i virkeligheden var, men sådan er det at være en lille vandrer i et stort land.

Dagens etape nærmede sig sin afslutning, og efter endnu et langt åbent stykke kom jeg til byen Suderburg, hvor Fruen havde skaffet et værelse på et mindre hotel. Det lå heldigvis lige på ruten, så klokken ca. 17:30 kunne jeg afslutte dagens etape, som blev på i alt ca. 45 km.

Hotellet var virkelig hyggeligt. Vores værelse lå i en nybygget fløj, og var nydeligt indrettet. Da jeg havde fået badet og hvilet mig en halv times tid, begav vi os de få meter over til hotellets restaurant.

Vi var åbenbart tidligt på den, for vi havde vist det hele for os selv. Jeg startede med en cremet tomatsuppe fulgt op af grillet laks med kartofler, smørsovs og en masse hvide asparges bundet pænt sammen. Det var en stor portion og jeg troede ikke, jeg kunne spise det hele, men 15 minutter senere var min tallerken tom. Imens var Fruen var at arbejde sig igennem sin hovedret, som var en Zigeunerschnitzel med pommes frites.

Jeg afsluttede måltidet med en stor kop kaffe, og mætte og tilfredse gik vi snart til ro på vores værelse.

Herunder kan du se billeder fra den anden del af min forårsvandrings syvende dag.
Et par heste nød forårssolen.

Skoven var visse steder ikke så nem at vandre i.

Ude i det åbne land igen.

En fin eftermiddagssnack.

Masser af vindmøller.

Og endnu en gigantisk kirke.

Skønt eftermiddagsvejr.

Et stort skovhedeareal.

Øde villavej.

En fin lille rasteplads.

Vandredagen går mod sin afslutning.

Vores hyggelige værelse.

Nydelig indretning.

Middagens forret: Tomatsuppe.

Fruens schnitzel med fritter.

Og min laks med fint opbundne asparges.

Selv om portionen var stor, var den hurtigt væk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar