Pilger-bloggen: Puttgarten-Celle - Dag 1 (første del)

2016´s lange vandring foregik for mit vedkommende i den første uge af maj. Jeg havde besluttet mig for at gå i det nordtyske med udgangspunkt i Puttgarten. Jeg planlagde at gå en uge på Via Scandinavica og håbede at nå helt ned til byen Celle, hvilket ville give en distance på lidt over 350 km.

Rygsækken blev pakket dagen før start – dog uden sovepose og liggeunderlag. Jeg havde besluttet mig for ikke at sove ude i det fri denne gang, men finde små hoteller eller Bed & Breakfasts (Zimmerfrei). Gangstavene var efterset, og jeg vurderede, at dubberne nok kunne holde et par hundrede km mere. Jeg har været udsat for at de blev slidt helt ned, så metallet slog mod underlaget. Det giver nogle irriterende lyde, når man går på asfalt.

Lørdag den 30. april stod Fruen og jeg meget tidligt op. Jeg havde planlagt at tage en tidlig færge fra Rødby til Puttgarten, så jeg kunne nå så mange km som muligt denne dag. Allerede klokken 8 var jeg med færgen, da den sejlede ud af Rødbyhavn. Vejret var fint; solrigt og letskyet. Det tegnede til at blive en rigtig fin vandredag.

Da færgen kom i havn i Puttgarten, steg jeg af og gik ad en lang overdækket gang. Da jeg kom ud i det fri, svingede jeg mod nord og kort tid efter stod jeg ved starten af Via Scandinavica. Stedet var markeret med en stor statue.

Det var i øvrigt et af de få virkelig store monumenter, jeg så på denne Pilgrimsrute. I modsætning til andre tyske "Jakobswege" jeg har vandret på, som var rigt plastret til med statuer, figurer, kors m.m., så er Via Scandinavica tilsyneladende meget mindre belagt med religiøse symboler.

Det første skilt med den karakteristiske gule muslingeskal på blå baggrund sad på en pæl tæt på statuen. Så var vandringen rigtig i gang!

Det første stykke gik ad en sti langs vandet, men efter mindre end 1 km, drejede jeg ind i landet. Det gik forbi campingpladsen ved Puttgarten, hvor der allerede var en del beboere. Jeg så et par cyklister, der var tidligt ude denne lørdag formiddag. Et par stykker hilste pænt på mig og forstærkede mit indtryk af venlige tyskere.

Snart kom jeg ind i mere byprægede omgivelser. Typiske villaveje med pæne huse og store velfriserede haver. Det varede dog ikke længe, før byen forsvandt bag mig, og det næste stykke tid stod det på små landeveje, hvor de gule rapsmarker lyste op. Ruten var nem at følge på grund af de mange pilgrimssymboler.

Den første pause holdt jeg efter knap 8 km. Det var allerede begyndt at blive godt lunt, selv om klokken kun var halv elleve, så den gule vindjakke røg ned i rygsækken. Der blev også taget hul på vandflasken for væskebalancen skulle jo opretholdes.

Videre gik det ad landevejene, men ruten begyndte også at indeholde nogle jord- og markstier. Heldigvis var de fleste af dem tørre, selv om det havde regnet en del op til min vandring. Snart blev også turens første bro passeret – det skulle blive til mange flere den kommende uge.

Da klokken nærmede sig frokosttid, kom jeg til turens første større by, Burg Auf Fehmarn . Jeg fandt et lille kapel efter 16 km, hvor jeg bag kapellet spiste min mad, mens jeg nød solen. Jeg savnede dog en varm kop kaffe. Den eneste kaffe, jeg havde fået denne lørdag, var en termokopfuld, som jeg drak i bilen på vej til Rødby.

Heldet tilsmilede mig dog hurtigt, idet jeg kun havde gået kort tid efter min frokost, før jeg nåede til St.-Nikolai Kirke. Tæt ved kirken lå et stort torv med flere restauranter og caféer. Her fik jeg købt mig en kop kaffe, som blev drukket på en af torvets bænke. Vejret var pragtfuldt og torvet var fyldt med folk, der nød weekenden - det havde været en rigtig god start på min forårsvandring.

Herunder kan du se billeder fra første halvdel af den indledende vandredag.