torsdag den 16. oktober 2014

Hvordan det startede - del 1

Hvordan kan det være, at jeg holder så meget af at gå lange vandringer? Hvordan kan det være, at jeg holder af både at gå en hård 100 km march og at begive mig ud på vandringer i Danmark, som varer flere dage og strækker sig over mange, mange km?

Tja, måske er jeg bare en underlig snegl (der dog kan gå 6-7 km i timen i mange timer!). Eller også ligger i hvert fald en del af forklaringen i min opvækst for mange år siden.

Jeg er født i det indre København og vokset op på Vestegnen. Min far kom ud for en alvorlig scooterulykke, da jeg kun var 4 år, og selv om han overlevede, kunne min mor ikke klare at passe både ham, mine to yngre søstre og mig. Så jeg blev skilsmissebarn i slutningen af 1960´erne. Min mor havde ikke kørekort til bil, så transporten foregik på cykel eller til fods. Så jeg var allerede fra barnsben vant til at gå langt.

En pudsig historie fra dengang: Jeg var 7 år og havde fået lov til at tage alene i Zoologisk Have. Det var dengang, S-togsbilletterne var nogle små, brune papstykker. Den billet tabte jeg naturligvis - og da jeg ikke turde tage toget uden billet, gik jeg de ca. 12 km hjem - ikke dårligt af en lille knægt! Jeg kan ikke huske så meget fra den tur, kun at jeg var ret så træt, da jeg endelig nåede hjem!

En kommende vandrer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar