Min første 100 km - optakten!

I sommeren 1996 var jeg ved at være klar til min første 100 km march. Der var ikke dengang særlig mange marcher på den distance, og der er vist endnu færre i dag. Det kræver nemlig ret så mange ressourcer at arrangere en sådan march. Der skal bl.a. en række hjælpere til - og mange hjælpere er de samme, som plejer at gå de 100 km.

Men Hvidovre-Køge var en 100 km tur, som blev gået i en årrække i midten og slutningen af 1990´erne og begyndelsen af dette årtusinde. Udgangspunktet var en skole eller et fritidscenter på Vestegnen. Her var der indrettet start/målsted med mulighed for omklædning m.m. Der var et fast team bag arrangementet, som gjorde, at det hele var virkelig velorganiseret. Ruten var markeret op med bånd og pile, og alle deltagere fik før turen udleveret en udførlig rutebeskrivelse.

Selve marchen begyndte klokken 6 om morgenen og man havde så et døgn til at gennemføre turen. Der var tale om en "fri" march, det vil sige at man kunne gå i sit eget tempo. Dog var der både øvre og nedre hastighedsgrænser. Ruten gik langs med Køge Bugt Strandpark og ned til en skole i Køge. Her var der så frokostrast efter næsten 40 km. Herefter gik man en sløjfe ned omkring Vallø Slot og tilbage til Køge. Så fik man aftensmad og begyndte derpå hjemturen til Køge - dog ad en anden rute end udturen.

Det var denne vandring, jeg havde udset mig til min debut på denne for en vandrer så magiske distance! Jeg fik meldt mig til marchen, der blev gået i højsommerperioden - jeg kan huske at det var under OL i Atlanta. Som nævnt skulle vi starte præcis klokken 6 om morgenen, og jeg havde besluttet at jeg ville cykle til startstedet i stedet for at overnatte der. Der var ca. 25 km og jeg havde en stor rygsæk med, hvor der var skiftetøj, håndklæde, lidt proviant m.m. Jeg kørte hjemmefra klokken 03:30, og var i godt humør omend ret så nervøs - det var jo helt uvant for mig at gå så langt. Vejret var ganske fint og jeg nød turen på Roskildevej. Det var lige før, jeg var for længe om det, for pludselig måtte jeg sætte farten op med det resultat, at jeg var godt svedig da jeg nåede frem. Ikke ligefrem den allerbedste optakt - men nu måtte det gå som det bedst kunne!