En weekend på Camønoen - dag 2

Shelterpladsen var fyldt godt op, og folk hyggede sig tilsyneladende glimrende. Det gjorde det ikke helt nemt at få sovet igennem, og både Jack og jeg var en anelse klatøjede, da vi vågnede tidligt søndag morgen. Vejret var heller ikke opmuntrende - det regnede kraftigt og vi hørte også et par tordenskrald.

Jack fik hurtigt gang i madudstyret, og snart havde vi spist vores morgenmad - der ligesom aftenmaden var i poseform. Det kan måske lyde mærkeligt at få et helt måltid serveret i en pose, men de fleste af de varianter vi prøvede, smagte faktisk ganske udmærket. Også kaffen var bestemt til at drikke.

Regnen silede stadig ned, da vi pakkede vores grej sammen og forlod shelterpladsen. Dagen startede med et stykke gennem Store Klinteskov, før vi kom ud i det åbne landskab. Vi befandt os nu på det sydlige Møn og passerede småbyerne Busene og Kraneled, før vi nåede helt ud til kysten. I Klintholm Havn fik vi spist lidt, og jeg fik en kop kaffe mere. Herefter gik vi et pænt stykke langs stranden. Det blæste godt, men nu var det da heldigvis holdt op med at regne.

Før vi svingede ind i landet, fik vi købt is fra isbilen, der var ude på sin omdelingsrunde i Råbylille Strand. Det var herligt med noget sødt på en lang vandring.

Ved Råbylille forlod vi Camønoen og tog den direkte landevej tilbage til Stege. Her ventede Fruen på os, og vi afsluttede vores vandring med en herlig pizza fra et pizzeria i byens centrum. Trætte og mætte - og fyldt med gode indtryk - forlod vi Møn midt på eftermiddagen og kørte retur til Sjælland.

Distancen på andendagen blev lidt over 20 km, så i alt tilbagelagde vi godt 57 km i løbet af de to dage på Møn - og Camønoen kan bestemt anbefales!

Herunder kan du se billeder fra Camønoturens anden dag.

Morgenmad fra pose - bedre end man måske skulle tro.

Også kaffen var i poseform.

 

Det blæste godt ved Møns sydkyst.

Det sidste stykke gik ad landeveje.

På vej mod mål.

Humøret var godt.

 

Pizza, cola og en øl - en perfekt afslutning på en vandreweekend.

En weekend på Camønoen - dag 1

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg havde glemt en vigtig vandring i min oversigt over, hvad jeg lavede i 2016. Så for at råde bod på denne forglemmelse, vil jeg starte min gennemgang af bedrifterne i 2016 med at berette om en vandreweekend på Camønoen.

Fruens ældste søn, Jack, og jeg havde i foråret gået et par træningsture sammen. Begge gange var distancen omkring 25 km, men vi havde talt om at prøve at gå en længere distance sammen, og valget faldt altså på Camønoen.

Camønoen er en 175 km lang vandrerundstrækning, der - som det hedder på rutens hjemmeside - går "gennem Klintekongens land, på stier i urskoven, ind i jættestuernes indre, tæt på grotteedderkoppen, langs strand, på mark, under Danmarks smukkeste stjernehimmel". Ruten åbnede i 2016 og er blevet en rigtig stor succes.

Det lød jo lovende, så den måtte da prøves. Vi besluttede os derfor til at gå en rundstrækning på næsten 60 km. Den første lørdag i juli 2016 kørte Fruen os til Stege på Møn, hvor den obligatoriske start-selfie blev taget. Herefter gik det mod nord ad stier og veje i det udmærkede sommervejr. Det meste af formiddagen foregik på små asfaltveje, og selv om det var en fin tur, så følte jeg, at der manglede lidt provianteringsmuligheder. Vi havde heldigvis selv mad med, og frokosten blev indtaget efter de første 10-12 km i den lille by Ullemarke.

Herefter gik det videre ad de mønske landeveje - det var lunt og vi savnede stadig muligheder for at kunne købe forfriskninger. Vi nåede ud på eftermiddagen helt op til nordkysten og kunne nyde udsigten ud over det flotte hav.

Trætheden var begyndt at melde sig - men tørsten blev da slukket, da vi fik lov at fylde vores vandflasker hos en venlig beboer. Vi mødte også en mand, der sammen med sin hund og en trækvogn var på Camøno-tur.

Sidst på eftermiddagen nåede vi den østlige del af Møn og vandrede et pænt stykke på selve Møns Klint. Det var imponerende at opleve det fantastiske landskab. Der havde været nogle skred, som der ikke var blevet sat hegn op for - godt vi ikke kom gående i nattemørket!

Til slut nåede vi frem til Møns Klint shelterplads, ikke langt fra Geocenter Møn. Der var fire shelters, som var fuldt booket, men der blev alligevel plads til os. Jack havde medbragt kogegrej og posemad, og det smagte glimrende.

Etapen denne lune sommerlørdag blev på ca. 35 km, og trætte og mætte krøb vi i soveposerne hurtigt efter aftensmaden var indtaget. Det havde været en lang dag, men vi var klar til at fortsætte - det kan du læse mere om i mit næste blogindlæg.

Herunder kan du se en række billeder fra turens første dag.

Klar til start.

Mod nord ad en fin vandresti.

Mad og drikke skal der til.

En stor del af dagen gik ruten ad små landeveje.

Den nordmønske kyst.

Pænt sommervandrevejr.

Ruten er ganske fint markeret, og som det ses af nederste skilt, kan man vælge flere veje.

En mand med sin hund var en af de få andre vandrere, vi mødte på vores tur.

Møns Klint - et fantastisk landskab.

Hvad jeg lavede i 2016

Selv om der ikke kom blogindlæg i 2016, fik jeg alligevel vandret en del. Tre emner skilte sig ud:

1) Forårsvandring Puttgarten - Celle

I den første uge af maj gennemførte jeg årets længste vandring. Den gik fra Puttgarten og ned til den tyske by Celle. Turen varede godt og vel 8 dage og distancen blev på hele 365 km - det længste jeg nogensinde har gået. Jeg vil fortælle mere om denne tur i kommende blogindlæg.

2) Efterårsvandring Friedrichstadt - Gluckstadt

I de sidste dage af oktober gik jeg en lille 3 dages vandring på godt 100 km. Denne vandring vender jeg også tilbage til i senere blogindlæg.

3) Stafet For Livet

Stafet For Livet er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft. Jeg deltog i 2016 i 2 udgaver af Stafet For Livet - henholdsvis i Ringsted og i Haslev. Begge gange gik jeg mere end 60 km. Jeg skal nok også berette om dette i flere blogindlæg i den kommende tid.

 

 

Alt i alt har 2016 været et begivenhedsrigt vandreår. Der har også været andre ting, men ovenstående 3 emner og alt mulig andet skal jeg komme tilbage til - håber du vil læse med!

Pilger-bloggen genoplives!

Jeg startede Pilger-bloggen i efteråret 2014 - helt præcist den 15. oktober.

Formålet med bloggen (et formål som stadig gælder) var at berette i ord og billeder om vandringer og træningsture i Danmark og i udlandet, ligesom det var tanken at lave indlæg om træning. skader, ernæring, udstyr og meget, meget mere - samt ikke mindst at dele mange af de tanker, jeg gør mig under de lange ture på landevejene og i de smukke landskaber, jeg passerer på min vej!

I løbet af lidt mere end et år fik jeg lavet i alt 192 indlæg, før jeg i slutningen af 2015 stoppede. Jeg havde stadig meget at berette, men var kørt lidt træt i blogskriveriet. Bloggen blev derfor sat på pause på ubestemt tid.

Det er ikke fordi, jeg ikke har gået vandringer i 2016 og jeg har da også både trænet og haft skader - så der har været masser af mulige emner at skrive om. Og en del af begivenhederne fra min vandreverden i 2016 skal jeg nok dele i den kommende tid!

For nu har jeg fået mod på at blogge igen - og desuden har jeg fået nogle (for mig i hvert fald!) spændende vandre-idéer, som jeg gerne vil dele med læserne. Så stay tuned, når Pilger-bloggen nu vækkes til live igen!

Vinter

Så er det blevet den 1. december, og vinteren er nu officielt startet i henhold til kalenderen. Vi har da også i de forløbne 14. dage haft både heftigt snefald og en kraftig storm, men lige nu er det tørt og relativ lunt.

Jeg har aldrig haft noget imod at træne udendørs om vinteren, men jeg må erkende, at jeg er langt mere til forår og sommer, sol, lys og varme. Og det er blevet værre med årene. Ikke at jeg lider af vinterdepression som så mange andre, men jeg er meget mere træt, end jeg var, da jeg var yngre.

I de seneste par dage har jeg været sløj og det er ikke blevet til nogen form for træning. Her sidst på eftermiddagen tog jeg mig dog sammen og gennemførte et løbepas i motionscentret. Det gik i og for sig udmærket, bortset fra at jeg mod slutningen fik lidt ondt på indersiden af venstre knæ - ikke ligefrem en god start på vintertræningen, men jeg fik dog gennemført hele sessionen.

Stilstand

Det er en tid siden, jeg har skrevet et blogindlæg. Det skyldes ikke, at jeg ikke træner, men mere at der ikke rigtig er noget nyt at skrive om. Jeg må prøve at oppe mig og skrive lidt mere!

Min træning i de forløbne 14 dage har hovedsagelig bestået af løbetræning på båndet i motionscenteret i Herlufmagle. Der kommer jeg regelmæssigt ca. 3 dage om ugen og udfører mine 45 minutters løb og gang. Distancen skal vist snart sættes op, men jeg har ikke været i humør til at løbe længere.

Den eneste træningsmæssige afvigelse i de 2 uger siden sidste blogindlæg var et par træningspas, jeg udførte, mens jeg var i Herning på seminar. Jeg var indkvarteret på et hotel i selve Herning, der lå i tilknytning til et stort idrætscenter. En morgen gennemført jeg et løbetræningspas på et af de mange løbebånd. En god halv time blev det til, hvilket er pænt, når man som jeg absolut ikke er til motion om morgenen.

Det andet pas var en hel times fitness en eftermiddag. Vi var lidt mere end 20 personer, der gennemførte en række øvelser med både håndvægte og vægtstænger samt en god gang styrketræning på en lille træningsmåtte. Jeg er ikke vant til den form for motion, og måtte bøde for det de kommende dage i form af en pæn omgang træningsømhed. Men sjovt var det!

Løbebåndene i Herning.

Nice

Fruen og jeg har lige været et par dage i Nice. Det er en rigtig dejlig by og vejret var perfekt, ca. 21-22 grader og solskin hele dagen. Så det var et rigtigt fornuftigt valg at fejre min fødselsdag der!

Byen ligger jo lige ved Middelhavet, og har bl.a. en meget flot strandpromenade. Den fik jeg løbet på et par gange i løbet af de 3 dage, vi tilbragte på stedet. En god halv times let løbetræning hver gang - ca. 5 km, og derudover gik vi en hel del rundt i byen, som også indeholder en spændende gammel bydel. Så alt i alt blev det til mange tusinde skridt - men vi nød dog også en del god mad og vin!

Billederne herunder er fra vores tur:

Startpunktet for min løbeture i Nice.

Klar til start!

Og så af sted!

Næsten tilbage igen!

Hårdt men dejligt!