Pilger-bloggen: Vandring i det nordvestlige Tyskland

Alarmen vækkede os rimelig tidligt søndag morgen, men hotellet serverede først morgenmad senere, end jeg ville have foretrukket. Sommertiden var sluttet om natten, og det ville derfor blive mørkt tidligere. Dette havde jeg ikke kalkuleret med i forvejen, men nu måtte jeg jo se, hvor langt jeg kunne komme, før mørket faldt på.

Jeg var derfor iklædt mit vandretøj og have traveskoene med ned til morgenmaden, så jeg kunne smutte af sted hurtigt.

Morgenmaden bestod af en ganske udmærket buffet og efter at have spist og drukket et par kopper kaffe, befandt jeg mig igen ude på ruten, der som nævnt tidligere gik lige forbi hotellet.

Allerede efter få hundrede meter kom de første problemer, idet der ved stationen i Meldorf var et omfattende renovationsarbejde i gang. Jeg kunne ikke rigtig finde vej, men det hjalp, da jeg fik tændt for min Google Maps på telefonen og slog GPS´en til.

Snart var jeg tilbage på ruten og ude af Meldorf. Morgenen var flot og landskabet var fladt og åbent. Snart blev det endnu mere åbent og underlaget skiftede til græs. Jeg fik heldigvis også taget en selfie i det flotte formiddagsvejr.

Dagens første kirke – Kirche zum Heiligen Kreuz - blev nået kort før klokken 10 og lå i Windbergen. På kirkens opslagstavle var der faktisk en besked til pilgrimsvandrere.

Gudendorf var næste mindre by på dagens rute, og herefter passerede jeg gennem et relativt stort rekreativt skovområde. Ruten var stadig godt afmærket, og jeg havde ingen problemer med at finde vej.

Jeg nærmede mig nu byen med det fornemme navn, St. Michaelisdonn, hvor en flot mølle bød mig velkommen. Byens kirke, som jeg naturligvis også skulle
forbi, var underligt nok ikke så prangende som mange af de andre kirker på denne rute.

Ude af byen kom jeg til et skovområde, og her kom jeg for eneste gang på hele turen på afveje. Jeg skulle forbi en flyveplads, men befandt mig pludselig i et tæt vildnis. GPS og Google Maps måtte for alvor i brug, før jeg igen fandt tilbage på rette vej.

Det gik dog til slut og efter en å og adskillige haver med stadigt blomstrende solsikker nåede jeg frem til dagens næsten kirke, St. Marienkirche, som lå i Eddelak.

Det var efterhånden blevet eftermiddag, men vejret blev ved med at være virkelig fint til vandring.

Turens næste store kirke lå i Brunsbüttel, som jeg nåede til et stykke ud på eftermiddagen. Byen havde en smuk park med en å, som jeg fulgte et
langt stykke. Videre gik det, indtil jeg nåede Jakobus-kirche – endnu en majestætisk bygning i en relativ lille by.

Jeg vendte om, og gik tilbage gennem gaderne i Brunsbüttel, indtil jeg nåede ned til floden. Her ventede en lille færge på at sejle biler og passagerer de få hundrede meter over på den anden side. Jeg forventede af skulle betale lidt for at sejle med, men jeg blev bare vinket ombord.

Floden var som nævnt meget smal og jeg havde et fint view til den anden bred. Kort efter at jeg var kommet ombord sejlede vi, og efter 5 minutter anløb vi
havnen på den anden side, og jeg kunne fortsætte min vandring.

Jeg gik et langt stykke ad landevejen i et område med masser af industri og vindmøller. Det var ikke særlig spændende at gå der, men langt om længe
forlod jeg den vej og bevægede mig ned mod floden og de mindre stier. Flere steder var der fårefolde, der skulle passeres, og dyrene havde absolut ikke tænkt at flytte sig for en vandrer.

Til slut nåede jeg helt ned til vandet og resten af tiden gik jeg langs med floden og passerede endda et par nydelige strandarealer. Det var nu ved at være
tusmørke, og jeg var lidt urolig for at skulle passere gennem mulige fårefolde i mørke. Det var ikke til at vide, hvordan et stort får ville reagere, hvis jeg stødte ind i det i bælgravende mørke.

Jeg besluttede mig derfor til at afslutte vandringen knap 5 km fra Glückstadt. I alt blev dagens etape lidt over 50 km. Jeg ringede til Fruen og bevægede mig op til hovedvejen. Her fandt Fruen mig og sammen kørte vi til Glückstadt, hvor
hun havde fundet et rigtig hyggeligt hotel. Vores værelse var stort og lækkert.

Efter et velfortjent bad og iført rent tøj gik jeg med Fruen de få hundrede meter hen til en lille italiensk restaurant, hvor vi fejrede afslutningen på min vandring med en stor og delikat pizza til hver. Min var en Quattro Stagioni, mens Fruens var med tomater, rucola salat og parmesanost. Vi nød også lidt god vin til maden denne søndag aften.

Mætte og veltilfredse vendte vi efter måltidet tilbage til vores værelse, hvor
vi hurtigt faldt i søvn – men ikke før jeg havde fået mine fødselsdagsgaver, selv om jeg først fyldte år dagen efter.

Næste morgen vågnede vi ved 8-tiden på min fødselsdag og var nede i hotellets restaurant klokken halv ni. Her ventede et rigtig dejligt morgenbord. En
fascinerende ting var Fruens the-ur, der var et omvendt timeglas.

Efter morgenmaden tjekkede vi ud og kørte mod Danmark. Jeg nåede dog inden vi passerede grænsen at få min sædvanlige currywurst som en velfortjent
afslutning på en rigtig god tur.

Herunder kan du se billeder fra den tredje vandredag i det nordvesttyske.