Pilger-bloggen: Vandring i det nordvestlige Tyskland

Mobilalarmen ringede kl. 7 denne lørdag morgen, og efter de sædvanlige morgenrutiner, indfandt vi os i hotellets restaurant. Hotellet havde ingen decideret morgenbuffet; i stedet fik vi serveret et stort fad med pålæg samt en stor brødkurv. Der manglede heller ikke hverken juice eller kaffe/te.

Jeg forventede en lang vandredag foran mig, så allerede klokken halv ni kyssede jeg Fruen farvel og på gensyn, og begav mig ud på de tyske veje.

Allerede efter få km var jeg ude af Lunden og gik parallelt med jernbanen. Jeg passerede et ret så interessant hus, før jeg atter befandt mig i det åbne land.

Selv om skyerne ofte hang lavt denne lørdag, så holdt det tørt hele dagen og det var i det hele taget en fin, fin vandredag.

Næste kirke på ruten var St. Marienkirche, endnu en imponerende bygning i en lille by. Og at jeg var i et fladt land med masser af blæst vidnede de
mange vindmøller om. I det hele taget var landskabet på hele ruten meget åbent og fladt. En hel del kanaler skar sig gennem landskabet og gjorde det flade område mere tiltrækkende. De mange lavtliggende arealer blev afgræsset af får og kreaturer.
Kort tid efter nåede jeg næste kirke, som var St Jakobi-Kirche. Den lå i Neuenkirchen, som også var en mindre by, men som dog husede godt 1000
indbyggere. Jeg fortsatte og kunne på min vandring glæde mig over rutens gode afmærkning.

Ved middagstid ankom jeg til Weddingstedt og stod snart efter foran byens flotte kirke, St. Andreas-Kirche. Efter at have beundret den, gik det et godt stykke mod syd, før jeg kom ind i en af rutens største byer: Heide. Midt i byen lå en stor plads, som husede et stort tivoli, hvor jeg bl.a. bemærkede en stor skræklabyrint. Lige ved siden af tivolipladsen lå byens store kirke, St Jürgen-Kirche.

Jeg var efterhånden blevet sulten, og de medbragte rundstykker og müslibarer var ved at være væk. Jeg fandt derfor et bageri, hvor jeg købte kaffe og et par boller. Efter at have indtaget dette "pragtmåltid" begav jeg mig videre og var snart ude af Heide. Og her skete noget pudsigt, for ifølge mit udprintede rutekort skulle jeg over en flod, men da jeg nærmede mig kunne jeg høre en masse bilstøj. Det viste sig, at det var en hovedvej, der på kortet var markeret med en tyk blå streg!

Jeg kom over "floden" og gik et stykke langs med den, før jeg igen svingede ud blandt de åbne marker. Vejret var stadig fint, om end det blæste – heldigvis havde jeg dog for det meste vinden i ryggen.

Dagens næste kirke hed St. Marienkirche og lå i Hemmingstedt. Den blev nået lidt over 3, hvorefter jeg atter begav mig ud i det åbne land. Jeg kom forbi et imponerende monument (Landesdenkmal Dusenddüwelswarf).

Eftermiddagen var ved at gå på hæld, og omsider kom jeg til dagens tapemål: Meldorf. Kort efter nåede jeg frem til Domkirken, hvor Fruen ventede. Her sluttede dagens etape, som blev på knap 50 km.

Hotellet, hvor Fruen havde booket værelse, lå lige ved siden af Domkirken, og ruten gik lige forbi. Vores rum var mindre end dagen før, men havde alligevel alle de nødvendige ting. Jeg mindes i øvrigt heller ikke, at vi hørte larm fra kirkeklokkerne.

Fruen havde været byen rundt efter en restaurant, men havde ikke fundet en, der havde fundet nåde for hendes skarpe blik, så da jeg havde badet og var klædt om, indfandt vi os i hotellets egen restaurant.

Min forret bestod af bruscetta – 2 stk., ikke så store men ganske ok. Fruen fik endnu en suppe – denne gang en cremet rucolasuppe, hvilket hun absolut ikke var utilfreds med.

Hovedretten bestod for os begge af en burger. Fruen valgte en stor cheeseburger med stegte løg, tomater, agurk, BBQ-sauce og bådkartofler, mens jeg fik en steakburger med marinerede paprika, rucolasalat, orange-chilisauce og pommes frites af søde kartofler. Begge burgerne var udmærkede, men vi sad bagefter med en fornemmelse af, at vi egentlig hellere ville have haft noget mere spændende. I øvrigt delte vi en lille karaffel rødvin til maden – denne aften kunne vi ikke klare en hel flaske.

Efter middagen gik vi tilbage til værelset, og kunne ikke lade være med at bemærke den meget smalle dør. Efter lidt læsning faldt vi som sædvanlig
på vores ferier i søvn ret tidligt.

Herunder kan du se billeder fra den anden vandredag i det nordvesttyske.