søndag den 16. november 2014

Pilgrimslitteratur

Pilgrimsvandringer - særligt på den spanske Camino - er meget in i disse år. Og med de mange vandrere og vandringer følger også en række mennesker, som skriver om dem.

En af disse personer er Ann Bjerre, som har skrevet en bog, jeg netop har modtaget fra biblioteket: Vandringen - I pilgrimsspor. Bogen, som er fra 2011, handler om forfatterens ture på flere pilgrimsvandringer (ikke kun den klassiske spanske), om hendes tanker, oplevelser, naturen, kulturen og mennesker på hendes vej.

Ann Bjerre har arbejdet som korrespondent i italiensk, foredragsholder, kursusleder, karriererådgiver og coach. I dag arrangerer hun pilgrimsvandringer og gåmeditationer i flere europæiske lande. Læs mere på www.annbjerre.dk

Bogen virker umiddelbart spændende og letlæst, og jeg vender tilbage med en anmeldelse, når jeg er færdig med den.

I øvrigt har jeg været ret så træt i benene efter mine 35 km i går i det nordvestsjællandske. Selv om det ikke var bidende koldt, så var det koldt og blæsende nok til, at kroppen har længere ved at restituere. Så jeg tog mig en velfortjent afslapningsdag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar