I 2009 og 2010 vandrede jeg ned gennem Jylland, fra Grenen til Grænsen. Året efter gik jeg i alt 9 dage på en af de mange tyske vandreruter, de såkaldte "Pilgerwege" (eller "Jakobswege" som de også kaldes), og nåede ned til et stykke sydvest for Bremen. Og i 2012 gik jeg 350 km i løbet af en uge med udgangspunkt det sted jeg stoppede året før, og nåede frem til domkirken i Köln. Jeg havde egentlig planlagt at fortsætte på den rute i 2013, men en skade i foden satte en stopper for den idé. I 2014 kom andre ting i vejen, men omstændighederne gjorde, at jeg i år fik mulighed for at gå endnu et langt stykke på ruten.
Jeg havde jo allerede ruteplanen næsten klar, idet den blev tegnet op, da jeg planlagde min 2013-tur. Hensigten var at gå ca. 350 km fra domkirken i Köln til katedralen i Metz. De første dage ville jeg gå helt på egen hånd, mens Fruen på et eller andet tidspunkt i løbet af fjerdedagen ville støde til og køre den tunge oppakning. Idéen var også at sove i shelters eller lignende de første dage, og så på små hoteller sammen med Fruen. Det kom imidlertid ikke til at gå helt efter planen!
 |
| Vandreveje i Tyskland. |
 |
| Pilgerweg er afmærket med en gul muslingeskal på blå baggrund. |
Den planlagte rute gik i syd-sydvestlig retning med udgangpunkt i den tyske storby Köln og afslutning i den større franske by Metz. Den gik igennem en række mindre byer, men kun få større, hvoraf Trier vel er den mest kendte. Ruten passerede gennem hele tre lande: Tyskland, Luxemburg og Frankrig, og på ganske få km ville jeg få mulighed for at vandre i alle tre lande. Den store flod, Mosel, ville jeg gå adskillige km langs med, og jeg ville vandre i flere store naturparker. Ud fra rutekortene og beskrivelser kunne jeg fornemme, at det ville være et kuperet vandreterræn - men at det ville være SÅ kuperet, kom alligevel som en overraskelse.
 |
| Området som jeg vandrede i. |
 |
| Startstedet: Domkirken i Köln. |
 |
| Prüm - en af de byer, jeg kom igennem. |
Vandringen var på en måde delt op i to: den første halvdel vandrede jeg uden ledsagerbil og måtte derfor bære alt selv; på sidste halvdel var Fruen nået frem, og jeg kunne derfor nøjes med en mindre "dagrygsæk", der blot indeholdt mad og drikke.
Min store rygsæk indeholdt alt, hvad jeg skulle bruge til knap fire dages solovandring, først og fremmest sovepose og liggeunderlag (ingen af delene fik jeg brugt). Desuden sandaler, som jeg havde valgt, fordi jeg også kunne vandre i dem, hvis jeg på en eller måde ikke kunne fortsætte i mine normale vandrekondisko. Endvidere skiftetøj til et par dage, to store affaldsposer som kunne bruges som regnslag, en lille medicintaske med plaster, vabelplaster, og en lille tube Ipren, Panodiler og andet nyttigt (jeg brugte kun lidt Ipren fra denne taske). Jeg havde også lidt reserveproviant: 3 dåser tun i vand og en pose med nødder, mandler og rosiner. Udprintede rutekort havde jeg også med - de var desuden også hentet ned på min mobil. Jeg havde en lader med til mobilen plus et kabel. Endelig havde jeg to vandflasker, som jeg hele tiden (så vidt muligt) sørgede for var fyldte. Alt i alt vejede den pakkede ryksæk knap 11 kg, hvortil kom gangstave og min pengekat med pas, VISA-kort, to sygesikringsbeviser samt kontanter.
 |
| Rygsæk og gangstave får en pause i en lille tysk by. |
Selve vandringen gik over al forventning! Jeg tilbagelagde i løbet af en uge mere end 300 km (ca. 320 km plus "det løse") på en særdeles hård rute. En af grundene til, at det gik så fint, var formodentlig at jeg valgte ikke at sove udendørs i shelters eller lignende. Årsagen til dette vil jeg fortælle om i et senere blogindlæg. Men at jeg efter hver vandredag kunne få et varmt bad, et ordentligt måltid mad, og efterfølgende en varm seng at sove i (og dermed også en god portion morgenmad dagen efter) viste sig at være særdeles gavnligt for både krop og moral.
