Nu med spurt!

Lysten var der, men kroppen protesterede, da jeg nærmest tvang mig ned i motionscentret her til aften. Kroppen var stadig mærket efter vandringen i går - ikke så meget på grund af distancen, men mere forårsaget af kulden. Det tærer mere på fysikken at gå langt, når det er koldt og blæsende. En anden årsag til, at jeg fysisk ikke var helt på toppen var, at jeg havde tilbragt eftermiddagen sammen med en stor del af familien, til den årlige julefrokost. Og selv om jeg havde holdt pænt igen med hensyn til alkohol og mad, så var maven alligevel pænt fyldt op. Men udsigten til nogle hårde arbejdsdage uden de store træningsmuligheder gjorde, at jeg ved 18-tiden befandt mig i motionscentret - og jeg var helt alene - alle andre holdt åbenbart fri!

Men op på løbebåndet kom jeg da - og da jeg var først var startet, gik det faktisk helt pænt. Jeg fik øget træningstiden med 3 minutter, så den nu lyder på 43 minutters løbe/gangtræning. Og ovenikøbet fik jeg indlagt en "spurt", som i mit tilfælde hedder 12 km i timen i 2 minutter - så nu kan julemåneden bare komme an!

Sjællandsleden - Tredje del

Det var godt nok koldt, da jeg vågnede denne sidste lørdag i november! Temperaturen kunne lige akkurat snige sig op over frysepunktet, men af sted kom jeg da, og næsten præcis klokken 11 nåede jeg frem til Føllenslev Kirke, hvor jeg stoppede sidst.

Det var bestemt ikke blevet meget varmere, og trods hue, vanter og flere lag træningstøj frøs jeg, da jeg begyndte min etape på Sjællandsleden. Vejret var gråt, men enkelte blå pletter kunne da ses, og der blev flere og flere af dem, så det blev en vandring i rigtig flot efterårssolskin.

Turen gik ad små landeveje, skovstier og markveje, og landskabet var smukt - men også ret kuperet. Der var ikke mange byer, og slet ingen butikker, så dagens eneste krus kaffe var det, jeg havde indtaget på Ringsted Station på vej til startstedet. Afmærkningen af ruten var langt bedre end på de to første etaper - ikke perfekt, men dog et skridt i den rigtige retning. Men jeg måtte stadig flere gange have fat i min rutevejledning.

Jeg besluttede at slutte dages vandring på Svebølle Station efter ca. 26 km. Dels var det ved at blive mørkt, og dels forventer jeg, at det er rimelig nemt at komme dertil, når jeg skal starte på næsten etape - formodentlig på lørdag!

Herunder ses en række billeder fra dagens tur:

Føllenslev Kirke - dagens startsted.

Vest for Føllenslev - en kold efterårsdag.

Shelter med smuk beliggenhed.

En hel del af dagen gik det ad små markveje.

Det er sidst på efteråret.

Endnu et shelter med søudsigt.

Vejret viste sig fra sin bedste - omend kolde - side!

Ruten var fint markeret - her hedder den Bjergstien.

I skovene omkring Jyderup.

Smuk eftermiddagsudsigt.

Ruten var kuperet med adskillige fine udsigtspunkter. 

En kirke i eftermiddagsskumringen.

Slutningen af 1990´erne

Mine første lange marcher (Roskilde Fjord Rundt 1996 og Hvidovre-Køge 100 km samme år) gav mig mod på disse lange endagesvandringer. Jeg deltog i dem i adskillige år fremefter - Roskilde Fjord Rundt til og med 2005 og Hvidovre-Køge 100 km, indtil denne march blev gået for sidste gang i 2001.

Min "march-sæson" i slutningen af årtusindet var faktisk forbløffende ensartet: Jeg startede op i februar-marts med vandringer på 30-40 km, kulminerende med den godt 70 km lange Roskilde Fjord Rundt. Derpå fulgte et par vandringer på ca. 30 km i april-maj og dernæst træningsture (25-50 km) til Hvidovre-Køge 100 km, som blev gået i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Om efteråret og vinteren gik jeg kun få marcher, men fik dog trænet en del og jeg løbetrænede også af og til.

Af interessante marcher, jeg fik afprøvet i den periode kan nævnes:  Skoleskibsmarchen i Hvidovre (41 km), Hedelandsvandring (33 km), Paddernes Påskemarch (30 km), Mølleåvandringen (16 km), Mutter Gribmarch (21 km), Sct. Laurentii march Roskilde (40 km) samt Allerødmarch (21 km). Jeg var med familien flyttet til Allerød i 1997, og der var rigtig mange marcher i det nordsjællandske. Esrum Sø Rundt og Taastrup Marchen var også marcher, jeg regelmæssigt deltog i.

Jeg fik dog også prøvet at gå lange førte marcher. Både 75 km og 100 km med førere, der bestemte farten, var nye og spændende udfordringer. Stadigvæk var jeg en novice til de lange ture, og vablerne var mange og store! Men omkring årtusindskiftet tog min marchkarriere for alvor fart - mere om det en anden gang!

Efter Hvidovre-Køge 100 km i 1997 - jeg ser da rimelig frisk ud!

Så lykkedes det!

Ja, jeg lovede jo i tirsdags, at jeg onsdag skulle styrketræne i motionscentret. Imidlertid blev det altså først i dag, torsdag, at styrketræningspasset blev gennemført, mens Fruen gik 34 minutter på løbebåndet med op til 15,5% hældning - det så ud, som om hun gik lodret opad!

Min styrketræning ser således ud:

10 min opvarmning på kondicykel.
Strækøvelser.
Håndvægte: 3 x 10 repetitioner for biceps og 3 x 10 for skuldre
Maskiner: 3 x 10 repetitioner for lårets forside, 3 x 10 for mavemuskler, 3 x 10 for bryst, 3 x 10 for skuldre.
Passet afsluttes med plankeøvelser i nogle minutter, styrketræning for achillessener og endelig øvelser på vippebræt.

Vippebræt

Manglende disciplin!

Jeg elsker jo at vandre og løbe - hvorimod jeg absolut ikke bryder mig om styrketræning. Men jeg ved jo, at jeg er nødt til at træne hele kroppen, så jeg ikke risikerer at rende ind i skader. Jeg havde derfor planlagt en styrketræningsession i motionscentret i dag, men da jeg sidst på eftermiddagen kom derned, så havde jeg meget mere lyst til at løbe på løbebåndet! Båndet var meget mere tillokkende end kondicykel, håndvægte og maskiner.

Så løbetræning blev det til - samme pas som søndag, dvs. 20 minutters løb "i midten" og 10 minutters rask gang i hver ende - i alt 40 minutter. Og jeg huskede skam at slutte af med strækøvelser!

Men i morgen skal jeg nok få afviklet et styrketræningspas - det lover jeg!

Arrangerede Camino-vandringer

For mange er det en sport i sig selv at arrangere og gennemføre en Camino-vandring - andre ønsker vandringen planlagt nærmest fra start til mål - og atter andre søger en mellemting.

Spain is more er et rejsebureau, der har specialiseret sig i ferier og rundrejser i Nordspanien. Et af firmaets specialer er vandre- og cykelture på og langs den berømte pilgrimsrute Camino de Santiago. Der er flere forskellige pilgrimsture at vælge mellem, og de er alle skræddersyede ture for både enkeltpersoner og mindre private grupper. Så hvis du er til den lidt mere magelige Camino-vandring, så har du her flere muligheder.

Læs mere på www.spainismore.com 

Back on track og en milepæl!

Efter en hård, men spændende arbejdsuge - bl.a. med en tredages konference i Aalborg - var det tid til at genoptage træningen i dag. Det foregik med en 40 minutters løbesession i motionscentret.

Jeg har jo været skadet ret hyppigt i 2014. Det startede med achillessenebetændelse, så stødte en fiberskade i læggen til, og afslutningsvis kom så et forvredet knæ til. Dette har betydet, at al løbetræning har været lagt på hylden i en periode og først er påbegyndt igen for 6-7 uger siden - og på absolut minimalt niveau!

Jeg startede helt enkelt med 10 minutters jogging (9-10 km i timen). Før denne lunten gik jeg i 10 minutter med 6,5 - 7 km i timen og afsluttede på samme måde. Jeg har derpå hver uge øget min løbetid med 2 minutter, og i dag nåede jeg så en "magisk" grænse, nemlig 20 minutters løb! Det forløb ganske udmærket, så jeg er godt tilfreds og håber på fortsat fremgang!

Vandring er for alle aldre!

Selv om mine vandringer ofte er på 40 km eller længere, og strækker sig over adskillige dage, så har jeg fuld forståelse for vigtigheden af, at selv en daglig vandretur på en kort distance kan være værdifuld for krop og sind. At gå en tur dagligt har positiv indflydelse på hverdagen og ens velbefindende. Men der er mange, som ikke er klar over det!

I Næstved Kommune (min egen hjemkommune) er der igangsat et projekt, hvis formål er at få ældre borgere ud og gå en tur! Man søger en række "gå-tur-venner", som på frivillig basis har overskud til at gå en tur med et andet menneske en gang om ugen.

Jeg tillader mig at viderebringe et par telefonnumre, som man kan ringe til, hvis man vil høre mere. Det berører som nævnt borgere i Næstved Kommune, men måske er der lignende initiativer andre steder i landet?

Kontakt:
Lillian Jørgensen: 55 73 34 94
Kirsten Krøll: 55 77 12 06
Hanne Andersen: 55 72 96 93

Fra Sverige til Australien!

Kan det lade sig gøre at gå fra Stockholm i Sverige til Sydney i Australien? Ja, det kan det godt - eller rettere: der er en, som gør forsøget i øjeblikket! Det drejer sig om en svensker ved navn Mats Andrén, som begyndte sit omfattende projekt i maj 2013.

Hvis turen gennemføres, vil den blive på totalt 15600 km - en særdeles omfangsrig vandring! Mats er i skrivende stund nået til Malaysia. Han har gået gennem Vesteuropa, det sydlige USA og en del af Asien.

Læs om vandringen på hans blog: http://the-walk.se/

Fra Sverige til Australien - til fods!

Pilgrimslitteratur

Pilgrimsvandringer - særligt på den spanske Camino - er meget in i disse år. Og med de mange vandrere og vandringer følger også en række mennesker, som skriver om dem.

En af disse personer er Ann Bjerre, som har skrevet en bog, jeg netop har modtaget fra biblioteket: Vandringen - I pilgrimsspor. Bogen, som er fra 2011, handler om forfatterens ture på flere pilgrimsvandringer (ikke kun den klassiske spanske), om hendes tanker, oplevelser, naturen, kulturen og mennesker på hendes vej.

Ann Bjerre har arbejdet som korrespondent i italiensk, foredragsholder, kursusleder, karriererådgiver og coach. I dag arrangerer hun pilgrimsvandringer og gåmeditationer i flere europæiske lande. Læs mere på www.annbjerre.dk

Bogen virker umiddelbart spændende og letlæst, og jeg vender tilbage med en anmeldelse, når jeg er færdig med den.

I øvrigt har jeg været ret så træt i benene efter mine 35 km i går i det nordvestsjællandske. Selv om det ikke var bidende koldt, så var det koldt og blæsende nok til, at kroppen har længere ved at restituere. Så jeg tog mig en velfortjent afslapningsdag!

Sjællandsleden - Anden del

Jeg blev jo "afbrudt" sidste lørdag, da jeg havde tilbagelagt godt 30 km af min første etape på Sjællandsleden. Så jeg måtte jo genoptage min vandring på det sted, hvor jeg sluttede sidst. Jeg var derfor tidligt oppe denne novemberlørdag og efter en lang rejse med det offentlige (bus til Ringsted, tog til Roskilde, tog til Holbæk, lokalbane til Asnæs, bus til Lyngvej!) var jeg klar til at starte ved 10-tiden.

Stien var præcis lige så smattet, som jeg fik indtryk af sidste weekend, og jeg var glad for at jeg stoppede den dag. Nu gik det i zig-zag forbi de største vandhuller. Inden længe kom jeg ned på stranden, som jeg fulgte til Høve Skov - der i øvrigt var klædt i de flotteste efterårsfarver. Derefter var dagens rute mest præget af mindre landeveje; dog var der et langt stistykke langs Nordkanal og mod Dragsholm Slot. Stykket langs med vandet til Havnsø var rigtig kønt, men derefter blev det landevej igen.

Jeg fik i øvrigt et større chok, da jeg gik på vejene ved Eskebjerg Vesterlyng. Da jeg kom ud af et sving, stod der pludselig en stor mængde kvæg foran mig - og de begyndte at bevæge sig hen imod mig! Jeg vendte om, og begyndte at smålunte tilbage, hvor jeg kom fra. Da jeg vendte mig for at se, om kreaturerne nu var langt væk, opdagede jeg at de var lige i hælene på mig! Panikken begyndte at brede sig, indtil jeg fik øje på en stor lastbil, som holdt på vejen. Der var sandsynligvis tale om en fodervogn, som dyrene var på vej hen imod. Lastbilen kørte ned ad en sidevej, og flokken fulgte pænt efter - og jeg skyndte mig videre ad den planlagte rute!

Skiltningen af ruten var bestemt ikke blevet bedre, end den var på første etape, og jeg er overrasket over den ringe standard, når det gælder om at guide vandrere på Sjællandsleden. Jeg mindes ikke, at der er så store problemer med at finde vej, når jeg går i Jylland eller Tyskland. Flere gange var jeg i tvivl, og til slut måtte jeg da også gå en helt anden vej end planlagt. Derfor blev mit slutsted Føllenslev Kirke - og her starter jeg da også, når jeg begiver mig afsted på 3. etape! Trods alle udfordringer undervejs var det en rigtig fin - men grå - efterårsdag, hvor jeg vandrede ca. 35 km, og jeg glæder mig allerede til næste etape!

Der er billeder fra dagens tur herunder!

Dagens startsted.

På vej mod stranden.

På vej mod Høve Skov.

Høve Skov i smukke efterårsfarver.

En stor del af dagen foregik på småveje som denne.

Langs Nordkanal.

På vej mod Dragsholm Slot.

Ved Sanddobberne.

Et af de ret få steder, hvor ruten var skiltet.

Havnsø Havn.

På landevejen igen.

Landevej i eftermiddagsskumringen.

Weekendstart!

Efter en lang arbejdsdag med et heldagsmøde og et par ekstra arbejdstimer efter det var det nu rart at starte weekenden med at komme ned i motionscentret og tage en tur på løbebåndet. Jeg er nu oppe på 38 minutters træning på båndet (samme mængde som i mandags) med 18 minutters løb, hvoraf størstedelen er med 10 km i timen. Dertil kommer så 20 minutters hurtig gang, hovedsagelig 7 km i timen. Det er positivt, at achillessenen ikke gør ondt, og at knæet absolut er i fremgang. God weekend til alle læserne.

Hurtig gang på løbebåndet - 7 km i timen.

Min første 100 km - Efter marchen

Da jeg havde fået slæbt mig op ad vindeltrappen og ind i "mållokalet", faldt jeg udmattet ned på en stol og kunne endelig puste ud. Der sad folk rundt om mig, som var kommet i mål tidligere, og de så sikkert lige så trætte ud! Jeg fik mit velfortjente diplom og stempel i mine gangbøger og sad så og slappede af med en sodavand i et stykke tid. Derpå fik jeg krabbet mig ned ad vindeltrappen igen og over i omklædningsrummene, hvor jeg fandt mit skiftetøj. Jeg fik badet og klædt om og var nu klar til næste udfordring: Jeg skulle jo cykle hjem!

Tanken om igen at skulle anvende benmuskulaturen tiltalte mig absolut ikke, men jeg kom da op på cyklen, og da jeg først var kommet afsted, var det faktisk ikke så slemt. Dog blev jeg på et tidspunkt nok så sukkersulten - men heldigvis kom jeg forbi en tankstation, der havde døgnåbent. Den blev nærmest "plyndret" for søde sager! Turen gik videre mod Hedehusene, og solen var næsten stået op, da jeg efter en meget lang dag nåede hjem - træt, men veltilfreds!

Vabler og ømhed og diverse andre skavanker forsvandt hurtigt, og jeg var bestemt ikke blevet afskrækket. Der skulle nok komme flere 100 km vandringer!

I øvrigt havde jeg brugt næsten 18,5 timer på at gå de 100 km - jeg har vist ikke siden været så lang tid om en solo-100 km, men det viste også, hvor træt jeg egentlig var til slut.

Diplom for gennemført 100 km!

Min første 100 km - marchen!

Vi var vel ca. 100 deltagere, der blev sendt af sted klokken 6 om morgenen på den 3. Hvidovre-Køge 100 km march. Vi begav os i samlet flok afsted mod vest og syd, men snart var vi spredt for alle vinde. Nogle gik stærkt, mens andre tog den mere med ro, vel vidende at man havde et helt døgn til de 100 km. Man måtte hverken gå for hurtigt eller for langsomt, idet deltagerne skulle overholde rastepladsernes åbningstid. Jeg valgte den gyldne middelvej og gik med ca. 6 km i timen. Ruten var fint markeret med refleksbånd og pile, og var man i tvivl, havde man en udmærket rutebeskrivelse til sin rådighed.

Jeg havde en ganske almindelig lille rygsæk med (en af de klassiske Fjällräven Kånken) - uden spænder foran - hvilket medførte, at jeg snart havde hudafskrabninger på ryggen. Jeg gik i tennissokker, hvilket gjorde, at jeg hurtigt fik vabler. Men ellers gik det fint! Jeg nåede til frokostrasten i Køge ved middagstid og fik spist nogle stykker smørrebrød. Jeg beholdt mine gangsko på, for jeg havde læst, at hvis man tog skoene af under en lang march, så hævede fødderne op og man fik aldrig skoene på igen. Rent vrøvl har jeg senere erfaret! Men jeg var jo nybegynder og vidste ikke særlig meget om disse lange marcher.

Eftermiddagsetapen gik ned om Strøby Egede og forbi det smukke Vallø Slot. Da jeg passerede slottet, var jeg næsten præcis halvvejs - altid et godt pejlemærke. Tilbage mod Køge gik det, og nu var trætheden ved at indfinde sig. Jeg var retur på skolen i Køge ved 16-tiden og skulle nu have "aftensmad". Her begik jeg endnu en fejl ved at spise alt for meget. Aftensmaden bestod, så vidt jeg erindrer, af en gryderet hvortil man kunne få pasta, ris eller kartofler. Jeg tog det hele! Det betød, at da jeg forlod skolen for at gå ud på de sidste godt 35 km, var det med en gevaldig mavepine! Sammen med mine efterhånden veludviklede vabler, ømme ben, hudafskrabninger på ryggen og tiltagende træthed gjorde det, at jeg begyndte at spekulere på, hvorfor jeg egentlig var begyndt på det her!

Men jeg kæmpede mig da videre, selv om det gik langsommere og langsommere. Jeg var helt alene, uden nogen at følges med, mens mørket begyndte at sænke sig. Til slut føltes det nærmest, som om jeg slet ingen vegne kom. Den sidste halvanden kilometer tog mere end en halv time, fordi jeg flere gange måtte sætte mig ned og hvile benene. Da jeg endelig nåede frem til skolen, som var målsted, viste det sig, at jeg skulle op ad en vindeltrappe for at blive registreret. For pokker da - en stejl trappe er ikke lige det man ønsker at se, når man har gået så langt og alt gør ondt! Men jeg fik slæbt mig op og min første 100 km march var gennemført!

Vallø Slot - halvvejspunktet i Hvidovre-Køge 100 km.

Min første 100 km - optakten!

I sommeren 1996 var jeg ved at være klar til min første 100 km march. Der var ikke dengang særlig mange marcher på den distance, og der er vist endnu færre i dag. Det kræver nemlig ret så mange ressourcer at arrangere en sådan march. Der skal bl.a. en række hjælpere til - og mange hjælpere er de samme, som plejer at gå de 100 km.

Men Hvidovre-Køge var en 100 km tur, som blev gået i en årrække i midten og slutningen af 1990´erne og begyndelsen af dette årtusinde. Udgangspunktet var en skole eller et fritidscenter på Vestegnen. Her var der indrettet start/målsted med mulighed for omklædning m.m. Der var et fast team bag arrangementet, som gjorde, at det hele var virkelig velorganiseret. Ruten var markeret op med bånd og pile, og alle deltagere fik før turen udleveret en udførlig rutebeskrivelse.

Selve marchen begyndte klokken 6 om morgenen og man havde så et døgn til at gennemføre turen. Der var tale om en "fri" march, det vil sige at man kunne gå i sit eget tempo. Dog var der både øvre og nedre hastighedsgrænser. Ruten gik langs med Køge Bugt Strandpark og ned til en skole i Køge. Her var der så frokostrast efter næsten 40 km. Herefter gik man en sløjfe ned omkring Vallø Slot og tilbage til Køge. Så fik man aftensmad og begyndte derpå hjemturen til Køge - dog ad en anden rute end udturen.

Det var denne vandring, jeg havde udset mig til min debut på denne for en vandrer så magiske distance! Jeg fik meldt mig til marchen, der blev gået i højsommerperioden - jeg kan huske at det var under OL i Atlanta. Som nævnt skulle vi starte præcis klokken 6 om morgenen, og jeg havde besluttet at jeg ville cykle til startstedet i stedet for at overnatte der. Der var ca. 25 km og jeg havde en stor rygsæk med, hvor der var skiftetøj, håndklæde, lidt proviant m.m. Jeg kørte hjemmefra klokken 03:30, og var i godt humør omend ret så nervøs - det var jo helt uvant for mig at gå så langt. Vejret var ganske fint og jeg nød turen på Roskildevej. Det var lige før, jeg var for længe om det, for pludselig måtte jeg sætte farten op med det resultat, at jeg var godt svedig da jeg nåede frem. Ikke ligefrem den allerbedste optakt - men nu måtte det gå som det bedst kunne!

En svag forøgelse

Selv om jeg stadig er en smule træt og øm i benene fra lørdagens vandretur i det nordvestsjællandske (har du ikke allerede læst om den, så kig her), så var jeg dog alligevel en tur i motionscenteret her til aften. Mens Fruen "zumbaede", så gik og løb jeg på løbebåndet. Jeg fik lagt yderligere to minutter på min løbetid, så træningspasset nu hedder: 10 min hurtig gang - 18 min jogging - 10 min hurtig gang, i alt 38 minutter. Som sædvanlig blev træningen afsluttet med stræk- og balanceøvelser. Så nu er jeg klar til nattens stream fra poker-VM i Las Vegas!

Sjællandsdelen - første del

Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde før har stoppet en vandring på grund af mørke. I alle de nattemarcher, jeg har deltaget i, har jeg haft mulighed for at se veje eller stier, enten ved hjælp af gadelamper, måneskin eller min egen lommelygte. Men i går blev det simpelthen for svært at se huller og vandpytter på den smalle jordsti, jeg befandt mig på. Og så var det bedre at afslutte vandringen efter ca. 30 km, fremfor at risikere at trimle omkuld i et plørehul. Jeg havde aftalt med Fruen, at hun hentede mig ved dagens afslutning, og trods det nye slutpunkt, fandt hun mig uden de store problemer.

Det startede ellers fint. Jeg har jo besluttet at bruge Sjællandsleden (se også blogindlægget fra fredag) som træningsrute. Det er en fin udfordring at forsøge at gennemtrave den 650 km vandrerute i mindre etaper. Og denne novemberlørdag var det altså tid til den første etape, som startede i det nordvestligste hjørne af Sjælland: Sjællands Odde.

Det er en smule besværligt at komme til Sjællands Odde med offentlig transport: Bus til Ringsted Station, videre med bus til Holbæk Station, lokalbanen til Højby og afslutningsvis bus til Odden Færgehavn. Ifølge min rejseplan skulle der ikke mange forsinkelser til på en af "delrejserne", før det ville blive en meget lang tur. Men busser og tog kørte som planlagt, og klokken lidt i halv tolv, efter ca. 3½ times transport, var jeg ved mit startsted. Vejret var gråt og diset, men fint egnet til en vandring. Om eftermiddagen kom der et par regndråber, men det var på ingen måde slemt.

Selve ruten gik gennem store sommerhusområder - hvoraf mange var til salg. Deprimerende at se, at krisen stadig kradser mange steder. Der var også strækninger langs kysten og endda nogle km på selve stranden. Markeringen af ruten haltede dog en smule, men jeg havde jo som sædvanligt lavet en egen rutebeskrivelse, så jeg gik da ikke forkert.

Jeg fik min "sædvanlige" kaffe på en lille café i Havnebyen. Kort forinden var en bil kørt ind til siden og en kvinde havde spurgt, om hun måtte tilbyde mig et lift. Jeg var ikke klar over, at jeg allerede efter få km så så træt ud! Jeg takkede dog pænt nej og forklarede, at jeg gjorde det helt frivilligt!

Alt i alt var det en rigtig fin førstedag på Sjællandsleden. Jeg starter næste gang, hvor jeg sluttede i går - og jeg glæder mig allerede!

Billederne herunder er alle fra gårsdagens tur:

Sjællandsleden hedder også Sejerø Bugt Ruten i Nordvestsjælland.

Rast i Havnebyen.

Og den obligatoriske kop kaffe - i godt selskab!

Vejr og vind tager ofte en bid af stierne.

Ad småveje mod sydøst.

På vej ind i et af de mange store sommerhusområder.

Landskabet er smukt og afvekslende.

Ofte er ruten ret kuperet.

Danmark er også smukt i efterårstilstand.

Ruten gik tæt på kysten mange steder.

Fin udsigt i efterårslyset.

4-5 km af ruten gik helt nede på stranden

Der er iværksat naturpleje med kvæggræsning mange steder.

Mere end 50!

Ja, selv om jeg faktisk har rundet de 50 leveår, så henviser overskriften altså ikke til min alder! Det drejer sig derimod om min første march på mere end 50 km. Knap var vablen fra Esrum Sø Rundt marchen helet, før jeg var klar til en rigtig lang tur. Det blev Roskilde Fjord Rundt, endnu en af march-klassikerne. Det blev også første gang, jeg prøvede en såkaldt ført march. Det betyder, at en eller flere gængere går i et fast tempo, og det er så ikke tilladt at gå hurtigere (eller langsommere) end dem. Gør man det, bliver man diskvalificeret. Marchførerne bestemmer også, hvornår der skal holdes rast og er i det hele taget ansvarlige for, at gruppen af vandrere holdes samlet.

Roskilde Fjord Rundt, som var på godt 70 km, blev gået en lørdag i slutningen af marts 1996. Det var koldt og det var blæsende - ikke just en forårsdag, som kalenderen ellers sagde. Mod slutningen kom der endda lidt slud, så det var en blandet fornøjelse at gå den dag. Men jeg gik da!

Vi - dvs. omkring 30 deltagere -  startede ud fra Roskilde Station (som også var målsted) ved 7-tiden om morgenen og begav os ud af Roskilde og op langs østsiden af Roskilde Fjord, mod Frederikssund. Tempoet var ca. 6 km i timen, standard når man går førte marcher. Raster på passende tidspunkter og steder gør, at gennnemsnitsfarten ligger på ca. 5 km pr. time.

Efter Frederikssund gik vi over Kronprins Frederiks Bro til Hornsherred. Herfra gik det mod syd til Skibby og videre mod Roskilde. Vi nåede bageren i Skibby lidt i 4 om eftermiddagen, og nåede lige inden lukketid at forsyne os med kager og søde sager. Dette "konditorplyndreri" var i øvrigt en fast tradition på marchen og jeg forstod pludselig, hvorfor tempoet lidt før Skibby var blevet skruet kraftigt i vejret!

Da vi manglede lidt mere end 10 km, blev marchen "givet fri", dvs. vi kunne selv bestemme tempoet ind mod Roskilde. Vi havde på det tidspunkt fået udleveret diplom og fået stempler i vores gangbøger. Jeg slog følge med en ældre gut, der nærmest "trak" mig ind til Roskilde. Det var bælgravende mørkt, da vi nåede til Roskilde Station. Jeg var helt udmattet, men fik dog sagt pænt tak for hjælpen til min medvandrer.

Da jeg havde sundet mig lidt, tog jeg en taxa hjem til Hedehusene. Jeg var så gennemkold, at jeg næsten ikke kunne komme ud af taxaen og det tog mig flere timer at få varmen igen. Men jeg havde gennemført min første rigtig lange march!

Mit første Roskilde Fjord Rundt diplom - der skulle komme flere!

Sjællandsleden

Der findes mange fantastiske vandreruter i Danmark. På Sjælland er Sjællandsleden den absolut længste - den strækker sig over ca. 650 km og man kan vel egentlig snarere tale om et netværk af vandreruter på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Ruten følger hovedsageligt mindre veje og stier; visse steder falder ruten sammen med cykelruter og mindre landeveje. Man kan også "risikere" at gå på trampede stier eller strande. Landskabet varierer mellem skov, strand, marker og byer. Sjællandsleden er en del af Nordsøvandreruten (The North Sea Trail). Du kan læse mere om Sjællandsleden her.

Kort over Sjællandsleden - taget fra www.sjaellandsleden.dk