Ellers forløb togturen til Hamburg udramatisk, og jeg fandt også ret nemt frem til nattoget mod Köln. Toget var proppet med mennesker og bagage. Jeg havde svært ved at få plads til både rygsæk og gangstave, og benplads var der heller ikke meget af. Det endte med, at jeg satte mig på gulvet i en mellemgang. Her sad jeg lidt bedre, men jeg fik ikke sovet et eneste minut, før toget ankom til Köln Hauptbahnhof klokken 3 om natten.
Domkirken i Köln ligger lige ved siden af banegården og er et meget imponerende syn - også midt om natten. Jeg begav mig hen til kirken og fik taget en "selfie". Imidlertid var det "bagsiden" af kirken, jeg befandt mig ved, og jeg måtte gå et par gange rundt om kirken, før jeg fandt ud af, hvilken vej jeg skulle gå. Men så fandt jeg årets første Pilgrimsrute-markering: Den gule muslingeskal på blå baggrund. Min vandring kunne begynde!
Selfie fra "bagsiden" af domkirken i Köln. |
Årets første Pilgrimsruteafmærkning. |
Kölns nattemørke gader. |
Så er jeg ved at være ude af Köln. |
De stille villaveje i Kölns forstæder. |
Turens første måltid! |
Videre går det - ruteskiltningen er let at følge. |
Köln er nu lagt bag mig. |
Det åbne landskab syd for Köln. |
Turens første skovparti. |
Et Pilgrimsly - godt i regnvejr! |
Langs ruten er der masser af religiøse motiver. |
Vejret er blevet bedre. |
En fin eftermiddag! |
Under alle omstændigheder gik jeg rundt i Euskirchen og ledte efter et ledigt værelse. Jeg fandt adskillige hoteller og "Gasthause", men alle meldte alt optaget. Jeg var træt og svedig, og blev mere og mere irriteret. Til slut viste en venlig ældre dame mig ned til stationen, hvor der lå et rigtig fornemt hotel. Her var der et ledigt værelse - til 99 euro for en nat! Dyrt, men på det tidspunkt havde jeg vandret i 12 timer og gået mere end 50 km, så jeg var ligeglad - det tog jeg!
Værelset var fint og der var ovenikøbet et stort badekar, hvor jeg kunne ligge og hvile mine ømme muskler. Bagefter begav jeg mig ind til bycentrum, hvor jeg fik et godt måltid mad på en lille italiensk restaurant: pasta med tun, oliven og hvidløg, salat med tun, løg og hvide bønner, samt en stor cola. Klokken 18 var jeg tilbage på værelset, hvor jeg hurtigt slumrede hen efter en lang første vandredag!
Den fornemme hotel i Euskirchen, hvor jeg tilbragte første nat. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar