En weekend på Camønoen - dag 1

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg havde glemt en vigtig vandring i min oversigt over, hvad jeg lavede i 2016. Så for at råde bod på denne forglemmelse, vil jeg starte min gennemgang af bedrifterne i 2016 med at berette om en vandreweekend på Camønoen.

Fruens ældste søn, Jack, og jeg havde i foråret gået et par træningsture sammen. Begge gange var distancen omkring 25 km, men vi havde talt om at prøve at gå en længere distance sammen, og valget faldt altså på Camønoen.

Camønoen er en 175 km lang vandrerundstrækning, der - som det hedder på rutens hjemmeside - går "gennem Klintekongens land, på stier i urskoven, ind i jættestuernes indre, tæt på grotteedderkoppen, langs strand, på mark, under Danmarks smukkeste stjernehimmel". Ruten åbnede i 2016 og er blevet en rigtig stor succes.

Det lød jo lovende, så den måtte da prøves. Vi besluttede os derfor til at gå en rundstrækning på næsten 60 km. Den første lørdag i juli 2016 kørte Fruen os til Stege på Møn, hvor den obligatoriske start-selfie blev taget. Herefter gik det mod nord ad stier og veje i det udmærkede sommervejr. Det meste af formiddagen foregik på små asfaltveje, og selv om det var en fin tur, så følte jeg, at der manglede lidt provianteringsmuligheder. Vi havde heldigvis selv mad med, og frokosten blev indtaget efter de første 10-12 km i den lille by Ullemarke.

Herefter gik det videre ad de mønske landeveje - det var lunt og vi savnede stadig muligheder for at kunne købe forfriskninger. Vi nåede ud på eftermiddagen helt op til nordkysten og kunne nyde udsigten ud over det flotte hav.

Trætheden var begyndt at melde sig - men tørsten blev da slukket, da vi fik lov at fylde vores vandflasker hos en venlig beboer. Vi mødte også en mand, der sammen med sin hund og en trækvogn var på Camøno-tur.

Sidst på eftermiddagen nåede vi den østlige del af Møn og vandrede et pænt stykke på selve Møns Klint. Det var imponerende at opleve det fantastiske landskab. Der havde været nogle skred, som der ikke var blevet sat hegn op for - godt vi ikke kom gående i nattemørket!

Til slut nåede vi frem til Møns Klint shelterplads, ikke langt fra Geocenter Møn. Der var fire shelters, som var fuldt booket, men der blev alligevel plads til os. Jack havde medbragt kogegrej og posemad, og det smagte glimrende.

Etapen denne lune sommerlørdag blev på ca. 35 km, og trætte og mætte krøb vi i soveposerne hurtigt efter aftensmaden var indtaget. Det havde været en lang dag, men vi var klar til at fortsætte - det kan du læse mere om i mit næste blogindlæg.

Herunder kan du se en række billeder fra turens første dag.

Klar til start.

Mod nord ad en fin vandresti.

Mad og drikke skal der til.

En stor del af dagen gik ruten ad små landeveje.

Den nordmønske kyst.

Pænt sommervandrevejr.

Ruten er ganske fint markeret, og som det ses af nederste skilt, kan man vælge flere veje.

En mand med sin hund var en af de få andre vandrere, vi mødte på vores tur.

Møns Klint - et fantastisk landskab.