Pilger-bloggen: Forårsvandring 2018

Så blev det endelig Skærtorsdag, den 29. marts 2018. Dermed var det dagen for min afrejse til Rostock, hvor jeg skulle overnatte, inden jeg fredag morgen ville tage toget til Sassnitz i det nordøstligste hjørne af Tyskland for at påbegynde min forårsvandring. Hvor langt jeg ville nå, og hvor mange dage jeg ville vandre, havde jeg ingen anelse om – det vigtigste ville være at få vandret et pænt stykke og komme ind i "vandrerutinen" igen efter 2017, som på mange områder nok må kaldes et "Annus horribilis" for mit vedkommende.

Planen var at følge Via Baltica fra ét af denne rutes to østlige udgangspunkter, som altså var Sassnitz på Rügen. Det andet startpunkt ligger lidt sydligere ved den Tysk-Polske grænse. Ruterne mødes ved den lille tyske by Rekentin og fortsætter som et fælles spor over Rostock, Lübeck, Hamburg, Bremen og ned til Osnabrück. Mine ambitioner var bestemt ikke at gå hele vejen, men et par hundrede kilometer ville ikke være ringe. Folk, som kender mig, ved at jeg er fascineret af vandring i Tyskland, så også af den grund ville den rute nok passe mig udmærket. Via Baltica er blot en af rigtig mange tyske "Jakobswege" eller "Pilgerwege", som løber på kryds og tværs igennem Tyskland. Disse ruter kan kombineres på utallige måder, og man kan også bruge dem som udgangspunkt til vandringer op eller ned gennem resten af Europa.

Jeg havde anskaffet mig en tysk vandreguide (købt på det uundværlige Internet!), som jeg medbragte. Den beskrev godt nok ikke hele Via Baltica, fx havde den ikke strækningen på Rügen med, men for den del havde jeg så lavet mine egne kort og min egen vejbeskrivelse. Jeg følte, at jeg var godt forberedt – i hvert fald teoretisk! Konditionen var en lidt anden ting, men jeg tænkte, at så måtte jeg gå mig i form. Jeg havde heller ikke forventninger om at gå de daglige 45-50 km, som jeg plejede – men mindre kunne vel også kunne gøre det – især da jeg skulle være alene på hele vandringen, da Fruen denne gang "kun" skulle fragte mig til færgen i Gedser.

Skærtorsdagen startede roligt med varme rundstykker fra fryseren, pakning af min nye rygsæk (en Osprey Atmos AG 65 for de interesserede!), samt vejning af denne. Vægten stoppede på præcis 11 kg, hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med – og så havde jeg endda både lidt vin og mad med til denne første dag (men dog havde jeg ikke fyldt vand på min drikkeflaske). Det var den første rygsæk, jeg havde anskaffet mig i næsten 10 år. Den gamle rygsæk fungerede stadigvæk, men var efterhånden blevet slidt, og var teknisk ret forældet. Det understregede sælgeren i butikken i hvert fald, da han anbefalede den nye rygsæk med ordene: "Det bliver en helt ny verden for dig"! Jeg glædede mig til at finde ud af, om det var sandt!

Vi slappede af efter morgenmaden, da Fruens veninde pludselig ringede og fortalte, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på hovedvejen til Gedser. Så vi måtte af sted tidligere end planlagt, og kørte mod syd, mens sneen føg om bilen. DMI havde godt nok advaret om snefald i Påsken, så jeg var forberedt, men jeg håbede dog alligevel, at meteorologerne ville tage fejl – det er jo set før!

Lige nord for Gedser var vejen spærret pga. uheldet, og vi blev ledt uden om ad nogle småveje. Men vi nåede Gedser i god tid, og efter lidt traven rundt, fandt vi afgangsstedet for færgen. Her var begge billetautomater gået i stykker, men det viste sig heldigvis, at jeg kunne købe billet om bord på færgen.

Jeg fik taget afsked med Fruen, som kørte på venindebesøg, mens jeg gik om bord på båden til Rostock. Færgen var pænt fyldt, men jeg fandt da en god plads ved vinduet. Der var også en vis bølgegang, så skibet vippede lidt, men ikke noget af betydning. Overfarten gik udmærket, men jeg lærer aldrig at forstå de forældre, der lader deres børn løbe rundt og råbe og skrige, stå op på stole og sofaer m.m.!

Da færgen var i havn, kørte jeg med en transportbus et kort stykke til den egentlige busholdeplads. Den første bus til centrum missede jeg, da ingen kunne fortælle mig, hvilken bus jeg skulle med. Alle talte kun tysk – og det er bestemt ikke min spidskompetence. Endelig fandt jeg dog en, der kunne tale lidt engelsk, og via et skifte fra bus til tog nåede jeg frem til Rostock Hovedbanegård. En pudsig detalje var dog, at jeg ikke kunne finde ud af at købe billet i bussens billetautomat. En flink tysk mand hjalp mig dog igennem processen.

Det tog også lidt tid at finde hotellet. Selv om det lå mindre end 100 m fra banegården, fik en ung tysk kvinde guidet mig helt forkert – Google Maps var denne gang ikke vores ven! Men frem nåede jeg da, og fik et udmærket værelse på 2. sal med både bad og WiFi!

Jeg fik købt lidt aftensmad i en lille bager på banegården og derudover fik jeg også købt togbillet til næste morgen, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om det! Resten af aftenen slappede jeg af på værelset med lidt TV-kigning, før jeg hen ad klokken 23 lagde mig til at sove, spændt på hvad næste dag ville byde på.

Herunder kan du se billeder fra dagen.