Puttgarten-Celle - Dag 2 (anden del)

Jeg kunne være blevet siddende meget længe i solen, men turen skulle jo gå videre. Jeg fortsatte derfor langs strandpromenaden, der var godt fyldt op denne søndag. Efter en tid svingede jeg ind i byen Grömitz, hvor jeg passerede den imponerende Sct. Nicolai kirke. Kirken ligger i udkanten af en park, som jeg vandrede igennem før jeg igen nåede ned til vandet. Jeg fortsatte mod sydvest og gik langs en række høje klinter. Det var imponerende, så mange campingpladser der var på denne strækning.

Klokken var nu blevet hen ad halv tre og jeg havde tilbagelagt ca. 25 km denne 1. maj søndag. Det var blevet flot vejr med sol og blå himmel. Jeg svingede ind i landet og holdt kort efter spisepause. Derpå fortsatte jeg vandringen ind mod Neustadt in Holstein, som jeg havde besluttet skulle være etapemål denne søndag.

Turen gik ad cykelstier og småveje. En sandal hængt op ved siden af et pilgrimsskilt bragte smilet frem på mine læber, mens jeg vandrede.

Jeg var efterhånden ved at være træt og i Neustadt in Holstein begyndte jeg at se mig om efter et overnatningssted. Det blev et fint lille hotel, som var beliggende i den gamle bydel. Jeg fik et dejligt værelse, og fra min altan kunne jeg lige akkurat få øje på tårnet på byens kirke.

Dagens vandring havde ”kun” været på godt 37 km, men alligevel var jeg godt brugt. Det varme vejr var kommet pludseligt og havde drænet mig. Jeg fik et langt og varmt bad, før jeg begav mig ud i byen for at finde lidt at spise. Jeg kom over torvet foran kirken og fik hævet lidt euro. En god idé, for de fleste hoteller ville hellere have mine kontanter end se mit VISA-kort. Jeg fandt også en bager ved torvet, så jeg vidste hvor jeg skulle købe forplejning næste morgen.

Jeg fortsatte ned til vandet og fandt et lille spisested. Her bestilte jeg en Pizza Tonno (pizza med løg, oliven og tun) samt en stor König Pilsener. Maden fik hurtigt ben at gå på – hvis man kan sige sådan som vandrer – og jeg begav mig derefter tilbage mod hotellet.

Skråt overfor hotellets indgang lå en isbar, som fristede lidt for meget. Jeg fik bestilt et bæger med tre kugler is: kaffe, krokant og choko-chili. Sidstnævnte smag har jeg aldrig prøvet før men jeg kan afsløre, at den ikke smagte af det store. Man kunne også købe rødvin i butikken, men der måtte man dog hen i en anden kø for at bestille et glas. Men det lykkedes da, og jeg kunne glad og mæt vende tilbage til mit hotelværelse, hvor jeg allerede klokken 21 træt og tilfreds kunne lægge mig til at sove efter en rigtig god anden vandredag i det tyske.

Herunder kan du se billeder fra den anden halvdel af forårsvandringens anden dag.

Sct. Nicolai Kirke i Grömitz.

Rast i det fine vejr.

Langs åen.

Flot 1. maj.

Vandrehumor!

Flotte Rapsmarker i forårssolen.

Neustadt in Holstein.

"Mit" hotel.

Et nydeligt værelse.

Torvet i Neustadt in Holstein.

En flot aften.

Spisestedet.

Pizza Tonno og en god øl.

Og desserten på isbaren lidt senere.

 

Puttgarten-Celle - Dag 2 (første del)

Næste morgen var jeg efter en god nattesøvn oppe og klar igen klokken lidt over 7. Jeg lagde nøglen på bordet i lejligheden og smækkede døren efter mig. Efter lige at have taget en selfie foran opgangen til lejligheden, var jeg parat til dagens vandring.

Det var en kølig morgen, og jeg havde iført mig både hue og vanter. Begge dele måtte dog hurtigt smides, efterhånden som morgen blev til formiddag.

Jeg var hurtigt tilbage på ruten igen – i det hele taget var jeg heldig med mine overnatningssteder på denne forårsvandring, der næsten alle lå tæt på eller umiddelbart op til Via Scandinavica.

Ruten gik ad pæne veje og cykelstier, og relativt hurtigt passerede jeg en stor å og  gik ind i byen Grube. Her fandt jeg hurtigt en bager og fik mig en god gedigen morgenmad.

Efter at have konsumeret morgenmåltidet gik turen videre ad små landeveje og grusstier, indtil jeg lidt før klokken 11 nåede klosteret i Cismar. Det imponerende bygningsværk er et benediktenerkloster, oprettet i 1245 for munkene fra det hidtidige dobbeltkloster Skt. Johannes i Slesvig. Det er en ret stor turistattraktion, og denne søndag var der pænt med besøgende.

Jeg gik igennem klosterhaven og missede et skilt, for pludselig stod jeg ude på en mark. Jeg vendte om og fik spurgt et par kvinder om vej. De kunne ret hurtigt lede mig på rette spor og snart efter var jeg tilbage på pilgrimsruten.

Det var efterhånden blevet hen ad middag, og vejret var nu blevet rigtig flot – jeg skyndte mig at tage en selfie i solen. Ruten gik ned til kysten og langs med det store ferieområde ved Grömitz. Området er et af de vigtigste ferieområder i Schleswig-Holsten og omfatter bl.a. en stor havnepromenade. Her slog jeg mig ned og spiste en let frokost, bestående af en hotdog med ketchup og en
kop kaffe, mens jeg nød den smukke udsigt ud over vandet.

Klar til dag 2.

Tilbage på ruten.

Gråvejrsmorgen.

Over floden.

Morgenmad i Grube.

Og videre går det.

På grus- og jordstier.

Klosteret i Cismar.

Vejret klarer op.

En selfie i solskin.

Mod kysten.

Havnepromenaden.

Frokost med udsigt.

Puttgarten-Celle - Dag 1 (anden del)

Efter at have drukket min kaffe gik det videre ,og snart svingede jeg ned ad en lang lige sti. Stien første ned til en bådehavn ved bugten. Jeg svingede til højre ad en smal grussti langs bugten, og den fulgte jeg et langt stykke. Efter ca. 23 km´s vandring nåede jeg ned til kysten ud mod Fehmarnsund. Vejret var nu blevet mere overskyet og der kom faktisk også et par regndråber, men noget
seriøst regnvejr blev det dog slet ikke til denne lørdag.

Snart fik jeg gennem disen øje på Fehmarnsundbroen, som jeg skulle over. Det var fascinerende at se broen blive større og større, efterhånden som jeg nærmede mig den. Efter en kort pause tæt ved broen, passerede jeg under broen og kom op på den fra den anden side. Det blæste godt, så da jeg skulle tage et billede, stillede jeg mig i læ af den ene brostander.

Efter broen gik det videre ad mindre veje, før jeg nåede til næste by: Grossenbrode. Jeg kom ind i byen fra nord, og passerede forbi den imponerende kirke.

Klokken nærmede sig 16, og jeg kunne mærke sulten melde sig. Jeg ledte derfor efter et sted, hvor jeg kunne få noget at spise. Til alt held dukkede en lille italiensk restaurant op. Jeg fik hurtigt bænket mig og bestilte salat og
pasta. Salaten dukkede hurtigt op – ganske almindelig med grøn salat, tomater, agurker, et par oliven samt en stærk peber. Men som så mange andre salater i Tyskland var den druknet i dressing – man skulle tro, at kokken ville være sikker på, at den var død! Men jeg var sulten og den gled hurtigt ned. Min pastaret var en ganske almindelig Spaghetti Bolognese, som smagte udmærket.

Da sulten var stillet, fortsatte jeg ud af Grossenbrode – stadig ad små landeveje eller stier. Jeg havde nu gået mere end 40 km denne lørdag og var begyndt at se mig om efter et sted at overnatte. Jeg havde fundet et par muligheder på nettet, men ingen af dem viste sig at være noget. Det ene sted kunne jeg simpelthen ikke finde, og det andet sted var der ingen, der åbnede, da jeg
ringede på. Der var altså ingen anden mulighed end at fortsætte.

Tiden gik og kilometrene forsvandt bag mig. Jeg nærmede mig de 50 km og var efterhånden lidt panisk. Jeg havde næsten indstillet mig på en nat siddende i et busskur, da jeg nåede udkanten af den lille by, Siggen. Her var en del mennesker samlet omkring et stort bål – det lignede nærmest Skt. Hans. Jeg nærmede mig og spurgte forsigtigt, om der var nogen, der vidste hvor der var et hotel eller en B&B (Zimmerfrei).

Først var der ingen, der kendte til noget, men pludselig kom en kvinde frem og sagde, at hun havde et værelse, jeg kunne leje for en nat. Jeg fik at vide, at der var bad og at det kostede 39 Euro. Hun viste vej ind i et pænt kvarter og hentede nøglen, som jeg modtog mens jeg samtidig gav hende 40 Euro. Selve værelset viste sig at være en 1-værelseslejlighed på førstesalen i en mindre bygning. Værelset var fornemt møbleret, og fra den store altan var der en fin udsigt.

Jeg fik taget et langt og varmt bad i det nydelige badeværelse og indtog derpå størstedelen af den proviant, jeg havde anskaffet mig i dagens løb. Jeg fik også set lidt sport i TV, men hurtigt overmandede trætheden mig. Klokken var ikke meget mere end 21:30, før jeg sov trygt efter en lang men god førstedag på forårsvandring 2016.

Herunder kan du se billeder fra anden halvdel af min forårsvandrings første dag.

Sti ned mod bugten.

Og langs med bugten.

Fehmarnsundbroen i sigte.

Et velfortjent hvil.

Over Fehmarnsundbroen.

Eftermiddag i det nordlige Tyskland.

Imponerende kirke.

Salat til forret.

Spaghetti til hovedret.

Videre ad stierne.

Klassisk tysk vandrevej.

Aftenen begynder at nærme sig.

Der spejdes efter overnatningsmuligheder.

En lækker soveplads efter en lang dag.

Aftenudsigt fra altanen der hørte til mit værelse.

Puttgarten-Celle - Dag 1 (første del)

2016´s lange vandring foregik for mit vedkommende i den første uge af maj. Jeg havde besluttet mig for at gå i det nordtyske med udgangspunkt i Puttgarten. Jeg planlagde at gå en uge på Via Scandinavica og håbede at nå helt ned til byen Celle, hvilket ville give en distance på lidt over 350 km.

Rygsækken blev pakket dagen før start – dog uden sovepose og liggeunderlag. Jeg havde besluttet mig for ikke at sove ude i det fri denne gang, men finde små hoteller eller Bed & Breakfasts (Zimmerfrei). Gangstavene var efterset, og jeg vurderede, at dubberne nok kunne holde et par hundrede km mere. Jeg har været udsat for at de blev slidt helt ned, så metallet slog mod underlaget. Det giver nogle irriterende lyde, når man går på asfalt.

Lørdag den 30. april stod Fruen og jeg meget tidligt op. Jeg havde planlagt at tage en tidlig færge fra Rødby til Puttgarten, så jeg kunne nå så mange km som muligt denne dag. Allerede klokken 8 var jeg med færgen, da den sejlede ud af Rødbyhavn. Vejret var fint; solrigt og letskyet. Det tegnede til at blive en rigtig fin vandredag.

Da færgen kom i havn i Puttgarten, steg jeg af og gik ad en lang overdækket gang. Da jeg kom ud i det fri, svingede jeg mod nord og kort tid efter stod jeg ved starten af Via Scandinavica. Stedet var markeret med en stor statue.

Det var i øvrigt et af de få virkelig store monumenter, jeg så på denne Pilgrimsrute. I modsætning til andre tyske "Jakobswege" jeg har vandret på, som var rigt plastret til med statuer, figurer, kors m.m., så er Via Scandinavica tilsyneladende meget mindre belagt med religiøse symboler.

Det første skilt med den karakteristiske gule muslingeskal på blå baggrund sad på en pæl tæt på statuen. Så var vandringen rigtig i gang!

Det første stykke gik ad en sti langs vandet, men efter mindre end 1 km, drejede jeg ind i landet. Det gik forbi campingpladsen ved Puttgarten, hvor der allerede var en del beboere. Jeg så et par cyklister, der var tidligt ude denne lørdag formiddag. Et par stykker hilste pænt på mig og forstærkede mit indtryk af venlige tyskere.

Snart kom jeg ind i mere byprægede omgivelser. Typiske villaveje med pæne huse og store velfriserede haver. Det varede dog ikke længe, før byen forsvandt bag mig, og det næste stykke tid stod det på små landeveje, hvor de gule rapsmarker lyste op. Ruten var nem at følge på grund af de mange pilgrimssymboler.

Den første pause holdt jeg efter knap 8 km. Det var allerede begyndt at blive godt lunt, selv om klokken kun var halv elleve, så den gule vindjakke røg ned i rygsækken. Der blev også taget hul på vandflasken for væskebalancen skulle jo opretholdes.

Videre gik det ad landevejene, men ruten begyndte også at indeholde nogle jord- og markstier. Heldigvis var de fleste af dem tørre, selv om det havde regnet en del op til min vandring. Snart blev også turens første bro passeret – det skulle blive til mange flere den kommende uge.

Da klokken nærmede sig frokosttid, kom jeg til turens første større by, Burg Auf Fehmarn . Jeg fandt et lille kapel efter 16 km, hvor jeg bag kapellet spiste min mad, mens jeg nød solen. Jeg savnede dog en varm kop kaffe. Den eneste kaffe, jeg havde fået denne lørdag, var en termokopfuld, som jeg drak i bilen på vej til Rødby.

Heldet tilsmilede mig dog hurtigt, idet jeg kun havde gået kort tid efter min frokost, før jeg nåede til St.-Nikolai Kirke. Tæt ved kirken lå et stort torv med flere restauranter og caféer. Her fik jeg købt mig en kop kaffe, som blev drukket på en af torvets bænke. Vejret var pragtfuldt og torvet var fyldt med folk, der nød weekenden - det havde været en rigtig god start på min forårsvandring.

Herunder kan du se billeder fra første halvdel af den indledende vandredag.

Rygsækken er pakket.

Foran statuen der markerer starten af Via Scandinavica.

Rutens første Pilgerweg-skilt.

En hyggelig tysk villavej.

Forår med rapsmarker.

Ruten var godt markeret.



Pause i det gode vejr.

Småveje i det nordtyske.

Vandringens første bro.

På vej ind i en mindre by.

Frokost bag kapellet.

Ingen vandring uden kaffe.