Pilger-bloggen: Forårsvandring 2018

Det mest positive, der er at sige om min vandring denne Påskesøndag, er at jeg overlevede! For det var virkelig et umenneskeligt vejr at trave i. Allerede da jeg vågnede kl. 7, faldt sneen tæt, og det blæste kraftigt. Jeg fik tøj på og begav mig over i hotellets restaurant, hvor et flot morgenbord ventede. Der manglede absolut ikke noget, og jeg forsynede mig godt! Kaffe, juice, brød, ost, pølse, yoghurt med müsli røg ned i maven, og to rundstykker røg ned i jakkelommen til senere fortæring.

Efter morgenmåltidet vendte jeg tilbage til mit rum og kom i vandretøjet. Derpå retur til hovedbygningen og betale regningen. Det var den eneste sted på turen, hvor jeg ikke kunne bruge mit VISA-kort, men måtte betale kontant – men det gik endda. Og så gik det ellers af sted.

Allerede på vej ud af Poseritz fik jeg problemer med at finde vej. Sneen dækkede det meste af landskabet, og ruteafmærkningerne var næsten umulige at få øje på. Jeg spurgte flere personer – som alle naturligvis kun talte tysk – men uden held. Til slut tog jeg en chance og gik ad en større sti. Det lignede i hvert fald en sti, men det var umuligt at afgøre på grund af sneen. Det viste sig dog at være den rigtige vej, idet jeg endelig fik spottet et Pilgerweg-tegn.

De næste 3-4 km gik det fint ligeud, og endvidere havde jeg vinden og snefygningen i ryggen. Men så svingede jeg mod nord – og lige ind i snestormen! De næste par timer var forfærdelige. Alt var hvidt, ingen veje var ryddet for sne, og til tider gik jeg i snedriver, der nåede op over knæhøjde. Desuden havde jeg vind og sne piskende lige ind i ansigtet, så det var svært at orientere sig. Hvis jeg havde haft muligheden, havde jeg opgivet vandringen her og nu – men det var jo ikke lige en option! Så jeg stred mig videre, selv om jeg til tider tænkte, at jeg skulle dø! Nogle hjorte, der løb hen over markerne (eller hvad det nu var), gav dog lidt mere mod – når de kunne.....

Langt om længe nåede jeg frem til broerne, der forbinder Rügen med fastlandet. Sneen væltede stadig ned og det blæste en halv pelikan, og turen over broerne var barsk. Men endelig kom jeg til dagens etapemål: Et pænt hotel centralt i Stralsunds gamle bydel.
Da jeg kom op på mit værelse, røg der straks en cola og fire poser guf fra minibaren ned. Derpå fulgte et langt og varmt brusebad, før jeg følte mig nogenlunde i live igen. Det havde været 6 timers kamp i noget af det værste vejr, jeg nogensinde har vandret i, for at gennemføre etapen på lidt over 20 km.

Resten af eftermiddagen gik med at snakke med Fruen og beklage mig (hvilket dog ikke havde nogen synderlig effekt!), samt med at se Flandern Rundt på cykel i TV. Aftensmaden købte jeg i en Subway, kun 50 meter fra hotellet. Det sneede stadig, og jeg skulle absolut ikke mere ud end højst nødvendigt i det vejr! Først da jeg lagde mig til at sove ved 22-tiden, var det ved at holde op med at sne!

Herunder kan du se billeder fra dagen - jeg tog ikke særlig mange under selve vandringen, da jeg var nervøs for, at mobilen ville blive gennemblødt og ødelagt.