onsdag den 14. oktober 2015

Efterår

Det er virkelig blevet efterår nu - koldt, gråt og mørkt om morgenen. Jeg tror ikke, jeg er skabt til det her klima - jeg burde befinde mig i sol, lys og varme!

Men nu er jeg altså her, og selv om det er en hel del dage siden mit sidste blogindlæg, så træner jeg altså stadig! I de forløbne dage er det bl.a. blevet til en enkelt udendørs løbetur, 2-3 gange træning i motionscentret (hovedsagelig på løbebåndet) samt et par halve timer på motionscyklen hjemme. Formen er ikke den bedste, men den er heller ikke helt ringe.

Og så er det faktisk næsten præcis et år siden, jeg startede på at blogge! Det første indlæg fra den 15. oktober 2014 kan du læse her. Mærkeligt at tænke på som tiden går. Det er også snart min fødselsdag, og så er det jo tid til at gøre status over de drømme jeg havde sidste år - og liste en ny række af mål op for det kommende år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar