Hvordan det startede - del 2

Som allerede fortalt i første del af denne lille føljeton gik jeg allerede fra barnsben en hel del - som nævnt mere eller mindre tvunget af omstændighederne - men bestemt også frivilligt. Det var ofte rart at gå en lang tur for at klare hjernen, f.eks. når man læste til eksamen eller før et vigtigt skakparti.

For skak spillede jeg meget i mine unge dage - og med ganske pæn succes, hvis jeg selv skal sige det! Jeg nåede i min juniortid (i skak er man juniorspiller, til man fylder 20) op som en af de bedste juniorspillere i Danmark, og præsterede blandt andet at blive nummer 3 ved Junior-DM i 1982.

Ved de internationale danske juniormesterskaber i skak i 1979 delte jeg værelse med den svenske deltager. Han var et par år ældre end mig og var - så vidt jeg husker - en rigtig gambler. Jeg mindes, at han en sen nattetime kom bragende ind på værelset og smed pengesedler på sin seng for lige at vise, at han altså havde haft en heldig aften! Han startede selve skakturneringen dårligt, men spillede sig efterhånden op, og sluttede et halvt point foran mig.

Mikael, som den unge svenske mand hed, introducerede mig til begrebet fysisk træning. Han brugte meget tid på at holde sig i god kondition, for så kunne han koncentrere sig i længere tid uden at blive træt - og derved bl.a. opnå bedre skakresultater. Han spillede både bordtennis, ishockey og bandy (en slags ishockey spillet med en bold og på en bane med store mål).

Jeg kunne egentlig godt kunne se nogle pointer i Mikaels ord, især da jeg havde en tendens til at blive træt og miste lidt fokus i slutningen af skakturneringerne. Så da jeg kom hjem efter skakturneringen, begyndte jeg så småt at løbetræne. Mere om det i næste afsnit!

Junior-DM i skak 1979 blev min egentlige gennembrudsturnering som skakspiller, men det var også der jeg lærte vigtigheden af at være i fysisk god kondition.