Så er den sidste sommerweekend i 2015 i følge kalenderen ved at være forbi. Jeg fik sidst på eftermiddagen gennemført et løbepas på båndet i det lokale motionscenter. Jeg var mutters alene, mens jeg klarede mine 45 minutter.
Suså Svømmeklub har i øvrigt afholdt det årlige triathlon-stævne i Herlufmagle i dag. Distancen er først 375 meter svømning i Herlufmagle Svømmebad, derpå 18 km cykling på vejene omkring Herlufmagle og afslutningsvis 4,2 km løb i selve Herlufmagle. Et rigtig godt arrangement, der tiltrækker mange deltagere, og som bestemt kan anbefales, hvis man har mod på at prøve 1/10 Ironman. Jeg har været med i 2012 og 2013.
Du kan læse mere om stævnet her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar