torsdag den 11. juni 2015

Svømmetræning

De seneste år har Fruen og jeg hver sommer svømmet hver torsdag i Herlufmagle Friluftsbad. Det har været en lille times tid hver gang og ca. 1 km svømning. Jeg har aldrig rigtig lært crawl, så jeg har med tiden indset, at jeg nok altid vil være bedst til brystsvømning.

Friluftsbadet er blevet renoveret for et pænt beløb og fremstår nu særdeles indbydende. Det er et velbesøgt sted, hvor folk kommer langvejs fra for at nyde en stund i de pæne omgivelser. Der er både mulighed for svømning og udspring, og der er også et bassin for de små. Stedet kan varmt anbefales.

Jeg har også meldt mig til sommersvømningen i år, og havde i dag min sæsondebut. Jeg nøjedes denne første gang med 750 m, som blev gennemført i fin stil og godt vejr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar