Skærtorsdag

Fruen ville besøge flere planteskoler i dag, og jeg tog med. På vej hjem blev jeg sat af i Næstved. Jeg havde sørget for at tage vandretøj på, så jeg var klar til en gåtur hjem.

De første par km gik ad asfaltveje og cykelstier i Næstved, men herefter kom jeg ud i et "nyt" område: Vridsløse Statsskov. Det er et område, hvor man har plantet skov og lavet en række natur- og friluftstiltag til gavn for både plante- og dyreliv samt mennesker.

Arealet indeholder både legeplads, shelters, klatresten, motionsstier og meget mere. I det hele taget et varieret og spændende område, som det skal blive interessant at følge udviklingen af. Man må bare håbe, at det kan holde sig lige så flot og pænt, som det gjorde på denne Skærtorsdag.

Jeg travede igennem området og nåede ud på vejen mellem Næstved og Ringsted. Efter kort tid nåede jeg Gulerodshuset og svingede ind i Stenskoven.
Her blomstrede forårsplanterne flot og det var en nydelse at gå igennem skoven.

Efter skoven kom jeg igen ud i det åbne land og nåede snart efter til Gelsted. Herfra var der kun en lille km hjem til Herlufmagle.

Vejret var køligt og blæsende, men det holdt da tørt næsten hele vejen. Kun i Stenskoven kom der et par dråber. I alt blev turen på godt 10 km - passende for Skærtorsdag, synes jeg.

Herunder kan du se et par billeder fra min tur.

På vej ind i det nye frilufts- og naturområde.

Tunnel under omfartsvejen.

Nyt shelter.

Klatresten.

Og en motionsbane.

Lærkespore - en forårsblomst.

Gulerodshuset.

Anemonerne trives i skovbunden.

En Pilgrimsvandring i nærområdet

Som en optakt til påskeugen blev der lørdag den 8. april 2017 arrangeret en pilgrimsvandring i mit nærområde. Der var start fra Glumsø Kirke klokken 9. Herefter gik turen til fods til Bavelse Kirke og videre langs Bavelse Sø gennem Næsbyholm Storskov til parken ved Næsbyholm Slot. Derpå fortsatte turen videre mod Næsby Kirke og så retur til Glumsø Kirke.

Da jeg omkring halv ni lørdag morgen drog af sted mod Glumsø, regnede jeg ikke med, at særlig mange ville deltage på turen. Vejret var køligt, gråt
og diset, så det var ikke ligefrem indbydende vandrevejr.

Imidlertid blev jeg glædeligt overrasket, for da vi var samlet i Glumsø Kirke til start, var vi nået op på ca. 30 deltagere - ganske fornemt.

Vores turleder indledte med at fortælle om dagens program, hvorefter vi i samlet flok travede af sted langs Glumsø Sø. Midt på formiddagen nåede vi frem til Bavelse Kirke. Her ventede varm kaffe og boller, og der blev sunget en salme. Derpå forlod vi kirken, gik bag om en lade og kom ned til Bavelse Sø - næppe mange ville på egen hånd finde den sti!

Vi gik et godt stykke langs søen, mens vores turguide fortalte om plante- og dyrelivet i området. Dernæst svingede vi væk fra søen og gik et langt lige stykke i stilhed, før vi ved frokosttid nåede frem til Næsbyholm Slot. I slotsparken spiste vi vores medbragte mad, og vores guide læste en religiøs tekst, men da det stadig var koldt og gråt, varede frokostpausen ikke så længe.

Efter yderligere et kort stykke nåede vi frem til Næsby Kirke, hvor der ventede mere kaffe - og også noget hjemmebag. I kirken fik vi også et par vise ord med
på vejen, før vi gik de sidste km tilbage til Glumsø Kirke.

Turen var på ca. 18 km, så jeg var en anelse træt, men også godt tilfreds efter en dag som pilgrimsvandrer.  Det kan absolut anbefales at prøve den slags vandringer - med en god og passende blanding af natur, kultur, motion og religion.

Bavelse Kirke.

Slotsparken ved Næsbyholm.

Næsby Kirke.

Herunder kan du se et par billeder fra turen.

Puttgarten-Celle - Dag 9

Klokken var et par minutter i 8 næste morgen, da Fruen og jeg indfandt os til morgenbuffeten på hotellet. Vi havde dog lige nået at bemærke, at hotellet var ”vandrer-venligt”, idet Pilgrimsskiltet prydede hotellets dør.

Vi tog det stille og roligt, idet jeg kun manglede ca. 14 km, før jeg kunne afslutte min vandring i Celle – og den distance burde jeg nok kunne nå inden frokost.

Klokken var derfor godt 9, før Fruen satte mig af og i gang fra det sted, hvor jeg var stoppet dagen før.

Vejret og landskabet viste sig endnu en gang fra sin bedste side. I Wienhausen kom jeg forbi et kloster, før jeg igen befandt mig på de små villaveje, der lå næsten øde hen denne søndag formiddag. Jeg fulgte floden Aller et langt stykke og passerede den også flere gange.

Klokken kvart i 11 svingede jeg ind på den lange Apfelweg, der førte ind til Celle. Herefter var der kun et par km tilbage i Celles gader og stræder, før jeg ca. et kvarter over 11 kunne afslutte min forårsvandring fra Puttgarten til Celle.

Fruen og jeg fik taget en række selfies foran slottet, før turen gik mod Danmark.

Traditionen tro afsluttede jeg min lange vandring med en god Curry Wurst.

Herunder kan du se billeder fra min forårsvandrings niende og sidste dag.

Et vandrervenligt hotel - bemærk Pilgrimssymbolet.

Blik over en del af morgenbuffeten.

Startsted for sidste etape.

Floden Aller.

Kloster i Wienhausen.

I byerne var der stille og roligt.

Igen langs Aller.

Over Aller igen.

På vej mod Celle.

Og på vej ind i byen.

Den gamle bydel i Celle.

En vandrer med Pilgrimsmuslingen foran slottet i Celle.

Og den traditionelle afslutning på vandringen.

Puttgarten-Celle - Dag 8 (anden del)

Efter pausen fortsatte jeg i det fantastiske vejr og kom i Eschede forbi byens flotte kirke. Langs de mange åer på ruten voksede planterne flot, og
enge og marker var også forårsfrodige.

Midt på eftermiddagen blev omgivelserne igen dog ret så øde. Jeg mindedes, at der ikke langt fra, hvor jeg gik, var observeret en del ulve i de senere år, så jeg bevæbnede mig med en god kæp og var opmærksom på, hvor der var fugletårne, som jeg eventuelt kunne klatre op i. Jeg mødte dog heldigvis ingen ulve, men til gengæld gik jeg forkert og måtte koble mig op på Google Maps for at finde frem til byen Bedenbostel. Her kom jeg forbi endnu et fint mindesmærke.

Trætheden efter en uges vandring og den uvante forårsvarme kunne nu mærkes tydeligt, men til alt held fandt jeg en tankstation i Lachendorf, hvor jeg kunne svale mig med en stor is. Herefter var det bare at klare de sidste få kilometer, bl.a. forbi en stor svæveflyveplads hvor aktiviteten var stor, før jeg mødtes med Fruen.

Dagens etape havde været på næsten 50 km, så det var rart at køre de få km hen til et nydeligt hotel i Wienhausen, som Fruen havde fundet. Hotellet lå faktisk lige på min rute, og jeg passerede det næste dag.

Værelserne på hotellet var fine, og det var rart at få det svedige tøj af og slappe af en halv times tid. Mine fødder var godt beskidte, men efter et langt og varmt bad så de langt bedre ud.

Fruen havde undersøgt omgivelserne og fundet frem til en fin brasiliansk restaurant, der lå et par hundrede meter fra hotellet. Lidt usædvanligt med
en sådan restaurant i en mindre tysk by, men vi blev glædeligt overrasket.

Der var en stor buffet med både salat og mange småretter, og vi forsynede
os flere gange. Jeg bestilte fisk med rosmarinkartofler til hovedret, mens Fruen fik en udhulet ananas med grønsager. Desværre var der en del ben i min fisk (en Zanderfilet), men jeg fik trods alt spist en hel del af den.

Det viste sig, at dessertbuffeten fulgte gratis med, og den prøvede vi også lidt af. Da vi samtidig havde delt en god flaske hvidvin, var det et par trætte og mætte danskere, der bevægede sig tilbage til hotellet, mens der lige blev kastet et blik på den fantastiske solnedgang.

Klokken var ikke meget mere end 22, før vi lå og slumrede i vores senge efter endnu en fantastisk forårsdag i det tyske.

Herunder kan du se billeder fra den anden del af min forårsvandrings ottende dag.

Frokosten vel overstået - og videre går det.

Endnu en smuk kirke.

Frodighed ved vandløbet.

Vejret viste sig virkelig fra sin bedste side.

Mange steder var der øde - men heldigvis ingen ulve.

Mindesmærke.

Døren til vores hyggelige hotelværelse.

Sådan ser fødder ud, der har gået 50 km på en dag.

Heldigvis kan et bad gøre underværker.

Vores hyggelige hotel, som faktisk lå lige på min rute.

Brasiliansk restaurant i en lille tysk by.

Lækker buffet.

Min fiskehovedret.



Også dessertbuffeten måtte vi smage.

Vejen hjem til hotellet i smuk solnedgang.

Puttgarten-Celle - Dag 8 (første del)

Efter en god nattesøvn var jeg klar til den sidste ”lange” vandredag på årets forårsvandring. Morgenmaden på hotellet var ganske udmærket, og da jeg havde fået fyldt depoterne op, var jeg klar til dagens vandremæssige udfordringer.

Jeg startede i bymæssige omgivelser i Suderburg, men kom hurtigt ud i mere landlige områder, og kom bl.a. forbi en ganske hyggelig shelterlignende rasteplads. Morgenen var smuk med sol og skyfri himmel, da jeg passerede forbi Hardausee.

Efter også at have vandret gennem Hösseringen kom jeg ind i et større skovparti, der førte til Museumsdorf Hösseringen. Her var et større mindeområde for lokale soldater, der var faldet i 2. Verdenskrig - et ganske tankevækkende syn.

Igennem skovområdet løb en del lange lige grusveje og en af dem var adskillige kilometer lang. Jeg havde fornøjelsen at trave på den i ca. halvanden time. Det var også på den vej, at jeg mødte en anden pilgrimsvandrer. Det var en tysk mand, som var startet en uge før i Lübeck og var på sin sidste vandredag. Vi snakkede lidt – det var hyggeligt at møde en anden, som også vandrede langt.

Det er ellers et særsyn at møde andre vandrere på de tyske pilgrimsveje – til forskel fra den nærmest overbefolkede spanske Camino.

Vejret var stadig fantastisk flot, da jeg lidt over middag kom ud af skoven og passerede den lille by Dalle. Nu var jeg igen på de små asfalterede landeveje). Et vådområde med en lang række større eller mindre søer kom jeg også forbi, før jeg efter dagens første 25 km holdt en lidt primitiv, men velfortjent frokostpause.

Herunder kan du se billeder fra den første del af min forårsvandrings ottende dag.

En del af det herlige morgenmåltid.

Og lidt mere - der manglede bestemt ikke noget!

Et af de få "Pilgerly", jeg mødte på min vandring.

Hardausee i morgensol.

Der var stille i de små tyske byer denne lørdag.

En del af mindeslunden for faldne soldater.

De mange mindesten gjorde indtryk.

Forklarende tekst til de vandrende.

En virkelig lang lige grusvej i skoven - i det fjerne anes en anden vandrer.

Og vejen fortsatte.

Og fortsatte.

Efter lang tid i skoven var jeg tilbage på de små landeveje.

En flot formiddag.

En beskeden, men velfortjent frokost.