søndag den 26. april 2020

Forårsvandring 2020: Grænsen - Vejen - Ribe (Dag 5)

Det blev en relativ kort femte vandringsdag. Vi var taget til Sjælland dagen før for at tømme postkasse og vande blomster i vores lejlighed dér. Som altid i denne Corona-tid forsøgte vi at holde os fra andre mennesker, så lørdag formiddag kørte vi igen vestpå.

Der var lidt småregn over Fyn, men det holdt op, da vi kørte over Lillebæltsbroen, og da jeg blev sat af ved dagens startsted - overfor kirken i Jels - var det tørt og letskyet.

Jeg kom ret hurtigt ud af Jels og gik de første par timer næsten udelukkende på grus- og skovstier. Herefter fulgte et par korte asfaltstykker, før det igen gik ind i skovområderne, nu langs en større å. Det var rart at se, at stierne langs åen allerede var gjort farbare. Og vejret var fint og tørt - rigtig vandrevejr.

Efter små tre timers vandring nåede jeg så til dagens opsamlingssted, som var lige øst for Skodborg - en kort, men fin vandredag. Etapelængden blev ca. 15 km.

Herunder kan du se billeder fra dag 5.


Startstedet på denne korte femtedag.

På vej ud af Jels.

Skoven i fint vandrevejr.

Lange øde skovstier.

Og ud i det åbne landbrugslandskab.

Som altid var ruten fint afmærket.

Langs åen holdes stien fint.

Der kræses for vandrere!

Mod slutstedet for dagens etape.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar