søndag den 12. juli 2015

Stilstand

Der har været lidt træningsstilstand de seneste dage. Min sommerferie er forbi (jeg har dog heldigvis også 14 dage fri i august!) og selv om der ikke har været supertravlt på jobbet, så tager det alligevel energi - og det har gået ud over mine træningspas. Desuden har det været et frygteligt vejr; bl.a. droppede jeg min svømning i torsdags, da det blæste og regnede - det var næsten efterår et par dage i sidste uge.

Men i dag har jeg dog været ude og løbe en tur. Jo, du læste rigtigt: en udendørs løbetur! Det er efterhånden en tid siden, det er sket - men i dag blev det til ca. 5,5 km rundt om Gelsted og hjem igen. Stille og fredeligt, men pulsen kom da lidt op. Nu skal jeg bare finde stabiliteten igen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar