Pilger-bloggen: Udfordringen

Klokken var blevet næsten 11 om formiddagen, da jeg begav mig væk fra Strandparken og ind i landet. Jeg gik gennem en række almennyttige boligområder i Ishøj, før jeg nåede ud i det åbne land igen. Efter Tranegilde og Ishøj Dyrepark nåede jeg til en passage under motorvejen, som var spærret på grund af vejarbejde. Jeg måtte konsultere Google Maps på min mobil, før jeg fandt en alternativ vej, som ikke ville koste mig en masse ekstra meters vandring.

Jeg nåede dog i god behold til Ishøj Landsby og gik mod syd og vest langs Lille Vejleå. Landskabet var meget smukt og solen stod højt på himlen. Videre gik det ad en allé mod Torslunde - nu havde jeg gået et stykke over 30 km.

Jeg nåede til Reerslev og Hedeland efter næsten 40 km´s vandring. Området kender jeg rigtig godt, idet jeg for mange år siden boede i Hedehusene, der ligger lige ved Hedeland. Det var en fornøjelse igen at befinde mig i det store grusgravområde, der er blevet omdannet til et kæmpe friluftsområde med både skibane og amfiteater.

I Hedeland mødte jeg også Fruen for første gang denne dag. Hun var efter arbejde kørt mod øst og "fangede" mig altså her efter ca. 40 km. Hun medbragte friske forsyninger, hvilket var tiltrængt, da jeg især med hensyn til vand var nået til bunds i min beholdning. Da jeg kort efter vandrede videre mod vest, fortsatte hun i bilen mod København, hvor hun havde nogle ærinder.

Jeg passerede Vindinge og nåede til Roskilde, hvor jeg holdt rast i det flotte havneområde. Jeg havde nu gået næsten 47 km, og det var blevet sidst på eftermiddagen. Stadigvæk følte jeg mig ikke helt på toppen og måtte arbejde hårdt for hver eneste km. Desuden var jeg begyndt at fornemme et andet og ret så seriøst problem, som jeg kun har oplevet en enkelt gang før, og det var til en 100 km march for mange år siden: Jeg var ved at blive øm og hudløs "et vist sted".

Normalt ville jeg have klaret det med vaseline eller lignende, men det havde jeg "glemt". Jeg troede, jeg havde vaseline med i min "førstehjælpskasse", men det vist sig ikke at holde stik. Jeg bandede over ikke at have tjekket det inden start, men nu var der ikke noget at gøre ved det. Som regel plejer det også at gå over, især når vejret begynder at blive køligere om aftenen.

Så jeg fortsatte ufortrødent langs Roskilde Fjord og ind i Boserup Skov. Herfra gik det mod syd. Lige før Kornerup stødte Fruen til mig igen - denne gang med en god kop varm kaffe! Jeg var ved at være godt mør, men ville på ingen måde stoppe endnu. Der kommer både op- og nedture under en lang march, og jeg var stadig behersket optimist. Så jeg fortsatte!

Ruten gik nu gennem det historisk vigtige område omkring Lejre, og jeg passerede bl.a. skibssætningen ved Gl. Lejre, Lejre Museum og Sagnlandet Lejre. Jeg havde rundet de 60 km, og nu begyndte det at blive tusmørke. På vej gennem et større skovområde begyndte der at blive problemer med at kunne se afmærkningerne og jeg havde visse problemer med at finde vej.

Da jeg efter mere end 65 km nåede landevejen mellem Hvalsø og Osted, besluttede jeg at lave en ruteændring. Ifølge min optegnede skitse skulle jeg fortsætte gennem et større sti- og skovområde, og det var jeg ikke meget for i det tiltagende mørke. Jeg besluttede mig derfor til at svinge til venstre og gå ad landevejen mod Osted. Da jeg nærmede mig denne by, besluttede jeg, at det måtte være ved at være nok. Jeg var træt, øm, havde for en sjælden gangs skyld fået en vabel, og det brændte og sveg et vist sted. Jeg fik fat på Fruen, som lovede at samle mig op mellem Osted og Ringsted. Jeg passerede Osted Kirke og nåede et lille stykke videre, før jeg måtte sætte mig og bare vente. Min august-vandring var slut efter godt 75 km´s vandring.

Her bagefter må jeg erkende, at jeg næppe var i form til en rigtig lang vandring, dvs. 100 km eller længere. Forberedelserne havde simpelthen ikke været gode nok, der havde ikke været nok lange træningsture, og endvidere betalte jeg prisen for bl.a. at sløse med pakningen af mine ting. Det må jeg gøre bedre næste gang - jeg håber, jeg i løbet af 6-7 uger kan komme i form til endnu et forsøg på at sætte distancerekord. Det skal jeg nok skrive mere om på denne blog.

Du kan se flere billeder fra min vandring herunder.