Pilger-bloggen: Udfordringen

Efter min succesfulde ugevandring i Tyskland tidligere på sommeren, har det været svært at bevare motivationen til at træne hårdt og målbevidst. Jeg har bl.a. ikke fået gået de km-mængder jeg burde, for at kunne gennemføre en lang march uden alt for store problemer. Fødderne er ikke hærdet tilstrækkeligt og kroppen er slet ikke blevet gearet til de store km-distancer.

Der har ligesom manglet "noget". Derfor gav jeg mig selv en udfordring, som jeg beskrev i et blogindlæg den 31. juli. Det gav mig i hvert fald lidt inspiration til den daglige træning, men den nåede på ingen måde op til det niveau, hvor den burde være. Men grundformen er som altid ganske ok, og jeg havde jo op til den lange vandring i Sydtyskland haft succes med at skære ned på træningsmængden, så jeg på den måde var skadesfri og mere "vandre-sulten".

Træningen denne uge har også været holdt på et minimum for at spare kræfter til vandringen fredag. Bl.a. blev svømmetræningen torsdag aften droppet, og kun tirsdag var jeg i motionscentret og gennemførte 45 minutters løbebåndstræning.

Så jeg burde jo have været frisk som en havørn, da jeg stod op fredag morgen klokken 04:30. Det var jeg imidlertid slet ikke. Jeg havde sovet rigtig dårligt, og nok kun fået 3-4 timers søvn. Det bekymrede mig dog ikke - den slags er jeg vant til fra andre marcher, og adrenalinen plejer at friske mig op.

Jeg tog bussen klokken lidt over 5, fik købt kaffe på Ringsted Station, og kom nogenlunde nemt til stationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup (toget var naturligvis forsinket). Klokken lidt over 7 var jeg klare til at give mig i kast med min udfordring. Vejret var strålende, og solen skulle fortsætte med at skinne hele dagen, hvilket også betød ret så høje plusgrader.

Selve ruten havde jeg tegnet op efter en gammel rutebeskrivelse, som jeg fandt på nettet. Jeg havde tegnet hele turen fra Kastrup til Korsør op, hvilket gav en samlet distance på ca. 160 km. Lidt naivt at tro jeg kunne gå hele vejen, men man skal jo være optimist. Udgangspunktet var i hvert faldt at gå så langt, som jeg kunne.

Der er netop i disse år udført et stort arbejde med at markere Pilgrimsruter i Danmark, og den rute jeg havde indtegnet, fulgte i store træk denne Pilgrimsrute. Derfor var det også på store dele af vandringen ganske enkelt at finde vej - jeg gik jo bare efter den klassiske "Gul musling på blå baggrund" - den kender jeg jo fra mine mange km i Tyskland.

De første kilometer blev gået ad små stier langs motorvejen og jernbanen. Relativt hurtigt nåede jeg gennem Tårnby og ud på Vestamager, det kæmpestore inddæmmede areal, hvor kvæg går og græsser og på den måde holder træ- og buskvækst nede. Der er bygget en hel del imponerende lejligheder, der har en fantastisk udsigt over hele området. Det, som jeg imidlertid bed mest mærke i, var trafikstøjen, der hele tiden lå som en tæt lydkulisse omkring området.

Efter en række km på Vestamager, nåede jeg broen til Sjælland. Jeg havde nu gået 10 km, og det var virkelig blevet varmt. Jeg fik mit "slør" på kasketten, så solen ikke brændte for meget.

Turen gik videre langs vandet, og jeg kom bl.a. forbi Vallensbæk Havn. Det var en fornøjelse at se, hvor rent og velholdt det smukke område er.

Ved Ishøj svingede ruten ind i landet og nu begyndte jeg for første gang at mærke, at det ikke ville blive nogen problemfri vandring. Jeg var startet med kompressionsstrømper på, mens skiftede nu til "almindelige" løbesokker. Jeg var blevet lidt øm under den ene fod, hvor huden begyndte at blive lidt "slidt" - et sikkert tegn på, at der ville dukke en vabel op der, hvis jeg ikke passede på. Jeg fik derfor sat noget Compeed på som beskyttelse, men det var lidt bekymrende allerede efter små 20 km at få den slags skavanker - især når man tænker på, at jeg gik over 300 km på en uge i Sydtyskland uden på nogen måde at være generet af vabler.

En anden bekymring var indtagelse af mad og drikke. Jeg havde denne gang valgt at holde mig til lette kulhydrater, fx. lys chokolade, hvidt brød og banan. Dertil drak jeg vand, icetea og energidrik. Imidlertid følte jeg mig hverken sulten eller tørstig, hvilket ikke er noget godt tegn, når jeg skal gå rigtig langt. Der var altså allerede nu efter få timers vandring en række "udfordringer", men turen skulle jo gå videre - hvilket jeg skriver om i næste afsnit.

Du kan se nogle billeder fra første del af vandringen herunder.