lørdag den 1. april 2017

Puttgarten-Celle - Dag 8 (første del)

Efter en god nattesøvn var jeg klar til den sidste ”lange” vandredag på årets forårsvandring. Morgenmaden på hotellet var ganske udmærket, og da jeg havde fået fyldt depoterne op, var jeg klar til dagens vandremæssige udfordringer.

Jeg startede i bymæssige omgivelser i Suderburg, men kom hurtigt ud i mere landlige områder, og kom bl.a. forbi en ganske hyggelig shelterlignende rasteplads. Morgenen var smuk med sol og skyfri himmel, da jeg passerede forbi Hardausee.

Efter også at have vandret gennem Hösseringen kom jeg ind i et større skovparti, der førte til Museumsdorf Hösseringen. Her var et større mindeområde for lokale soldater, der var faldet i 2. Verdenskrig - et ganske tankevækkende syn.

Igennem skovområdet løb en del lange lige grusveje og en af dem var adskillige kilometer lang. Jeg havde fornøjelsen at trave på den i ca. halvanden time. Det var også på den vej, at jeg mødte en anden pilgrimsvandrer. Det var en tysk mand, som var startet en uge før i Lübeck og var på sin sidste vandredag. Vi snakkede lidt – det var hyggeligt at møde en anden, som også vandrede langt.

Det er ellers et særsyn at møde andre vandrere på de tyske pilgrimsveje – til forskel fra den nærmest overbefolkede spanske Camino.

Vejret var stadig fantastisk flot, da jeg lidt over middag kom ud af skoven og passerede den lille by Dalle. Nu var jeg igen på de små asfalterede landeveje). Et vådområde med en lang række større eller mindre søer kom jeg også forbi, før jeg efter dagens første 25 km holdt en lidt primitiv, men velfortjent frokostpause.

Herunder kan du se billeder fra den første del af min forårsvandrings ottende dag.
En del af det herlige morgenmåltid.

Og lidt mere - der manglede bestemt ikke noget!

Et af de få "Pilgerly", jeg mødte på min vandring.

Hardausee i morgensol.

Der var stille i de små tyske byer denne lørdag.

En del af mindeslunden for faldne soldater.

De mange mindesten gjorde indtryk.

Forklarende tekst til de vandrende.

En virkelig lang lige grusvej i skoven - i det fjerne anes en anden vandrer.

Og vejen fortsatte.

Og fortsatte.

Efter lang tid i skoven var jeg tilbage på de små landeveje.

En flot formiddag.

En beskeden, men velfortjent frokost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar