fredag den 6. februar 2015

Øreproblemer

Ja, jeg har desværre været nedlagt af problemer med ørerne i de forløbne dage - derfor ingen træning, og endnu værre: ingen blog!

Jeg har gennem årene jævnligt haft vrøvl med mine ører (især det højre). De stopper nemt til og selv mange øreskylninger har ikke helt kunne få bugt med problemerne. Symptomerne er smerter, tilpropning af øret og kraftig hovedpine. Sommetider har der også været feber og smerter i hals og kæbe.

Så jeg har været indendøre et par dage, men her sidst på eftermiddagen følte jeg mig tilpas frisk, så Fruen og jeg tog en tur i motionscentret. Fruen fik brugt crosstraineren - og i øvrigt mødte hun nogle gamle bekendte, som hun ikke havde set længe - mens jeg fik mit "sædvanlige" løbepas på båndet. Det gik egentlig fint; det er mærkeligt, men hver gang jeg starter op efter en kortere træningspause, så føles træningen som en leg!

Vi skal passe Fruens børnebørn i weekenden, men jeg forventer da at gå en lang træningsvandring i morgen, og ca. halvdelen vil være på Sjællandsleden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar