søndag den 23. november 2014

Back on track og en milepæl!

Efter en hård, men spændende arbejdsuge - bl.a. med en tredages konference i Aalborg - var det tid til at genoptage træningen i dag. Det foregik med en 40 minutters løbesession i motionscentret.

Jeg har jo været skadet ret hyppigt i 2014. Det startede med achillessenebetændelse, så stødte en fiberskade i læggen til, og afslutningsvis kom så et forvredet knæ til. Dette har betydet, at al løbetræning har været lagt på hylden i en periode og først er påbegyndt igen for 6-7 uger siden - og på absolut minimalt niveau!

Jeg startede helt enkelt med 10 minutters jogging (9-10 km i timen). Før denne lunten gik jeg i 10 minutter med 6,5 - 7 km i timen og afsluttede på samme måde. Jeg har derpå hver uge øget min løbetid med 2 minutter, og i dag nåede jeg så en "magisk" grænse, nemlig 20 minutters løb! Det forløb ganske udmærket, så jeg er godt tilfreds og håber på fortsat fremgang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar