Pilger-bloggen: Forårsvandring 2018

Mobilens vækkeur ringede allerede klokken 05:45 denne Langfredag den 30. marts 2018, og en halv time senere tjekkede jeg ud fra det udmærkede hotel. Rostock Hovedbanegård lå som tidligere nævnt lige ved siden af hotellet, og et lille bageri i banegårdscenteret havde åbent. Jeg fik en kop kaffe og to velvoksne grovrundstykker, mens jeg ventede på togafgangen mod Sassnitz klokken 7.

Toget kørte til tiden, og jeg satte mig til at slappe af, mens jeg regnede med, at jeg ville være i Sassnitz kl. lidt i 9. Men pga. arbejde ved jernbanen på Rügen måtte passagererne skifte til en togbus lidt efter Stralsund, og derpå nogle km længere fremme tilbage til tog, hvilket gav en forsinkelse på en lille halv time. Men til Sassnitz nåede jeg da, og lige udenfor togstationen så jeg den første karakteristiske Pilgerweg-afmærkning (en gul muslingeskal på blå baggrund). Vandringen var dermed begyndt!

Det første stykke gik fint – jeg vandrede langs vandet på udmærkede veje, der var ryddet for sne. Men da jeg svingede ind i landet – og ind i skovområderne – begyndte udfordringerne. Der lå meget sne på stierne, og det var vanskeligt at se rutemarkeringerne. Flere gange valgte jeg den forkerte vej, eller måtte have Google Maps til hjælp for at finde vej. Desuden var der meget vådt og smattet på skovstierne. Men fremad gik det dog, og solen skinnede!

Ved middagstid spiste jeg frokost bestående af en stor baguette med spegepølse og ost, som jeg sammen med en cola købte på en café langs en af de større veje vest for Sassnitz. Derpå gik ruten igen ind i skovpartierne, og terrænet blev ret kuperet. Der er ingen, der skal fortælle mig, at Rügen er en flad ø!

Solen kom nu rigtigt frem, og jeg skøjtede rundt på de fedtede stier. Det var rart med solskin, men det betød så også, at skovstierne blev mere og mere opblødte. Der var dog også steder, hvor solen havde fået det meste af sneen smeltet – og bl.a. fandt jeg en fin bænk med udsigt over vandet, hvor jeg holdt et velfortjent hvil. Et andet af eftermiddagens højdepunkter kom, da jeg passerede et lille kapel udenfor Jarnitz (kapellet var dog desværre aflåst) – det var bygget i en slags svensk arkitekturstil. Den nordøstlige del af Via Baltica ruten er i øvrigt sammenfaldende med den såkaldte Birgittaweg, opkaldt efter Birgitta af Vadstena (Den Hellige Birgitta), en svensk skytshelgen fra 1300-tallet. Flere steder var ruten markeret med et særligt symbol, som viste at her gik Birgittaweg.

Ved 17-tiden ankom jeg til Pilgrimsherberget i Bergen auf Rügen, hvor jeg hjemmefra havde booket overnatning. Jeg fik via mobilen kontakt til Frau Sebald, som bestyrede herberget. Hun ankom hurtigt og lukkede mig ind. Jeg var den eneste gæst, og kun den fjerde overnattende på herberget i 2018. Frau Sebald kunne kun tale tysk, men vi fik alligevel en dialog i gang, mens hun viste mig rundt, gav mig en nøgle samt et stempel i mit Pilgrimspas!
Da Frau Sebald igen var gået, gik jeg over på det lokale pizzeria – næsten det eneste sted i hele byen, der holdt åbent denne Langfredag – og hentede en pizza. Den blev fortæret, mens jeg slappede af. Der var ikke WiFi i herberget (og heller intet TV), så jeg lavede blot lidt meditation og yoga, før jeg afsluttede aftenen med at læse lidt. Trætheden overmandede mig dog hurtigt efter turens første vandredag, hvor distancen nåede op på godt 30 km.

Herunder kan du se billeder fra dagen.