Pilger-bloggen: Puttgarten-Celle

Efter at have drukket min kaffe gik det videre ,og snart svingede jeg ned ad en lang lige sti. Stien første ned til en bådehavn ved bugten. Jeg svingede til højre ad en smal grussti langs bugten, og den fulgte jeg et langt stykke. Efter ca. 23 km´s vandring nåede jeg ned til kysten ud mod Fehmarnsund. Vejret var nu blevet mere overskyet og der kom faktisk også et par regndråber, men noget
seriøst regnvejr blev det dog slet ikke til denne lørdag.

Snart fik jeg gennem disen øje på Fehmarnsundbroen, som jeg skulle over. Det var fascinerende at se broen blive større og større, efterhånden som jeg nærmede mig den. Efter en kort pause tæt ved broen, passerede jeg under broen og kom op på den fra den anden side. Det blæste godt, så da jeg skulle tage et billede, stillede jeg mig i læ af den ene brostander.

Efter broen gik det videre ad mindre veje, før jeg nåede til næste by: Grossenbrode. Jeg kom ind i byen fra nord, og passerede forbi den imponerende kirke.

Klokken nærmede sig 16, og jeg kunne mærke sulten melde sig. Jeg ledte derfor efter et sted, hvor jeg kunne få noget at spise. Til alt held dukkede en lille italiensk restaurant op. Jeg fik hurtigt bænket mig og bestilte salat og
pasta. Salaten dukkede hurtigt op – ganske almindelig med grøn salat, tomater, agurker, et par oliven samt en stærk peber. Men som så mange andre salater i Tyskland var den druknet i dressing – man skulle tro, at kokken ville være sikker på, at den var død! Men jeg var sulten og den gled hurtigt ned. Min pastaret var en ganske almindelig Spaghetti Bolognese, som smagte udmærket.

Da sulten var stillet, fortsatte jeg ud af Grossenbrode – stadig ad små landeveje eller stier. Jeg havde nu gået mere end 40 km denne lørdag og var begyndt at se mig om efter et sted at overnatte. Jeg havde fundet et par muligheder på nettet, men ingen af dem viste sig at være noget. Det ene sted kunne jeg simpelthen ikke finde, og det andet sted var der ingen, der åbnede, da jeg
ringede på. Der var altså ingen anden mulighed end at fortsætte.

Tiden gik og kilometrene forsvandt bag mig. Jeg nærmede mig de 50 km og var efterhånden lidt panisk. Jeg havde næsten indstillet mig på en nat siddende i et busskur, da jeg nåede udkanten af den lille by, Siggen. Her var en del mennesker samlet omkring et stort bål – det lignede nærmest Skt. Hans. Jeg nærmede mig og spurgte forsigtigt, om der var nogen, der vidste hvor der var et hotel eller en B&B (Zimmerfrei).

Først var der ingen, der kendte til noget, men pludselig kom en kvinde frem og sagde, at hun havde et værelse, jeg kunne leje for en nat. Jeg fik at vide, at der var bad og at det kostede 39 Euro. Hun viste vej ind i et pænt kvarter og hentede nøglen, som jeg modtog mens jeg samtidig gav hende 40 Euro. Selve værelset viste sig at være en 1-værelseslejlighed på førstesalen i en mindre bygning. Værelset var fornemt møbleret, og fra den store altan var der en fin udsigt.

Jeg fik taget et langt og varmt bad i det nydelige badeværelse og indtog derpå størstedelen af den proviant, jeg havde anskaffet mig i dagens løb. Jeg fik også set lidt sport i TV, men hurtigt overmandede trætheden mig. Klokken var ikke meget mere end 21:30, før jeg sov trygt efter en lang men god førstedag på forårsvandring 2016.

Herunder kan du se billeder fra anden halvdel af min forårsvandrings første dag.