Forårsvandring 2020: Grænsen - Vejen - Ribe (Dag 1)

Jeg har længe haft lyst til at begive mig ud på en ny lang vandring. Senest jeg gjorde det, var i marts/april 2018, hvor jeg gik 8 dage i det nordtyske. Derfor tog jeg og kæresten en beslutning om, at ugen op til påske var en god anledning til at foretage en vandring.

Valget faldt på Hærvejen, som jeg jo for ca. 10 år siden gik fra nord til syd. Denne gang ville jeg starte ved grænsen og så se, hvor langt nordpå jeg kunne nå.

Men så kom Corona-krisen og vi besluttede derfor at jeg ved Vejen skulle svinge vestpå - væk fra Hærvejen. På den måde kunne jeg holde mig i Sønderjylland, og hver dag blive sat af og samlet op af kæresten, så vi hele tiden kunne overnatte i vores sønderjyske domicil, og derfor ikke behøvede at blande os med andre mennesker. Jeg ville heller ikke planlægge egentlige distancer for hver dag; i stedet ville vi aftale fra dag til dag, hvor langt jeg kunne nå og hvor jeg skulle samles op.

Jeg havde en del ferie og afspadsering, som skulle klares - så tirsdag den 31. marts tog vi til Padborg, hvor vandringen skulle begynde.

Jeg ankom til startstedet lidt over middag. Vejret var fantastisk: Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Det var bestemt noget andet end den grå og våde vinter, vi havde været "velsignet" med. Dog var det ret køligt, så jeg havde flere lag vandretøj på.

Stedet bragte minder frem - det var her, jeg nåede i mål i 2010 efter at have gennemført vandringen fra Grenen til Grænsen, og det var herfra, at jeg i april 2011 påbegyndte min vandring ned gennem Tyskland.

Efter at have taget det obligatoriske startbillede - hvor man rigtig kunne se den hvide læbepomade - gik det så af sted. Først gik turen op gennem Bov - forbi den smukke Bov Kirke - og derpå gennem et lille skovstykke. Det var helt fantastisk igen at være på farten.

Da jeg var kommet over motorvejen, svingede jeg til højre mod nord, og nu begyndte der for alvor at blive langt mellem husene. Bommerlund Plantage var forårsflot og broen over Gejlå var også et smukt syn.

Jeg mødte hele dagen kun en enkelt anden vandrer, en yngre mand, som gik i modsat retning. Vi stillede os pænt 5 meter fra hinanden, mens vi udvekslede bemærkninger.

En stor del af dagen gik ruten på skov- eller markveje, men alle stier var pænt tørre og kun et enkelt sted var det rigtig mudret. Her kunne man se, at en traktor var kommet lidt for tæt på en markeringspæl, som var væltet.

Sidst på eftermiddagen kom jeg over den anden "klassiske" Hærvejs-bro: Pouls Bro.

Det var egentlig aftalen, at jeg skulle gå længere end jeg faktisk nåede, men ved 17-tiden måtte jeg ringe til kæresten og fortælle, at jeg skulle samles op nogle km syd for Rødekro.

Slutstedet blev ca. 10 km syd for Rødekro - hvor kæresten ventede med et par velvoksne sandwiches med henholdsvis laks og roastbeef.

Jeg nåede altså ikke helt så langt som forventet på førstedagen, men knap 25 km blev det dog til - en tilfredsstillende begyndelse på forårsvandring 2020.

Herunder kan du se billeder fra dag 1.

Startmarkeringen.

De første meter af ruten.

Dyrene nyder, at det er forår.

Bov Kirke i forårsvejret.

Snart gik ruten ad mindre skovstier.

Hærvejen er godt markeret.

Bommerlund Plantage.

Et fantastisk landskab at vandre i.

Det åbne land er velegnet til vindmøller.

Her er en traktor kommet for tæt på!

Langs nogle af småvejene.

Græssti langs jernbanen.

Alt springer ud i forårsvejret!

Pouls Bro - en af de vigtige broer på Hærvejen.

Tørt og gruset.