 |
| Uden mad og drikke... |
En tredje særdeles positiv ting ved årets vandring var, at jeg så godt som ingen skader fik. Jeg har jo i de sidste par år døjet en del med skader: achillessenebetændelse, fiberskader i læggen, smerter i baglåret osv. Derfor var det med en vis usikkerhed, at jeg startede på denne vandring. Ville kroppen holde? Hvordan ville skavankerne vise sig? Hvad med de "gamle" skader? Jeg havde heller ikke trænet helt så meget op til turen, som jeg plejer, så usikkerheden ved starten var stor. Det var derfor en særdeles glædelig overraskelse, at jeg så godt som ingen problemer havde undervejs. Ingen seriøse skader - og slet ingen vabler! Ikke dårligt når man har gået mere end 300 km. Jeg var lidt øm i anklerne (mest den højre), og jeg havde overstrengt venstre lårmuskel (jeg smurte lidt Ipren på låret en enkelt gang). Begge disse småskader må tilskrives de mange km og de mange bakker på ruten. Men alt i alt holdt kroppen sig rigtig godt i de 7 dage - og jeg havde bestemt haft kræfter til at fortsætte lidt endnu!
 |
| Fødderne var slidte efter mere end 300 km´s vandring - men der var ingen vabler! |
Regn fik jeg ikke meget af under vandringen. Den første dag, mellem Köln og Euskirchen, kom der et par gevaldige regnbyger, men derudover var det kun på turen ned til Mosel-floden og Trier, at jeg gik en formiddag i silende regn. Ellers holdt det stort set tørt under hele turen. Vind var der heller ikke meget af, hvilket var mest synd for de meget store mængder af vindmøller, jeg passerede på min vej.
 |
| Flot vandrevejr i Sydtyskland. |
Planen var jo egentlig at gå hele vejen fra Köln til Metz, en distance som ifølge min ruteoptegning ville være på ca. 350 km. Men et eller andet gik galt - og jeg ved i skrivende stund faktisk ikke hvad. For på syvendedagen passede ruten simpelthen ikke med den afmærkning, jeg gik efter. Jeg fulgte de afmærkninger, som jeg var sikker på (og som jeg stadig er helt overbevist om er den rigtige) var Jakobswege. Jeg var i Frankrig, og nu var ruten ikke afmærket med muslingeskaller som i Tyskland, men med vandrette gule streger. De var nemme at se og følge, og jeg var i ganske godt humør og overbevist om, at det ville blive en enkel sag at nå frem til Metz.
Men da jeg skulle afslutte dag 7, så var jeg ikke på det sted, ruteskitsen sagde! Jeg stod på en vej, der førte til en helt anden by end på min ruteplan. Jeg fik ringet til Fruen, der ventede på det aftalte mødested. Hun konfererede med bilens GPS og jeg fik at vide, at jeg var adskillige km væk fra hendes position. Desuden havde hun slet ikke set nogle ruteafmærkninger i den by, hvor hun ventede. Hun fik bilen startet og kørte hen til mig. Jeg var helt forvirret og anede ikke mine levende råd. Vi snakkede frem og tilbage om, hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg starte næste dag fra det sted, som min ruteplan angav - og hvad så hvis der slet ingen skiltning var derfra? Eller skulle jeg starte fra det sted hvor jeg stod, og så stole på at afmærkningerne ville være gode nok til at føre mig til Metz? Men hvad hvis de nu ikke var, og jeg pludselig stod på en eller anden markvej uden at ane, hvor jeg var?
Enden på det hele blev, at jeg besluttede at stoppe min vandring og så sige, at den sluttede ved grænsen mellem Luxemburg og Frankrig (lige syd for Schengen), selv om jeg faktisk havde gået 10-12 km i Frankrig. Det virkede som den mest passende afslutning - så kunne jeg også sige, at jeg nu havde gået hele vejen gennem Tyskland! Så Fruen og jeg tog bilen til Metz - og paradoksalt nok så vi et par muslingeskalafmærkninger på hovedvejen!
Fremtiden
Det var rart at få bevist overfor mig selv, at jeg stadig magter de helt lange vandringer over flere dage. Jeg har dog ingen planer om at fortsætte gennem Frankrig og videre ad Caminoen. Caminoen virker overfyldt og turistpræget, og nogle af samfundets problemer lader til at have indfundet sig på strækningen. Jeg har læst om både tyverier og tiggerier. Tyskland tiltaler mig langt mere: god plads, spændende natur og kultur, og rare mennesker og venlighed de fleste steder.
Jeg har allerede nu kig på en rute, som starter ved Puttgarten og går til Lübeck og videre sydpå. Så måske kan jeg næste år skrive en beretning lig den, jeg er ved at skrive om dette års vandring - måske du så også til den tid har lyst til at læse med?
Mine kommende blogindlæg vil omhandle årets vandring, dag for dag - så følg med!
 |
| Flere tyske hoteller tager godt imod vandrere. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar