Ja, ingen ord er mere dækkende end overskriften. Jeg er virkelig flov over min manglende disciplin og motivation det seneste stykke tid. Ingen vandretræning og ingen træning i centeret - det er den sørgelige kendsgerning de senere dage. Min form er nok stadig udmærket, men den forsvinder hurtigt, og jeg mangler også at hærde kroppen til de lange vandringer, jeg drømmer om.
Fruen og jeg har talt om, at i midten af juni at tage sydpå. Jeg vil tage i forvejen til Køln og gå nogle dage for mig selv, hvorefter hun vil dukke op med bilen og følge mig de sidste par dage til Metz. Og bagefter kan vi så holde nogle fortjente sommerferiedage i Alsace, eller hvor vi nu bestemmer os for at tage hen.
Men nu tager jeg fat igen! I morgen tager jeg en tur på løbebåndet i motionscenteret som indledning til påskeferien! Og i påskedagene håber jeg at få gået et par lange træningsture.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar