Jeg var i motionscentret her sidst på eftermiddagen. Jeg gennemførte min sædvanlige omgang styrke- og smidighedstræning. Det gik sådan set ganske fint, bortset fra en lille detalje!
Jeg plejer at varme op med 2 km roning i romaskinen. Da jeg satte mig på sædet i maskinen og lænede mig frem for at taste på den lille skærm, der hører til maskinen, fik jeg på en eller anden mærkværdig måde overbalance og hamrede hovedet ned på overkanten af skærmen! Det gik ud over området omkring venstre øjenbryn, som nu er ømt og en smule hævet. Heldigvis gik der ikke hul, men jeg er vist ikke den mest elegante person på denne jord - nærmere en fjollet klovn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar