Ja, sådan sluttede det i dag i det lokale motionscenter. Fruen nøjedes med knap en halv time på crosstraineren, før hun begav sig hjemad for at begynde på aftensmaden. Jeg manglede stadig en halv time på løbebåndet, før min session var klaret, og var nu den sidste i centeret. Og selv om jeg bevægede mig på løbebåndet, var det ikke nok til, at lyset i centeret forblev tændt. Da jeg manglede ca. 5 minutter, var det kun dagslyset udenfor der gjorde, at der ikke var helt mørkt i rummet!
I morgen har jeg planlagt en etape på Sjællandsleden, og selv om vejrudsigten ikke lover det bedste vejr, så SKAL jeg altså af sted!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar