Min første 100 km - Efter marchen

Da jeg havde fået slæbt mig op ad vindeltrappen og ind i "mållokalet", faldt jeg udmattet ned på en stol og kunne endelig puste ud. Der sad folk rundt om mig, som var kommet i mål tidligere, og de så sikkert lige så trætte ud! Jeg fik mit velfortjente diplom og stempel i mine gangbøger og sad så og slappede af med en sodavand i et stykke tid. Derpå fik jeg krabbet mig ned ad vindeltrappen igen og over i omklædningsrummene, hvor jeg fandt mit skiftetøj. Jeg fik badet og klædt om og var nu klar til næste udfordring: Jeg skulle jo cykle hjem!

Tanken om igen at skulle anvende benmuskulaturen tiltalte mig absolut ikke, men jeg kom da op på cyklen, og da jeg først var kommet afsted, var det faktisk ikke så slemt. Dog blev jeg på et tidspunkt nok så sukkersulten - men heldigvis kom jeg forbi en tankstation, der havde døgnåbent. Den blev nærmest "plyndret" for søde sager! Turen gik videre mod Hedehusene, og solen var næsten stået op, da jeg efter en meget lang dag nåede hjem - træt, men veltilfreds!

Vabler og ømhed og diverse andre skavanker forsvandt hurtigt, og jeg var bestemt ikke blevet afskrækket. Der skulle nok komme flere 100 km vandringer!

I øvrigt havde jeg brugt næsten 18,5 timer på at gå de 100 km - jeg har vist ikke siden været så lang tid om en solo-100 km, men det viste også, hvor træt jeg egentlig var til slut.

Diplom for gennemført 100 km!