torsdag den 2. juli 2015

Sommervandring 2015 - Dag 4: Fruen ankommer

Dag jeg planlagde min vandring, var det tanken, at jeg skulle gå første halvdel alene, hvorpå Fruen så ville støde til og hjælpe, så jeg kunne gå resten af turen med den lette rygsæk. Da jeg vågnede denne tirsdag morgen i Prüm, havde vi derfor en kort telefonsamtale, hvor vi aftalte at mødes i byde Waxweiler, som lå efter ca. 25 km af dagens etape. Hun havde været i Belgien for at besøge sin søn og svigerdatter, og var kun et par hundrede km borte.

 Morgenmaden på hotellet var for en sjælden gangs skyld ikke en buffet. Men værten serverede alligevel alt, hvad jeg kunne begære, inden jeg lidt i 8 startede på dagens tur.
Min lækre morgenmad på hotellet i Prüm.
Ruten gik igennem Prüm´s bymidte, før det gik ud af byen og stejlt opad. Formiddagen gik skiftevis på små landeveje og på udmærkede skovstier. Lidt før middag passerede jeg under en af de store tyske motorveje, der som "auto-pilgrimsruter" krydser gennem landet.
Ude af Prüm.
En af de små landsbyer, der blev passeret.
Endnu et skovparti.
Igen klarede vejret op i løbet af dagen.
Naturligvis var det også denne dag meget kuperet.
På vej under en af Tysklands mange motorveje.
En flot udsigt.
Da jeg nærmere mig Waxweiler - hvor Fruen allerede ventede - fik jeg igen problemer med at finde vej. Byen lå langt nede - jeg kunne se den fra, hvor jeg stod. Men den vej, jeg skulle gå, var spærret af et solidt pigtrådshegn. Jeg gik frem og tilbage på vejen, men fandt ikke nogen afmærkning med en muslingeskal. Jeg forsøgte endda at forcere pigtrådshegnet, hvilket blot resulterede i en række blodige rifter! Det endte med, at jeg måtte gå en stor omvej ad hovedvejen for at nå ned til byen - og Fruen!
Pilen på autoværnet peger ned ad stien, men man kan svagt ane, at den er effektivt blokeret af et pigtrådshegn.
Det var rart at slippe for den tunge rygsæk - og gangstavene. Jeg fik det vigtigste flyttet over i den lette rygsæk: Væske, lidt mad, førstehjælpsgrej, rutekort, mobil m.v., før jeg atter begav mig af sted. Vi fik aftalt, hvor dagens etape skulle ende, og jeg havde ca. 24 km tilbage.

 Størstedele af eftermiddagen foregik på mindre landeveje og grusstier. Flere småbyer blev passeret, og vejret var tørt men overskyet. Først mod slutningen kom solen igen frem. Etapemålet lå i den lille by Sinspelt, hvortil jeg nåede ved 18-tiden efter i alt at have gået næsten 50 km denne dag. 
Videre i det tyske landskab. 
Lange landevejsstrækninger.
På vej mod endnu en lille by.
Og igen videre ad de små veje.
Kuperet var det som sædvanligt.
Imponerende kirke.
Dernede kom jeg fra!
Et lille pilgrims-kapel.
Fruen ventede med cola og banan, og vi kørte derpå ca. 20 km mod syd, hvor vi skulle overnatte på et hotel i byen Bollendorf (det hedder den altså!). Hotellet var en ombygget borg med bl.a. en lidt "spooky" vindeltrappe op til vores værelse.
 Efter at have indkvarteret os, spiste vi en hyggelig middag i hotellets restaurant. Fruen fik store dampede hvide asparges med kartofler og hollandaisesovs, mens jeg spise pasta med et stort stykke laks. Vi drak begge et glas vin til maden, og friske jordbær med is afsluttede et måltid. Kort tid efter sov vi trygt på værelset - dag 4 af min vandring var vel overstået!

 Læs tidligere indlæg i serien:


Den lidt uhyggelige vindeltrappe på hotellet i Bollendorf.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)