Efter en lang arbejdsdag med et heldagsmøde og et par ekstra arbejdstimer efter det var det nu rart at starte weekenden med at komme ned i motionscentret og tage en tur på løbebåndet. Jeg er nu oppe på 38 minutters træning på båndet (samme mængde som i mandags) med 18 minutters løb, hvoraf størstedelen er med 10 km i timen. Dertil kommer så 20 minutters hurtig gang, hovedsagelig 7 km i timen. Det er positivt, at achillessenen ikke gør ondt, og at knæet absolut er i fremgang. God weekend til alle læserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar